annoncørbetalt indhold

Sommerferie med byliv og palmestrand? Frederikshavn bliver sommerens hit!

Prioritér tiden optimalt på den Frederikshavnske kyst, og få en helt igennem mindeværdig ferie, der byder på både bystemning og tropisk palmestrand.

Beachvolley på Palmestranden

Beachvolley på Palmestranden

Danmarks eneste palmestrand

Er det virkelig Danmark, JA det er Palmestranden i Frederikshavn. Når der skal være ferie denne sommer, bliver det for de fleste inden for de danske grænser - og hvilket bedre sted end Frederikshavn? Her finder du nemlig Danmarks eneste palmestrand, hvis hvide strand og brusende blå hav leder tankerne hen på tropiske egne. Nap en Gammeldaws med guf fra Palmestrandens Ishus, tag en dukkert i det nordjyske hav, slå familien i beachvolley eller slap af under de svajende palmetræer, mens de mindste bygger sandslotte og finder de flotteste muslingeskaller.

Du og familien kan trygt bruge hele dagen her. Stranden har livreddertårn og toiletfaciliteter, og derudover er stranden både handicap- og børnevenlig.

Den nyanlagte udsigtsplatform på toppen af Pikkerbakkerne

Den nyanlagte udsigtsplatform på toppen af Pikkerbakkerne

Den Lille Storby

I læ af Pikkerbakkerne ligger Frederikshavn, Den Lille Storby, i toppen af Danmark. Tidligere kaldet Fladstrand, blev byen omdøbt i 1818, og opkaldt efter Kong Frederik d. 6. Med over 200 års historie er Frederikshavn et kulturelt knudepunkt, der byder på en en bred vifte af indkøbsmuligheder og oplevelser.

Hver fredag fra d. 3. juli - d. 7. august er der ekstra gode muligheder for at gøre et godt køb i Frederikshavn, her er der markedsdage fra kl. 10- 1730. Er du mere til mærkevarebutikker, eller koncept butikker, byder gågaden på lidt af hvert. Her finder du blandt andet livsstilsbutikker som Søndergaard F, velfærd for alle sanserne hos Evigglad og den inspirerende vinspecialist Vinoble. Lidt udenfor centrum findes Knudepunktet, som ud fra et kræmmermarked koncept, sætter private -og erhvervsvarer til salg i den 600 kvm-store butik. Her finder du alt fra brugsting, vintage tøj og varer fra upcoming designere.

I gågaden ligger butikkerne som perler på snor

I gågaden ligger butikkerne som perler på snor

En lang dags shopping og kvalitetstid med dine medrejsende skal naturligvis afløses af en god nats søvn. Her er flere muligheder: Er ferien dedikeret til udelivet, findes der flere fine shelters til fri afbenyttelse. Er fuglekvidren og mad over bål ikke din kop te, kan du med fordel tage til Nordstrand Camping. Med legepladser, hoppepude, minigolf, tarzanbane, moon cars, svømmehal og spillerum er der rigeligt med aktiviteter at kaste sig over. Skal ferien holdes i afslapningens tegn, findes her også en række sommerhuse og ferieboliger i alle størrelser.

Hotelovernatning i Frederikshavn vil heller ikke skuffe: Hverken på kvalitet, faciliteter eller beliggenhed. I hjertet af byen finder du blandt andre det nostalgiske Herman Bang Hotel og Scandic The Reef Hotel & Resort, der råder over et 1500 m2 Caribisk vandland, spændende grotter og vandfald. Mor og far kan hoppe i boblebad, mens børnene leger i det inden/udendørs vandland eller kurer ned af rutchebanen. Skulle sommervarmen svigte, kan feriestemningen med sikkerhed opnås her. Er du mere til en roligere atmosfære, lokker Hotel Frederikshavn med personlig service og en helt central beliggenhed.

Ønsker du at prøve kræfter med mountainbike, har Hotel Lisboa den perfekte placering. Hotellet ligger nær Bangsbo Skoven, hvor byens udfordrende og naturskønne mountainbikespor findes. Ruten kommer forbi byens højeste punkt, hvor der er garanti for en smuk udsigt over byen.

Det tropiske badeland på Scandic The Reef Hotel and Resort

Det tropiske badeland på Scandic The Reef Hotel and Resort

Unikke madoplevelser

Som kystby kan man ikke løbe fra det, som mange forbinder med en “havneby” - nemlig friskfangede fisk og masser af dem. Faktisk byder byen på et væld af gastronomiske oplevelser, der kommer de mange sultne besøgende til gode. En særdeles anprist restaurant er Essens. Her dyrker de grøntsager lige uden for Frederikshavn, og henter dagligt frisk fisk fra Strandby Fiskeauktion. Restaurant Essens slår dørene op igen efter ferielukning d. 21 juli, og de er bestemt ventetiden værd.

Friske og hjemmedyrkede råvarer er også en tilgang, som restaurant Gratværk praktiserer. Et besøg her kan uden tvivl kategoriseres som en gourmetoplevelse. Du bliver heller ikke skuffet efter et besøg på 2Takt Brasseri. Det er en ganske særlig perle, du ikke bør snyde dig selv for. Foruden fantastisk mad er indretningen gennemført og stilbevidst.

En unik madoplevelse finder du på Sted1, hvor madlavning sker med den største respekt for og hyldest til råvarer, natur og ild. Her kan du nyde et mageløst måltid eller et glas vin fra loungen på 6. sal. Med en fantastisk udsigt over byen, kan du betragte bylivet, kranerne og færgernes indsejling til havnen. Du kan med garanti få tilfredsstillet dine smagsløg, når du besøger The Reef. Her kan du finde Det Gule Pakhus, der er skabt i klassiske omgivelser og rustikke rammer.

En fuld mave giver anledning til at slukke tørsten med en kold pilsner på en af byens pubs. Kan du ikke beslutte dig for hvilken, kan du med fordel tage på Beerwalk, og prøvesmage forskellige udvalgte øl fra diverse hyggelige beværtninger. Bundet sammen af gode smagsoplevelser, er det en hyggelig aften med rig mulighed for at opleve byens autentiske værtshuse og samle et par røverhistorier op undervejs.

Midt i det naturskønne Bangbo, finder du det idyliske Møllehus

Midt i det naturskønne Bangbo, finder du det idyliske Møllehus

Skal du nyde rigtig “dansk hygge”, kan det anbefales at blive over højtbelagt smørrebrød med en kold velsmagende øl og en bette snaps til. Restaurant Smørgåsen er essensen af Nordjysk charme, og hver dag til frokost demonstrerer frokostrestauranten sit håndværk og sans for detaljen. Hos Café Stæhr kræses der ligeledes for detaljen og den gode atmosfære. Sætter du pris på en rigtig god kop kaffe, er dette stedet, du skal lægge vejen forbi. Her er intet mindre end 25 forskellige slags at vælge mellem. Er du typen, der ikke kan sige nej til en lækker brunch, er Farmors Café stedet for dig. Beliggende centralt i gågaden, kan du fra gårdhaven og nyde veltillavede måltider i stemningsfyldte omgivelser.

En sikker vinder for hele familien er en omgang klassiske barbeque spareribs hos Bones. De amerikanske klassikere, musikken og den saloon inspirerede indretning giver anledning til rigtig familiehygge. Skal du have det bedste af begge verdener, bør du besøge Jerry’s Restaurant og Bryghus. Ud fra konceptet “Bar and Grill” serverer stedet vaskeægte amerikanske burgere og pizzaer, og driver også sit helt eget øl-bryggeri med spændende sammensætninger. Her er masser af plads til både familiehygge og oplevelser forbeholdt de voksne.

Har I svært ved at bestemme hvilket verdenskøkken, der skal mætte familiens mange munde, så findes løsningen midt i Frederikshavns gågade. Her ligger restaurant Empire, der både serverer mad fra det amerikanske, italienske og mexicanske køkken, hvor I har rig mulighed for at sammensætte jeres yndlingsretter. Eksempelvis kunne forretten byde på nachos med de klassiske dips, hovedretten være en sprød italiensk pizza og slutteligt ende i en velkendt amerikansk banana split. Undgå de unødvendige uenigheder, når I skal vælge spisested, fordi restaurant Empire byder på lækre retter til enhver smag.

Oplev den rolige havneby, Strandby, lidt udenfor Frederikshavn

Oplev den rolige havneby, Strandby, lidt udenfor Frederikshavn

Den lille fiskerby Strandby

Små 7 km nord fra Frederikshavn ligger den lille fiskerby, Strandby, som emmer af rolige og smukke omgivelser. Her kan du og familien trække jer tilbage og nyde byens maritime livsnerve. I 2018 fik byen et unikt samlingssted på havnen - nemlig havneterassen. Den er bygget udover kajen og helt ned til vandet, her kan byens besøgende nyde en is med udsigt over Strandby Havn. Finder I stor glæde i at nyde udsigten over havnen, kan I med fordel besøge byens Udkigstårn. Tårnet har den bedste tænkelige placering, og med hjælp fra kikkerten kan I nyde synet, der blandt andet byder på et udkig udover Kattegat, hvor I kan få øje på Danmarks nordligste øer Hirsholmene.

Når sulten melder sig, tilbyder den idylliske havneby flere forskellige restauranter og cafeer. Midt på havnen ligger Den Blå Café, der er velkendt for den gennemgående blå farve, der går igen på cafeens facade, service og ikke mindst havudsigt. Cafeen er dog meget mere end gennemtænkt farvevalg, da de sørger for lækre hjemmelavede retter, hvor I blandt andet kan smage deres friske stjerneskud. Skal den søde tand også mættes, så er kombinationen af deres hjemmebag og specialkaffe et oplagt valg.

I gåafstand til havnen ligger Strandby Badehotel, der byder på en fuld hoteloplevelse med overnatning, restaurant og badestrand. Badehotellet blev stiftet i 1910, og det er stadig velholdt i en autentisk og gammeldags stil. Hotellet er en helt speciel tidslomme, der emmer af gammel historie, der giver de overnattende gæster en unik oplevelse sammen. I badehotellets restaurant kan gæsterne høre englene synge, når kokken og værten Stephan tilbereder friske råvarer, der er købt på byens fiskeauktion samme dag. Restauranten skifter løbende menukort, så det altid er sæsonbestemt, og på den måde vil kunderne altid været sikret et måltid i frisk og velsmagende kvalitet.

Inden den lækre fangst ender på en velanrettet tallerken på de mange spisesteder, auktioneres de i Strandby. Dette sted er et absolut must at besøge, hvis ikke for lystbådehavnen og sandstrande, så for Strandby Fiskeauktion. Har du ikke oplevet en fiskeauktion, kan vi love dig en unik oplevelse. Fiskeopkøbere afgiver bud på hummer, krabbeklør, rødspætter og hvad der ellers måtte være landet. Den friske fangst går til højestbydende. Auktionsmester kan godt følge med, kan du?

Aktiviteter og hygge

Ikke nok med at være byen med Danmarks eneste palmestrand, så har Frederikshavn også landets første Poesipark, hvis værker er tæt knyttet til byens maritime rødder. Værkerne er opsat forskellige steder i byen, så du kommer samtidig på en hyggelig vandring rundt i byen.

Der findes også et væld af hyggelige stier; Den naturskønne Hærvej, der løber hele vejen gennem Jylland, og ender i Frederikshavn. Dronningestien tilbyder fantastisk udsigt over Kattegat, og Kongestien går gennem et kuperet terræn, hvor du kan se gravhøje fra Jernalderen.

 Det historiske  Krudttårn affyrer skud hver aften kl. 20 i sommerferien

Det historiske Krudttårn affyrer skud hver aften kl. 20 i sommerferien

En særlig oplevelse denne sommer foregår ved byens vartegn, Krudttårnet. Hver aften kl. 20 i perioden 1. juli til 9. august skyder tårnet nemlig kanonsalut. Med afsæt i byens historie, afholdes der hver torsdag gratis Historiske Hyggekoncert. Skulle du få lyst til at forkæle maven, kan du købe specialiteten Tørrede Jyder, der er tørfisk. Har du eventyrlystne børn med, kan de tage på gratis skattejagt hver dag og aften i samme periode.

Kystmuseet Bangsbo Fort

Kystmuseet Bangsbo Fort

Dannet under den seneste istid, er Bangsbo området en af Frederikshavns perler, bestående både af en betagende natur, den botaniske have, dyrepark og flotte udsigtspunkter. I 80 meters højde finder du det tysk-opførte Bangsbo Fort fra krigstiden, hvor du kan gå på opdagelse i de historiske bunkere og tage et nærmere kig på de store kanoner. Er du til en aktiv ferie, er Bangsbo-området desuden det perfekte sted til en herlig og naturskøn tur på mountainbike. Ønsker du at opleve naturen på gåben, er Bangsbo Botaniske Have en oplagt mulighed. Her er der garanti for en sansefuld oplevelse, hvor fuglene kvidrer, havens planter dufter og blomsternes væld af farver fryder dit syn.

Midt i Bangsbos skønne natur findes en helt særlig perle: Den mere end 400-årige bygning, Møllehuset, der i dag er ala carte og selskabsrestaurant med kreative retter af lokale råvarer, som kan nydes med udsigt til skov og Bangsbo Å. På toppen af Pikkerbakkerne finder du den nye og unikke udsigtsplatform i beton og glas. Stedet er, ikke underligt, enormt populært til vielser. Det er specielt på grund af den smukke udsigt og den specielle følelse af at stå på toppen af verden. Lægger du vejen forbi Frederikshavn denne sommer, er dette et absolut must-see.

Lad børnene klappe en masse søde dyr hos Farm Fun

Lad børnene klappe en masse søde dyr hos Farm Fun

Der er rig mulighed for sjov i naturen, hvis I besøger Farm Fun, der er et naturskønt område med mere end 500 dyr og fugle. Børnene kan more sig med hoppepuder, gynger, svævebane og meget mere, mens forældrene kan nyde et købt måltid fra grillen.

Tag de actionlystne familiemedlemmer eller venner under armen og besøg Frederikshavn Escaperoom. Her kan I få testet jeres logiske sans og samarbejdsevner, mens uret tikker i baggrunden. I kan vælge imellem fire forskellige rum, der blandt andet byder på gyselige dukker eller en flugt fra indianere I Amazonas juglen. Rummene egner sig til hele familien, så frygt ej, for I kan sagtens tage yngre og ældre med på en sjov og anderledes oplevelse.

Bliver Escaperoom en tand for spændingsfyldt, så kan I gå på opdagelse hos Frederikshavn Kunstmuseum og Exlibrissamling. Museet skifter løbende udstillinger ud - faktisk 6-8 gange årligt, der både byder på dansk og international nutidskunst . Frederikshavn Kunstmuseum er anderledes fra så mange andre museer, fordi de har en af verdens største exlibrissamlinger, der rummer intet mindre end 250.000 exlibris. Samlingen er velbevaret i et specialbibliotek, men de bliver vist gennem mindre udstillinger af bestemte temaer eller kunstnere.

Et besøg hos Frederikshavn Kunstmuseum vil byde på kunst med afsæt i lokale rødder fra Karl Bovin, der var en af Danmarks største landskabsmalere. På den måde kan I få en kunstnerisk oplevelse fra lokalområdet, men I kan også få et indblik i et mindre stykke verdenshistorie fra den unikke samling af exlibris.

Et besøg værd

Frederikshavn må i sandhed siges at være en lille storby, da byen byder på et væld af attraktioner og muligheder. I kan med fordel tage hele familien med nordpå, da byen tilbyder noget til enhver smag med alt fra palmestrand, shopping, friskfanget fisk, kunst og meget mere.

På den måde kan I opleve det bedste fra to verdener, hvor I både kan få stillet shoppelysten eller nyde et stjerneskud midt i byens pulserende sommerstemning. Når I trænger til større armbevægelser, så har byens naturskønne områder godt med plads og skønne udkigsposter.

En ferie, weekend eller dagstur til Frederikshavn er noget, som besøgende sent vil glemme.

Se mere om sommerbyen Frederikshavn lige her.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.