Her blev nordjyske udfordringer sat på den landspolitiske dagsorden, og i år var én af de største emner på programmet den grønne infrastruktur i Nordjylland – eller rettere, mangel på samme.

Den hastige elektrificering af samfundet sætter nemlig nye, store krav til erhvervslivet.

"Sagen er bare den, at centrale dele af den grønne infrastruktur lige nu går uden om Nordjylland, og det er bekymrende. mener formand for Erhverv Norddanmark", Rasmus Haugaard.

Til åbningsdebatten fremførte flere politikere emnet, som et spørgsmål om hønen eller ægget. Hvad kommer først; god infrastruktur eller erhvervsmæssig vækst og bosætning?

Sådan ser Rasmus Haugaard ikke på det.

"Uden et tilstrækkeligt el-net, så får Nordjylland ganske enkelt meget sværere ved at blive en fuldgyldig del af fremtidens grønne omstilling", mener han.

Med andre ord: Infrastruktur er forudsætningen for erhvervslivet.

I andre tilfælde har Nordjylland tidligt etableret afgørende infrastruktur sammenlignet med andre yderområder af landet – såsom motorveje, lufthavnen og et universitet på internationalt højt niveau. Derefter fulgte positiv erhvervsudvikling.

"Når grøn omstilling er vanskelig i Nordjylland, risikerer vi derfor at gå glip af store erhvervs- og udviklingsmæssige potentialer", frygter Rasmus Haugaard.

Strømmen er grøn – men er der nok af den?

Ifølge den nationale klimaaftale skal produktion af grøn energi fra solceller og vindmøller til el-transmissionsnettet firedobles frem mod 2030. Transmissionsnettet kan beskrives som ”strømmens motorvej”, der sørger for at lede el ud i hele landet.

"Det er en rigtig god ambition, men den står desværre i skærende kontrast til, at det lige nu kan tage op til otte år at blive tilkoblet transmissionsnettet", fortæller Rasmus Haugaard.

Kor sagt: Der vil gå knap et årti, fra et el-behov er dokumenteret, til det kan dækkes.

Dertil kommer, at kapaciteten i transmissionsnettet ikke kan måle sig med de behov kommunerne og virksomhederne har frem mod 2030. Det konkluderer en ny undersøgelse fra Business Region North Denmark.

Hvis det nordjyske transmissionsnet ikke har kapacitet nok til virksomhederne, bliver det selvsagt svært at understøtte erhvervslivets grønne omstilling – og ikke mindst at tiltrække nye virksomheder, investeringer og arbejdspladser til regionen.

"Vi har så meget potentiale i Nordjylland indenfor det her område", vurderer Rasmus Haugaard, og peger eksempelvis på Aalborg Universitet med 400 energiforskere, og mange store arealer til produktion af grøn strøm og skalering af teknologier til fangst og lagring af CO2.

"Uden tilstrækkeligt elkapacitet kan de her muligheder bare ikke blive til noget", siger han.

Løsningen er muligvis dyr – men den er ligetil

At politikerne taler udenom problemerne til Erhverv Norddanmarks åbningsdebat, vurderer Rasmus Haugaard primært handler om penge. Helt ligesom motorveje, lufthavne og universiteter er grøn infrastruktur også omkostningstungt.

"Løsningen er muligvis dyr, men den er ikke svær at finde", mener han og uddyber:

"Kapacitet på transmissionsnettet er en statslig opgave. Det kræver at man afsætter den nødvendige økonomi til etablering af langt større el-kapacitet i hele området. Og de ressourcer skal findes i finanslovens anlægsdel."

Da der i 2016 tid skulle føres mobildækning ud i hele landet var det også en opgave, staten stod for. Det blev ansæt som en vigtig forudsætning for et ”homogent samfund”, som det dengang lød.

"Det er afgørende, at vi har en velfungerende digital infrastruktur, så danskerne kan bosætte sig og drive virksomhed hvor som helst i landet”, sagde daværende energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

Det samme gør sig gældende i spørgsmålet om den grønne infrastruktur i dag, mener Rasmus Haugaard:

"Nordjylland kan ikke være en del af fremtidens grønne infrastruktur i Danmark, hvis der ikke er strøm nok, så enkelt er det, siger han og stiller dertil spørgsmålet:

"Hvorfor skulle en virksomhed vente i næsten et årti på, at der etableres den nødvendige kapacitet på el-nettet, når de i morgen bare kan gå i gang i Esbjerg, Aarhus eller København?"

Læs mere om Erhverv Norddanmarks arbejde for det nordjyske erhvervsliv her.