annoncørbetalt indhold

Restaurantejere: - Vi finder fornyet energi i restauranten og i naturen

Vinarrangementer, selskaber og á la carte menuer er blot nogle af de tiltag, du kan nyde godt af hos Frk. Madsen's Spisehus. Bag disse tiltag står Dennis og Michelle, og nu kan du blive klogere på, hvordan deres daglige samarbejde fungerer som drivkraft.

Dennis (tv.) og hele mandskabet hos Frk. Madsen’s Spisehus.  <i>Foto: Frk. Madsen's Spisehus</i>

Dennis (tv.) og hele mandskabet hos Frk. Madsen’s Spisehus.  Foto: Frk. Madsen's Spisehus

Hvis man bor i Sæby, eller er bekendt med området, så har man formentlig også hørt om det idylliske Frk. Madsen’s Spisehus. Restauranten har ligget i Sæby i over 20 år, og har de seneste 14 år været ejet af Dennis Bøgh.

Da Dennis overtog Frk. Madsen’s Spisehus i Sæby, med sin bedre halvdel, Michelle, ved sin side, var det en tid med finanskrise og forbeholdenhed. Sammen har de nu drevet stedet i 14 år, og nu fortæller de lidt om, hvordan de sammen balancerer restaurant og fritid.

Et stærkt team står bag restauranten

Restaurationsbranchen er kendt for at være en branche med fart på, og det er ingen undtagelse hos Frk. Madsen’s Spisehus. Restauranten i Sæby er nemlig både vært ved konfirmationer, bryllupper, fødselsdage og husets egne vinarrangementer:

- Vi har et rigtig godt team, bestående af opvasker, tjenere, elever og kokke. Alle er med til at bidrage, og det er vigtigt, når vi er så lille en virksomhed. Hos os forekommer hverken stress eller råben; det er ikke sådan en ledelsesstil, jeg vil praktisere, fortæller Dennis Bøgh og fortsætter:

- Selvfølgelig kan vi godt have rigtig travlt, og i de situationer kan jeg sende Michelle et blik, som hun godt ved betyder “ikke flere bestillinger lige nu”. Så trækker Michelle på smilebåndet og arbejder videre med en ekstra indsats.

Dennis og Michelle kan netop føre den nonverbale kommunikation fordi de kender hinanden og branchen rigtig godt. De har også en fælles energikilde i naturen, hvor de kommer rigtig ofte, både sammen og hver for sig.

Dennis Bøgh og jagthundene.  <i>Foto: Frk. Madsen's Spisehus</i>

Dennis Bøgh og jagthundene.  Foto: Frk. Madsen's Spisehus

- Vi finder fornyet energi i restauranten og i naturen

Når Dennis og Michelle ikke arbejder side om side i Frk. Madsen’s Spisehus, er de hver især rigtig glade for naturen. Dennis er netop uddannet jagthundeinstruktør, og Michelle er næsten dagligt ude ved sin hest, og det er både i naturen, og i restauranten, de finder fornyet energi:

- Restauranten er jo vores “hjem”, og vores gæster er på en måde også vores familie. Vi bruger rigtig meget tid sammen i restauranten, så det er også vigtigt, at vi laver ting hver for sig. Det gør vi eksempelvis i naturen, hvor jeg går på jagt flere gange om ugen, og Michelle er ude ved sin hest. Så mødes vi atter derhjemme bagefter, til aftensmad og hygge.

Den gode oplevelse, mad og atmosfære er klart i centrum hos Dennis og Michelle, hvorfor de også er glade for at have økonomisk frihed til at ansætte nyt personale.

Michelle elsker at bruge tid med sin hest, når hun ikke tager imod gæster i restauranten. <i>Foto: Frk. Madsen's Spisehus</i>

Michelle elsker at bruge tid med sin hest, når hun ikke tager imod gæster i restauranten. Foto: Frk. Madsen's Spisehus

Ny køkkenchef giver Frk. Madsen’s Spisehus udvidede muligheder

Dennis har nemlig ansat Thomas Kraglund som ny køkkenchef hos Frk. Madsen’s Spisehus, og det giver grobund til udvidede servicemuligheder, blandt andet i forbindelse med deres nye koncept: ‘Lej en kok’, hvor Dennis eller Thomas kan komme hjem til deres kunder og fungere som privat kok.

Thomas blev udlært hos Dennis og Michelle i 2010, og har sidenhen været ude og få en masse oplevelser. Nu er han vendt retur til Frk. Madsen’s Spisehus i Sæby, denne gang altså som deres nye køkkenchef, og det kommer især til at give mere luft i Dennis’ hverdag:

- Jeg kan bedre forlade køkkenet, og overlade arbejdet til Thomas, så jeg kan komme ud og være kok i vores kunders egne køkkener. Og det samme gælder, når vi er i restauranten, nu kan jeg komme ud og tale med kunderne. De vil jo gerne se giraffen, siger en grinende Dennis og fortsætter:

Før Dennis overtog Frk. Madsen’s Spisehus, var han og Michelle ansat under den tidligere ejer i hhv. 4 og 2 år, og Dennis fortæller, at kulturen siden da har ændret sig, når folk skal ud og spise. Den gode oplevelse vægtes rigtig højt, og det kan de mærke på flere måder:

- Gæsterne kommer både for at få et lækkert måltid, men altså også for at få en god oplevelse. Generelt set bliver besøgene længere, og folk sidder og hygger sig længe ved bordet, frem for blot at spise en enkelt hovedret og så komme videre derefter.

- Mange starter også deres restaurantoplevelse ud med at få en drink, inden de skal have forret. På den måde har kulturen ændret sig, og den gode oplevelse er i særdeleshed også i højsædet hos vores gæster, fortæller Dennis Bøgh.

Forsiden