Tandklinik advarer: Disse skader er permanente
Særligt patienter med tandproteser og parodontose anbefales at holde fast i deres tandlæge- og tandteknikerbesøg, ellers nedbrydes tand og knogle.
Opdateret 09. december 2022 kl. 13:49
Der er en anspændthed i luften hos MinTandtekniker i Hobro.
Med en rasende energikrise og inflation i Danmark, er tandteknikerne nemlig ret bekymrede for deres patienters fremtid. Særligt de patienter, der har proteser eller lider af parodontose.
Sådan fortæller Pia Naimi, der har mange års erfaring som autoriseret klinisk tandtekniker og er indehaver af MinTandtekniker i Hobro og Randers.
- Da Corona-restriktionerne blev ophævet, mødte vi desværre mange patienter, der skulle have fjernet deres tænder. Kæbeknoglen og gummerne var simpelthen blevet så medtaget af manglende tandeftersyn, fordi patienterne fravalgte eftersyn under Corona-krisen, fortæller Pia Naimi fra MinTandtekniker Hobro.
- Særligt vores protese- og parodontose-patienter skulle have fjernet tænder. Når parodontosen først er begyndt at nedbryde kæbeknoglen, går det stærkt, og når patienten så ankommer hos os, er der ofte for lidt kæbeknogle tilbage til at vi kan lave en god proteseløsning.
Prioriter tandlæge- og tandteknikerbesøget i krisetiden
Pia Naimi fortæller, at de på klinikken frygter en lignende situation som følge af energikrise og inflation:
- Vi anbefaler alle, men særligt parodontose-patienter, til at prioritere tandlæge- og tandteknikerbesøget, på trods af den nuværende krise. Det er et meget vanskeligt arbejde at behandle tænder og proteser der, på den anden side af krisen, ikke er blevet tilset. Og særligt hvis kæbeknoglen har påbegyndt nedbrydning, fortæller Pia Naimi:
- Undgå så vidt det er muligt at udskyde tand- og protesebehandlinger, så ikke munden synker sammen. Slidte tandproteser, der først bliver skiftet efter 10 år, gør, at man får et sammenbidt udseende eller udvikler underbid.
- Derudover belaster slidte tandproteser også tyggemusklerne, hvilket også ofte resulterer i spændingshovedpine og mave-tarmproblemer. Gummerne forsvinder med årene, og hvis ikke proteserne justeres herefter, risikerer man infektioner og svamp, fortæller Pia Naimi.
- Det er bedre at forebygge end at reparere
Hos MinTandtekniker på Brotorv 12, 9500 Hobro, kan du få tjekket, at dine tandproteser sidder korrekt, om de er for slidte eller generelle mundforhold gratis og uforpligtende.
Det har de valgt at tilbyde, fordi de ofte desværre møder patienter, der har ventet for længe, hvis kæbeknogle eller gumme ikke kan repareres.
- Vi vil til enhver tid anbefale at prioritere tandlæge- og tandteknikerbesøget, også i krisetider. Det er bedre at forebygge end at reparere, for gumme- og kæbeknogleskader er permanente og kan ikke rettes op på, siger Pia Naimi.
De kan kontaktes på 98 52 16 89, eller via hjemmesiden www.mintandtekniker.dk/afdelinger/hobro/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.