Annoncørbetalt Indhold

Sammen om fremtiden: Lokal opbakning gav de unge en ny fagskole i Hirtshals

For bare få år siden, var Nordsøen Fri Fagskole i Hirtshals kun en god idé. En drøm, født af lokale erhvervsfolk, der ville give unge mennesker en maritim vej ind i arbejdslivet.

Casper Nødgaard fra Sparekassen Danmark Hirtshals (tv.) med forstander Casper Nelleman fra Nordsøen Fri Fagskole. Foto: Hans Ravn.
Casper Nødgaard fra Sparekassen Danmark Hirtshals (tv.) med forstander Casper Nelleman fra Nordsøen Fri Fagskole. Foto: Hans Ravn. Foto: Hans Ravn.

I dag summer skolen af liv, og eleverne lærer både med hænderne og hjertet. De får ikke bare faglige kompetencer, men også en solid retning i livet.

At den drøm blev til virkelighed, skyldes ikke mindst lokal opbakning og stor tiltro til projektet.

Hvad er en fri fagskole?
  • En kostskole for unge (typisk 16-19 år), der kombinerer praktiske fag og almene fag
  • Lægger vægt på en lang række arbejdsområder inden for håndværk, design, gastronomi, beauty og kosmetik, game design og cypersecurity.
  • Har værkstedsundervisning og tæt kontakt til lokale virksomheder
  • Forbereder unge på uddannelse, erhvervsliv og voksenlivet – ofte et skridt mellem folkeskole og erhvervsuddannelse.
  • Personlig udvikling, dannelse, fællesskab og venner er også en stor del af skoleforløbet, ligesom man kender det fra efterskoler.
Foto: David Lundager.

Troen på de unges fremtid

Da initiativgruppen bag den nye fri fagskole i Hirtshals første gang bankede på døren hos Sparekassen Danmark, var der hverken elever, bygninger eller statsstøtte i deres pitch.

Der var dog en vision om at skabe en skole, hvor unge kunne finde vej til lokale håndværks- og industrifag, og dermed, forhåbentlig, blive i området efter endt uddannelse.

- Det var en stor sag at søsætte sådan et projekt. Vi vidste, at det ville kræve både mod, samarbejde og lokal opbakning, men vi kunne se potentialet for både byen og de unge, fortæller Casper Nødgaard, afdelingsdirektør i Sparekassen Danmarks erhvervsafdeling i Hirtshals.

- Derfor valgte vi at bakke op, selvom succesen endnu ikke var skrevet.

Sparekassen Danmark stillede midler til rådighed i skolens opstartsfase, hvor økonomien var usikker og fremtiden endnu ikke var garanteret. Støtten blev afgørende for, at Nordsøen Fri Fagskole kunne overleve sine første måneder.

Koncentrationen er stor i træ- og metalværkstedet på Hirtshals havn.  Foto: Hans Ravn.

Fra idé til maritimt mødested

Skolen fik base i de tidligere Nordsøen Motel-bygninger, som blev doneret til formålet. Siden er stedet blevet forvandlet til et levende læringsmiljø med værksteder, klasselokaler og plads til både teori og praksis.

- De første par år var en kamp. For at opnå statstilskud skulle skolen nå op på et bestemt elevtal, hvilket var en stor udfordring for en helt nyopstartet skole, fortæller Casper Nødgaard.

- Med hårdt arbejde, frivillige indsatser og en stærk lokal opbakning lykkedes det, og i år, på skolens tredje skoleår, er elevtallet steget til omkring 30, hvilket er nok til at opnå tilskuddet.

- Det er vi meget stolte af.

Nordsøen Fri Fagskole
  • Beliggende i Hirtshals
  • Tilbyder undervisning i klassisk håndværk som træ, metal og gastronomi samt i kreative fag inden for medier, kunst og design.
  • Bygger bro til det maritime erhvervsliv, samt restaurations- og turismebranchen
  • Startede i 2022 og har nu omkring 30 elever
  • Samarbejder tæt med det lokale erhvervsliv.

Når de unge bliver en del af lokalsamfundets kredsløb

Den praktiske del af de unges skoleforløb består i at finde og udføre en praktikperiode, der kan lære dem at indgå i en arbejdsplads og være en del af et fællesskab.

Ofte giver det pote at have været i praktik, hvis man på et senere tidspunkt skal finde en elevplads som led i sin uddannelse. Det var eksempelvis tilfældet for unge Anders:

- Anders var elev på Nordsøen sidste år. Under skoleforløbet var han i praktik hos Kølemadsen i Hirtshals, som tilbød ham en læreplads efter sommerferien, fortæller forstander Casper Nelleman fra Nordsøen Fri Fagskole.

- Anders er nu flyttet i lejlighed i Hirtshals, og sidst jeg talte med Jens Madsen, var han meget glad og tilfreds med Anders.

Anders, der var elev på Nordsøen Fri Fagskole sidste år, trives nu i sin læreplads hos Kølemadsen i Hirtshals.  Foto: David Lundager.

En fælles investering i fremtiden

Siden den spæde opstart har flere fonde og virksomheder støttet op om projektet, både økonomisk og med frivillige hænder.

Skolens lokaler på havnen er blevet doneret, og så er der både blevet doneret midler til skolens opstart fra Sparekassen Danmark og til skolens træ- og metalværksted fra Mærsk-fonden.

Der er altså tale om en vaskeægte fælles indsats for, at denne skole kan tilbyde de unge mennesker et solidt fundament i deres arbejdsliv.

- Vi har været mange medarbejdere fra Sparekassens Hirtshals-afdeling involveret, og det er vi stadig. For os handler det ikke bare om at give økonomisk støtte, men om at være en aktiv del af udviklingen. Det er den slags projekter, der gør, at vi kan være stolte af vores lokalområde, siger Casper Nødgaard.

I dag er Hjørring Kommune hjemsted for hele tre frie fagskoler med forskellige tilbud; Halvor Fri Fagskole, Vittrup Fri Fagskole og nu også Nordsøen Fri Fagskole. Tre stærke skoler, der tilbyder de unge forskellige retninger og en unik mulighed for at udfolde sig og styrke den lokale fremtid.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden