Annoncørbetalt Indhold

Støt børn og unge, der har brug for en ekstra håndsrækning

Foreningen Gestus Nord har i snart 10 år arbejdet dedikeret og målrettet på at gøre en forskel for børn og unge i Nordjylland. Vel at mærke børn og unge, der kommer fra familier, hvor mulighederne er begrænsede, midlerne er små, og hvor der derfor er behov for en ekstra håndsrækning. I 2022 sætter Gestus Nord særligt fokus på indsatsen i Frederikshavn Kommune, og din virksomhed inviteres til at være med.

Sophia var med i til en forårseftermiddag i Fårup Sommerland. 
Sophia var med i til en forårseftermiddag i Fårup Sommerland.  Foto: Gestus Nord.

Overordnet set er Danmark et godt og trygt sted at vokse op for børn og unge. Alligevel er der familier, der af forskellige årsager falder lidt uden for systemet, og hvor familiens økonomi påvirker børnenes hverdag og trivsel. Det kan give børnene en følelse af at være anderledes.

Det kan måske være svært at have råd til at gå til fritidsaktiviteter, holde børnefødselsdag eller indimellem få en tiltrængt børneoplevelse som at komme på sommerlejr, til en fodboldkamp, i biografen eller i teatret. Der kan også være behov for hjælp i skolen, da ressourcerne til lektiehjælp kan være begrænsede.

Udfordringerne er åbenlyse, og her har Gestus Nord, i tæt samarbejde med fagpersoner, siden 2013 stået klar med en kærlig håndsrækning – i form af at arrangere en række forskellige aktiviteter og oplevelser for de berørte børn og unge, at yde dem mentorhjælp i skolen samt en konkret økonomisk hjælp til diverse fornødenheder i børnefamilier.

- Vi har en varieret palet af hjælpetilbud til de økonomisk trængte familier, som dels skal give børnene lidt ekstra glæde i hverdagen, dels også skal styrke deres tro på egne evner og derigennem skabe fundamentet for, at de aktivt kan vælge deres egen fremtid, fortæller Jette Nørsøller Uhrenholt, der er projektleder hos Gestus Nord. Jette er eneste fuldtidsansatte, og derudover er der tilknyttet cirka 75 frivillige i foreningen.

- Vores netværk af frivillige gør en kæmpe indsats i arbejdet omkring børn og unge. De er omdrejningspunktet i foreningen og arbejder meget dedikeret. Nogle af vores frivillige har selv modtaget hjælp fra Gestus Nord på et tidspunkt og ønsker nu at give noget tilbage, fortæller Jette Nørsøller Uhrenholt.

Sine og Cecilie med deres smarte nye kasketter i Fårup Sommerland. Foto: Gestus Nord.

2022 med ekstra fokus på Frederikshavn Kommune

De økonomiske midler til at drive Gestus Nord kommer blandt andet fra en række nordjyske erhvervspartnere, og da Gestus Nord i sin tid opstod i Aalborg, er hovedparten af disse partnere at finde i den nordjyske hovedstad.

- I forbindelse med, at Gestus Nord i 2022 sætter ekstra fokus på vores hjælpearbejde i Frederikshavn Kommune, er vi på jagt efter virksomheder, der ønsker at bakke op om vores mission og tage et socialt medansvar gennem en aftale om et erhvervspartnerskab. Vi har sammensat forskellige attraktive erhvervspartnerpakker.

- Jeg håber virkelig, at erhvervslivet i Frederikshavn Kommune vil være med til at gøre en forskel for de børn og unge, der har brug for en ekstra håndsrækning. Det er et erhvervspartnerskab med mening, og så er der, afhængigt af partnerskabets størrelse, også mulighed for en række fordele for virksomheden, blandt andet eksponering og invitation til Gestus Nords velgørenhedsgalla i Skagen. Men alt det kan man læse mere om på vores hjemmeside www.gestusnord.dk, fortæller Jette Nørsøller Uhrenholt, der fortsætter:

- I forbindelse med udbredelsen af Gestus Nord til Frederikshavn Kommune søger vi i øvrigt også frivillige, der har lyst til at hjælpe til i forbindelse med arrangementer for børn, unge og familier.

Der blev serveret pølser og brød i Fårup Sommerland. Foto: Gestus Nord.

- Det kan eksempelvis være til en dagstur til Fårup Sommerland, som vi havde her i starten af april. Her var 350 børn og unge afsted til en fantastisk dag. En dag, hvor du virkelig kunne se på børnene, hvor meget det betyder at få den slags oplevelser, slutter Jette Nørsøller Uhrenholt.

De forskellige partnerskabspakker til erhvervslivet kan ses her: https://gestusnord.dk/bliv-erhvervspartner

Ring eller skriv til Jette Nørsøller Uhrenholt på tlf. 25 13 14 42 eller e-mail: ju@gestusnord.dk, hvis du har spørgsmål, ønsker at tegne et erhvervspartnerskab eller gerne vil være frivillig.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden