Annoncørbetalt Indhold

Sommerferie i Nordjylland: Det skal du se og opleve i 2025

Der er få steder, der emmer af ægte feriestemning som skønne Nordjylland. Få inspiration til steder og oplevelser, der er værd at sætte kursen mod denne sommer.


Opdateret 18. august 2025 kl. 09:40

Enestående natur, lækker mad, kunst og kultur i verdensklasse og hvide sandstrande så langt øjet rækker.

Nordjylland er en skattekiste af sommerattraktioner, der bare venter på at blive udforsket – uanset om du er til byferie, badeferie, aktiv ferie eller en dejlig blanding af det hele.

Læs med her, hvor vi guider til nogle af de mange uforglemmelige oplevelser, der venter dig i det nordjyske i år. Fra populære ferie-spots til skjulte (sommer-)perler, der hitter hos de lokale.

Dyreunger og naturformidling i Aalborg Zoo

I Aalborg Zoo kan du sommeren igennem møde mange nye og særdeles nuttede beboere.

Den hyggelige have vrimler lige nu med dyreunger – blandt andet den lille orangutang, der for nylig kom i nyhederne, da hendes mor, Ruti, skulle lære at amme.

I de øvrige anlæg tumler losunger, lemurunger og surikatunger rundt og leger, og på savannen løber små, pjuskede strudsekyllinger i hælene på deres forældre.

Husk også at kigge forbi det helt nye pandaanlæg, hvor der – foruden røde pandaer – er flyttet en ny art, som ikke tidligere har været at finde i Aalborg Zoo: nemlig den japanske trane, der lever side om side med pandaen i naturen.

Som altid står dyrepasserne klar til at fortælle og svare på spørgsmål om de over 100 eksotiske, og i mange tilfælde truede, dyrearter. I juni, juli og august er der hver dag spændende events rundt omkring i haven – fra fodringer til shows på Zoofariscenen.

Se Aalborg Zoos sommerprogram på aalborgzoo.dk

Kultur, outdoor-liv og fællesskab i Løkken

Sommer i Løkken er noget ganske særligt. Her smelter hav, natur, kultur og fællesskab sammen og skaber rammerne for en ferie fyldt med oplevelser.

Den levende kystby er et oplagt sted for dig, der elsker at være aktiv. 

Kast dig ud i Vesterhavets bølger på et surfkursus hos North Shore Surf. Skyd dagen i gang med fitness eller padeltennis i Løkken Idrætscenter. Eller tag på tur med løbefællesskabet Sunday Run Club, hvor både motionister og garvede løbere er velkomne.

Er du mere til kultur og fordybelse, rummer Løkken et rigt udbud af kunst og kreative aktiviteter. 

Gå for eksempel på opdagelse i de historiske udstillinger på Børglum Kloster, eller slip kreativiteten løs med keramik og smykkefremstilling på værkstedet Kreafe.

Sommerens liv mærkes også tydeligt i byens gader, hvor livemusik, fællesspisning og markedsdage er med til at skabe den nære stemning, som mange forbinder med Løkken.

Få meget mere inspiration til sommerferien i Løkken på visitnordvestkysten.dk

5 tips til oplevelser for børn

1. Gå på opdagelse i “Bamserne på eventyr i kunsten” på Børglum Kloster

2. Vær med i scooterræs hos North Shore Surf

3. Oplev et af de sjove, daglige shows i Cirkusgården

4. Byg fantasifulde figurer i sand til den ugentlige sandkonkurrence

5. Skru op for tempoet i Action House – med alt fra bowling til børneformel 1

Løkken Koncerten 2025

Et af sommerens absolutte højdepunkter er Løkken Koncerten – en traditionsrig musikbegivenhed, der i 2025 kan fejre sit 40-års jubilæum. Koncerten finder sted hvert år den anden lørdag i juli på Løkken Stadion og tiltrækker mellem 5.000 og 11.000 deltagere. 

I 2025 fejres jubilæet med et stærkt musikprogram, hvor publikum kan glæde sig til koncerter med Anne Linnet, Jonah Blacksmith, Lukas Graham, TV-2 og Ude Af Kontrol.

Se mere, og køb billet på loekkenkoncert.dk

Sommerliv og naturoplevelser i Sindal

I stationsbyen Sindal, der ligger lige mellem Hjørring og Frederikshavn, er der masser at se og opleve – både i og omkring centrum. 

Udforsk de lokale butikker og caféer, og vær med til hyggelige sommerarrangementer som veterantræf, madmarked og høstfest.

Et stenkast fra byen finder du skov, vand og dyreliv i særklasse. Blandt andet er naturskønne områder som Tolne Naturpark, Baggesvogn Skov og Danmarks næststørste statsejede dyrehave, Slotved Skov, kun en kort køretur væk.

I baghaven ligger også den fortryllende Uggerby Å, som er en populær destination for kanoture. Den over 50 km lange å løber parallelt med Sindal bymidte og munder ud i Vesterhavet – med masser af fine udsigter og gode madpakke-stop undervejs.

Få mere inspiration på sindal.dk og på Sindal Fremads Facebook-side

Et dejligt stop på vejen

Sindal ligger lige midt i Vendsyssel, mellem by og natur, og er derfor et oplagt overnatningssted for turister, der skal til og fra færgen – eller som blot vil have ekstra oplevelser med i bagagen på turen gennem Vendsyssel.

Byen er nem at komme til med både bil og tog og byder på forskellige overnatningsmuligheder. Fra hotel og motel til Airbnb og den lokale campingplads, Sindal Camping.

Feriesjov for hele familien i Hjørring

Lækre butikker, lokalt kunsthåndværk, skøn natur og kulturoplevelser i massevis.

Der er mange gode grunde til at sætte kursen mod dejlige Hjørring. Det gælder også denne sommer, hvor handelsbyen endnu en gang inviterer til “Sommerby” – et spændende sommerunivers med sjove familieaktiviteter hver dag helt frem til uge 32.

Få en tur i Krummetoget, klap en blød alpaka, kom med til politidag, hop løs i Gurli Gris-hoppelandet, og mød Børge Bandit, der kan lave alverdens flotte dyr ud af balloner.

På udvalgte dage er der byvandring, hvor både store og små kan være med. Tag med den finurlige Hr. Thorgaard på en tur tilbage i tiden, og hør både røverhistorier og forunderlige fortællinger om den gamle, charmerende købstad, der i dag er Vendsyssels største by.

Det bedste af det hele? Alle aktiviteterne til “Sommerby 2025” er gratis!

Læs mere om programmet på hjorringalliancen.dk eller på Facebook

Markedsstemning, shopping og live-musik i Fjerritslev

I den hyggelige handelsby Fjerritslev er der fuldt program hele sommeren!

På udvalgte dage i løbet af sæsonen laves shopping-gaderne om til gågade, så der kan skrues helt op for hyggen, den gode stemning – og spændende arrangementer i massevis.

Tag på loppejagt på det farverige Torvemarked, der hver lørdag fylder byens gader med markedsstemning. Kom til sommerhygge med masser af sjov og underholdning for hele familien. 

Eller kig forbi Krotorvet, hvor der afholdes koncerter og serveres lækker mad og drikke hver fredag og lørdag aften fra den 4. juli til og med den 9. august.

Ved alle arrangementer onsdage og lørdage er der også mulighed for at få en gratis tur i Fjerritslev Fut eller den gamle markedskarrusel på Bryggertorvet.

Se oversigten over alle sommerens aktiviteter på fjerritslev.dk

Sommerkoncerter på Torvet

Hver fredag og lørdag fra 4. juli til og med 9. august er der live-musik på Torvet i Fjerritslev. I år kan du opleve:

Fredag d. 4. juli
Johnny Madsen Jam

Lørdag d. 5. juli
MD-DUO

Fredag d. 11. juli
Beers for Tears

Lørdag d. 12. juli
Tom Donovan

Fredag d. 18. juli
Sonny Poulsen Country Band

Lørdag d. 19. juli
Lasse og Mathilde

Fredag d. 25. juli
Krølle Erik’s Blues Band

Lørdag d. 26. juli
McGuiness

Fredag d. 1. august
McDonovan & Friends

Lørdag d. 2. august
Barfoeds XL Jump Band

Fredag d. 8. august
Funky Butts

Lørdag d. 9. august
Prima Junior

Om fredagen starter koncerterne kl. 19.00, og om lørdagen starter de kl. 12.30.

Sommerkunst med kant i Vrå

I Kunstbygningen i Vrå – Engelundsamlingen byder sommeren på stærke kunstoplevelser, der både bevæger og udfordrer – fra særudstillinger til kreative workshops for unge.

Et af sæsonens helt store højdepunkter er sommerudstillingen WILD + VOICES, hvor seks kunstnere – på tværs af generationer og medier – sætter fokus på materialets kraft og kunstens evne til at gentænke vores forståelse af verden.

I WILD arbejder Claus Ørntoft, Helga Exner og Kirsten Klein med naturens former og klassiske teknikker i fotografi, skulptur og metal, og i VOICES skaber Julie Pete, Maria Koshenkova og Anne Torpe kropslige værker, der undersøger identitet, rum og relationer.

Sammen bryder de seks kunstnere grænser mellem billedkunst og kunsthåndværk og viser en vital samtidskunstscene, hvor materialet får lov til at tale sit eget sprog.

Læs mere om sommerens program på kunstbygningenvraa.dk

Oplev Vrå Udstillingen

Hele august kan du i Kunstbygningen Vrå – Engelundsamlingen opleve den årlige og traditionsrige Vrå Udstillingen, som siden 1942 har samlet nogle af Danmarks mest markante kunstnere og arkitekter. Allerede i 1943 kunne man tale om en tradition, og i de forløbne snart 79 år er Vrå Udstillingen vokset til i dag at være Danmarks næststørste kunstnersammenslutning. Med både unge talenter og etablerede skikkelser viser udstillingen bredden i dansk samtidskunst – og forbindelsen til stedets særlige kunstneriske historie.

Kysteventyr på Nordeuropas største akvarium

På Nordsøen Oceanarium i Hirtshals er der altid noget nyt at se, opleve og lære!

Det gælder også denne sommer, hvor temaet er “Kystens forunderlige liv” – og programmet er pakket med sjove og spændende aktiviteter med udgangspunkt i kysterne omkring os.

Vær for eksempel med til krabbefiskeri og ravjagt på Marinaen, lav kreative havdyr af skaller og andre strandfund i Værftet, eller tag børnenes egne strandskatte med i Bjørns Spørgehjørne, hvor I sammen med en medarbejder kan blive klogere på, hvad I har fundet.

Som altid er der også masser at udforske i Nordsøen Oceanariums faste udstillinger, akvarier og bassiner. 

Se dykkeren fodre hajer, rokker og tusindvis af stimefisk i det gigantiske Oceanarium, og kom helt tæt på de søde og nysgerrige beboere i Sælariet.

Se mere om sommerens aktiviteter og program på nordsoenoceanarium.dk

Kom med på fiskeauktion

I løbet af sommeren arrangerer Nordsøen Oceanarium også guidede ture ud af huset. De morgenfriske kan komme med på Hirtshals Fiskeauktion, hvor en guide fortæller om arterne i nattens fangst. Bagefter er der rundtur på havnen med historier om blandt andet fiskefartøjerne.

Datoer:
Fredag d. 11. juli
Onsdag d. 16. juli
Torsdag d. 24. juli
Fredag d. 1. august

Mødested: Kl. 6:45, Norgeskajen 7, 9850 Hirtshals.

Pris: 100 kr. for voksne. Børn fra 3-11 år kommer gratis med. Billetter kan købes her.

Husk varmt tøj, da der kun er ca. 3 grader i auktionshallen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden