Annoncørbetalt Indhold

Sønnen døde tragisk: I dag lever Maj-Britt og Per af deres erfaring med sorg

Da Per og Maj-Britt Strøms 16-årige søn døde på tragisk vis satte det ægteskabet gevaldigt på prøve. De håndterede deres sorg meget forskelligt, og det var svært at rumme. I dag kan de trække på deres erfaringer, når de rådgiver sørgende med hjertet i arbejdet som bedemænd.

Maj-Britt og Per Strøm.
Maj-Britt og Per Strøm. Bjarne Hyldgaard

Opdateret kl. 13:49

Der er ingen forkert måde at sørge på

Bedemandsforretningen Jyske Begravelser i Vejgaard har for nyligt skiftet navn til Strøm Begravelser, og det er der en ganske særlig og rørende forklaring på.

Maj-Britt og Per vil gerne lægge vægt på den professionelle og personlige rådgivning man får hos dem i en svær tid. De kan nemlig trække på deres helt egne erfaringer med sorg.

Parret mistede deres 16 årige søn Jacob i et ulykkeligt trafikuheld på hans efterskole en skæbnesvanger dag i 1997.

- De ringede og fortalte, at Jacob var bevidstløs i en ambulance på vej til sygehuset. Det var som om, vi ikke forstod alvoren først – eller måske ville vi ikke. Kort efter ringer de så igen og fortæller, at han er død ved ankomst, mindes Maj-Britt Strøm.

Hun holder Per i hånden imens hun fortæller om den tragiske hændelse, der ikke alene rullede en ufattelig sorg henover hele familien, men også satte parrets ægteskab på prøve.

- I så stor en sorg kan det være svært at finde overskud til hinanden og til sine andre børn. Hele familien var i stor smerte, og vi havde alle meget forskellige måder at sørge på, fortæller Per.

Maj-Britt og Per Strøm står bag Strøm Begravelser. Foto: Bjarne Hyldgaard

Han begravede sig i sit daværende arbejde, og ville helst ikke snakke om sine følelser. Maj-Britt følte sig derfor alene og efterladt med sin sorg, og trak sig ind i sig selv.

Ingen af dem fik bearbejdet deres tab og kunne derfor heller ikke rumme den andens måde at sørge på. Det var ødelæggende for ægteskabet. Til sidst bliver de nødt til at træffe et aktivt valg og få hjælp. Ville de være i det her ægteskab mere?

- Vi får set hinanden dybt i øjnene og bliver enige om, at vi to skal simpelthen finde ud af det sammen, fortæller Maj-Britt.

Det har lært dem, at de håndterer kriser på hver deres måde, og det skal der være plads til. Der er ikke nogen rigtig og forkert måde at sørge på.

Parret har holdt sammen i tykt og tyndt lige siden. Ikke kun på hjemmefronten, men også i arbejdet som bedemænd i Strøm Begravelser. Her trækker de både på deres uddannelse som bedemænd men i høj grad også på deres egne erfaringer.

Det tragiske tab af deres 16 årige søn ledte parret til at åbne en bedemandsforretning. Foto: Bjarne Hyldgaard

- Vi følte os ikke forstået af bedemanden

Deres egen tragedie og den ægteskabelige krise har lært Per og Maj-Britt, hvordan mennesker håndterer sorg meget forskelligt.

- Nogen reagerer med vrede, nogen græder imens andre slet ikke kan græde. Nogen trækker sig væk, og nogen bruger humor som forsvarsmekanisme. Det hele er okay, siger Maj-Britt.

En ting er sikkert, og det er, at man som efterladt har brug for at blive set og hørt i sin sorg uanset hvordan, den viser ud. Det mindes Maj-Britt og Per hver gang, de står med pårørende i butikken i dag.

Det var nemlig ikke sådan parret selv oplevede det, da deres søn skulle begraves. De følte sig som et nummer i rækken hos bedemanden, og det gjorde især Per fortørnet.

- Jeg brød mig slet ikke om håndteringen af os og vores søn. Jeg endte med selv at stå for at ligge Jacob i kisten og klæde ham på til begravelsen sammen med bedemanden. Det gjorde mig vred og utryg, at vi ikke følte os mødt i vores behov dengang. Det var jo min søn, det handlede om, fortæller Per.

Denne oplevelse satte sig i parret og gør, at de nogle år senere tager beslutningen om selv at blive bedemænd. Det er en hjertesag for dem. Det afspejler sig både i deres rådgivning, men også i deres priser.

Omsorg og samvittighed

Maj-Britt og Per fortæller at valget om at blive selvstændige aldrig handlede om at blive millionærer. Det skal bare løbe rundt i butikken, så de kan lave det, der giver dem mening i livet.

I Strøm Begravelser tilbyder de derfor hjælp til alle former for begravelse og hjælp til de efterladte. De har telefonerne åbne 24 timer i døgnet og arbejder efter mottoet ”Prisen i bund, kvaliteten i top”.

De bryder sig ikke om, når begravelseshåndtering bliver en pengemaskine, sådan som de selv oplevede. Den opfattelse af bedemænd vil de gerne gøre op med. Her er der i stedet fuldt fokus på en personlig afsked for den afdøde og masser af omsorg for familien, der står tilbage.

- Det er så vigtigt for os, at de sørgende mærker, at deres kære ikke bare er en ekspeditionssag. Det er et menneske med et helt liv bag sig. Det er måske en mor med ægtemand, børn og børnebørn. Hun skal behandles med alverdens respekt, siger Per.

Maj-Britt ser på sin mand og smiler.

- Ja, hr. Strøm er meget ærekær, siger hun.

- Han er utroligt samvittighedsfuld og går hellere en ekstra mil end at svigte nogen.

Læs mere om Per og Maj-Britt Strøm og deres bedemandsforretning Strøm Begravelser på Hadsundvej i Vejgaard lige her.

Strøm Begravelser er en hjertesag for Maj-Britt og Per. Bjarne Hyldgaard

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden