Annoncørbetalt Indhold

Tag på havnehop i sommerferien: Oplev Limfjordens maritime events

Sommerferien i Danmark kan klart anbefales at bestå af havnehop i Limfjorden. Her får du en oversigt over, hvilke maritime oplevelser du kan få langs Limfjordens kystlinje.

Foto: Destination Himmerland.

Opdateret 14. juli 2022 kl. 14:11

I den vestlige del af Limfjorden, fra Aggersund og Løgstør i nord til Hvalpsund og Louns Halvøen i syd, ligger Limfjordslandet med mere end 500 kilometers kyststrækning.

Denne strækning er beriget med intet mindre end 25 lystbådehavne, 5 færgeoverfarter og adskillige broer, der leder dig fra den ene fantastiske oplevelse til den anden i det sammenhængende øland, og i år stiller havnene op med masser maritime oplevelser.

I denne artikel kan du læse mere om, hvilke maritime sommeroplevelser du kan få, når du besøger Limfjordens og Himmerlands mange lystbådehavne.

Maritime oplevelser på lystbådehavne i Limfjorden

På Løgstør Lystbådehavn kan du til sommer opleve ægte maritim stemning, når der afholdes Kanal Jazz, Muslingefestival, Maritim Festival og masser sommeraktiviteter på Limfjordsmuseet.

Maritim Festival på Løgstør Havn er også startskuddet til Limfjorden Rundt, hvor over 60 store træskibe lægger til i både Løgstør Havn, Fur Havn, Nykøbing Mors Havn, Skive Havn og Struer Havn.

Hvalpsund Havn holder ishuset åbent hele sommeren, hvor du også finder legeplads til de yngste og en lækker strand til afslapning mellem sommerens aktiviteter. Ligeledes holder Hvalpsund Færgekro åbent hele sommeren, hvor du både kan få lækker á la carte, høre livemusik fra Havestuen og få et praj med om, hvor du kan være heldig at spotte sæler henne.

Fra Hvalpsund Havn kan du se direkte over til Sundøre Lystbådehavn, hvor du kan møde det mest charmerende og passionerede værtspar ved Brænderiet Limfjorden.

Søger du i stedet sjove vandaktiviteter, kan du ved Hanbjerg Marina leje SUP boards og kajakker, og så er der en fantastisk badeø og oplevelse for dem, der elsker at gå langs vandet. Hanbjerg Marina er meget moderne og har de bedste rammer for at komme helt ned i gear. Det er ligeledes her du også kan afprøve deres ’Bo på båd’-koncept, der giver mulighed for at leje en eller flere overnatninger på en båd i havnen.

På Ejerslev Havn kan du opleve Den Blå Lagune, der både er en café med alt fra små hurtige retter til grillretter og smørrebrød, men det er også et dejligt naturområde. Her finder du den smukke lagune, omkredset af moleskrænter, og gåturen rundt om lagunen giver anledning til at lede efter fossiler, ligesom man på havnens østside kan finde en af Danmarks mest spændende råstofgrave.

På Lemvig Havn kan du glæde dig til maritim stemning til Krabbefestival, hvor du kan smage på krabber, lokale lækkerier og en masse andre skaldyr.

På havnen i Nykøbing Mors kan du også deltage i Østers- og Muslingepremieren, som er startskuddet for årets første østers- og skaldyrshøst. Her kan du finde lækre smagsoplevelser, musik og indslag, heriblandt fra seks forskellige gourmetkokke.

Struer Havn er hjemsted for en stemningsfuld havn med vandaktiviteter hos Cable Fun Struer, minigolf, legeplads og masser restauranter. Struer Havn ligger tæt på gågaden, hvor man kan handle lidt lækkert til sig selv eller én, man holder af, og så kan du trække stikket helt ud på Kurbad Limfjorden i Struer.

Mads Bendix fra Sejlerbixen på Struer Havn fortæller endvidere, at der kommer Street Food madvogne, loungeområder med musik, palmer og et hoppeland for børn og barnlige sjæle.

Gyldne råd fra én sejler til en anden

Mads Bendix ejer og driver Sejlerbixen på Struer Havn, og er aktiv sejler i motorbåd og har tidligere sejlet kapsejlads. Han og de andre medarbejdere i Sejlerbixen glæder sig til at få besøg af sommerens mange sejlere, og giver her et par råd med til årets sejlerferie:

- Man kan kun planlægge sin sejlerferie til en vis grad. Vind og vejr spiller en kæmpe rolle i ferien, og ofte må man lægge planerne om i sidste øjeblik.

- Sørg for at holde en dags pause mellem oplevelserne. Sejl ind til land, oplev nogle forskellige ting til lands, og så sørg for at holde en hel- eller halv dags pause, inden I sejler videre. Så får I ladet batterierne op, og kan bedre navigere og tage de mange indtryk ind.

- Hvis man er til en stille og rolig atmosfære, bør man sejle hen og besøge Fur og Venø. På Venø kan man få den nye version af Venø bøffen med pikant, Venø kartofler og god stemning på Venø Kro.

- Hvis man sejler fra København eller lignende og skal opleve Limfjorden, bør man tage turen rundt om Mors. Det er en fantastisk smuk tur, hvor man både møder Thisted Havn, Nykøbing Havn og Struer Havn, siger Mads Bendix.

Her kan du læse mere om Limfjordens øer, samt om maritime oplevelser i sommerlandet.

Udsigten til vandet fra Livø.  Foto: Destination Himmerland.

Kobl helt fra på Livø

På Livø kan du være heldig at møde Jesper Bergholdt, som er kok og guide på øen.

Han fortæller, at Livø hele sommeren er vært ved adskillige aktiviteter, men at man som gæst vil blive meget præget af den ro og nærvær, der er på Livø:

- Vi er ikke verdens hurtigste på Livø, og vi har heller ikke en intention om at være det.

- Her handler det om at være sammen og om, at slå tiden ihjel. Man skal finde på de små, sjove ting: Tag en snor, en tøjklemme og et stykke spegepølse med ned og fange krabber, rist nogle pølser og skumfiduser over et bål eller gå en tur i Louisehøj og se solen gå ned.

- Man får afslapning, nærvær og fællesskab på Livø, og vi skal nok minde dig om, at du har ferie, hvis du endnu ikke har sluppet hverdagens pres ved ankomsten til Livø, siger Jesper Bergholdt.

På Livø kan du opleve familiecirkus i uge 28, hvor selv de mindste kan stifte bekendtskab med gøgl og sjov hele ugen. Der vil være adskillige cirkus workshops, bålaften med pandekager og popcorn samt

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden