annoncørbetalt indhold

Kurser og uddannelser: fjernundervisning når du har tid

På Aalborg Handelsskole tages der hensyn til den enkeltes ønsker og behov til hverdagen. Her er der mulighed for at tilpasse undervisningen til eget tempo, og som en af de eneste skoler i landet tager Aalborg Handelsskole løbende imod nye elever.

Faste mødetider, lange dage og strenge deadlines er ikke en obligatorisk del af hverdagen på Aalborg Handelsskole. Her er der nemlig mulighed for at gøre undervisningen fleksibel, så den kan tilpasses de flestes hverdage. Flere og flere vælger blandt andet at gøre brug af fjernundervisning, hvor de kan følge med i undervisningen uanset tid og sted.

- Det er vigtigt for os at tage hensyn til den enkeltes situation, og at vi har attraktive uddannelsestilbud til alle. Derfor er der mulighed for at tilpasse undervisningen til egen hverdag, og det har vist sig at være en stor succes. Vi har elever fra hele landet og også nogle fra udlandet, som gør brug af fjernundervisning, fortæller Torben Lindy Christensen, der er uddannelseschef ved Aalborg Handelsskole.

Følg undervisningen hjemme, på kontoret eller i udlandet

Fjernundervisningen kan benyttes både ved erhvervsuddannelser, hovedforløbsuddannelser, enkeltfag og kurser. Konkret fungerer det sådan, at eleven får adgang til en online undervisningsplatform, hvor der findes e-bøger, instruktioner, film og quizzer. Det er derfor helt op til den enkelte, om undervisningen skal finde sted om dagen, om aftenen eller i weekenden.

Mange af forløbene kan desuden tages sideløbende med arbejde eller andre studier, og det er også muligt at studere fra udlandet.

- Du kan fx gå til mundtlig eksamen, mens du sidder i Shanghai. Det er meget fleksibelt, men det kræver også stor selvdisciplin at planlægge og prioritere sin tid. Mange tror, at fjernundervisning er nemmere end den traditionelle form for undervisning, men det er altså ikke tilfældet, siger Torben Lindy Christensen.

De seneste par år har Aalborg Handelsskole i samarbejde med Undervisningsministeriet eksperimenteret med online afholdelse af eksamen. Det betyder, at eleverne kan gå til eksamen uden at skulle møde op fysisk på skolen. For de elever, der læser fra udlandet eller bor i den anden ende af landet, har denne mulighed sparet dem for store transportomkostninger.

Ifølge Torben Lindy Christensen har det vist sig at være en stor succes med online eksamen, som mere end 400 elever benyttede sig af sidste år.

Tager individuelle hensyn

Aalborg Handelsskole tilbyder som en af de eneste skoler i Danmark også løbende optag på de fleste af fjernundervisningsforløbene. Det kan fx være relevant midt i et job- eller uddannelsesskifte, eller hvis der pludselig opstår behov for nye udfordringer.

- Generelt tiltaler vores fleksible undervisningsform mange forskellige typer af mennesker. Det kan være voksne med familie og børn, der skal få det hele til at gå op i en højere enhed, eller det kan være en enlig forsørger, som ikke kan få traditionel undervisning til at passe sammen med sin hverdag. Fjernundervisning er også oplagt for dem, som har svært ved at komme afsted om morgenen, eller som bare har det bedst med frihed og fleksibilitet, afslutter Torben Lindy Christensen.

Læs mere om Aalborg Handelsskoles forskellige uddannelsesmuligheder her: www.ah.dk

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst