Turister elsker nordjyske råvarer hos Spar Ålbæk
De erhvervsdrivende i Ålbæk og omegn sørger for at handle lokalt hos hinanden, og hos Spar Ålbæk modtager Jens-Frederik rigtig god feedback på kvaliteten af de nordjyske varer.
Opdateret 19. juli 2023 kl. 07:54
Der er ingen tvivl om, at de erhvervsdrivende i og omkring Ålbæk støtter hinandens produktion og håndværk.
De handler nemlig lokalt på tværs af hinanden, og sørger dermed for at støtte den lokale produktion og den gode, nordjyske kvalitet.
Hos Spar i Ålbæk forhandler købmand Jens-Frederik Jensen blandt andet honning fra Hulsig Hede, friskplukkede Jensen jordbær og Launis rejer fra Skagen, og han modtager helt fantastisk feedback på varerne:
- Både turister og lokale er rigtig glade for de lokalproducerede varer. Særligt nordmænd og svenskere er begejstrede. De roser varerne til skyerne, og fortæller blandt andet, at de virkelig kan smage hvordan der er kræset for kvaliteten af varerne, siger Jens-Frederik.
- Her i Ålbæk og omegn går vi erhvervsdrivende meget op i at støtte hinanden. Ligesom jeg handler hos forskellige lokalproducenter, er de omvendt også rigtig gode til at handle hos mig, fortæller Jens-Frederik.
- Honning fra Hulsig Hede
- Friskplukkede jordbær fra Jensen Grønt
- Nyopgravede kartofler fra Jensen Grønt
- Friskpillede Launis rejer fra Skagen
- Spegepølse og rullepølse fra Slagter Munch
Spar Ålbæk benytter også lokale håndværkere og lokale ladestationer
Foruden at handle med lokalproducerede madvarer, gør Spar i Ålbæk også en dyd ud af at benytte lokal håndværkerkraft:
- Hvis vi skal have lavet om i butikken, eller står med nogle udfordringer der skal løses, kontakter vi altid lokale håndværkere. Det er vigtigt at støtte de lokale håndværkerforretninger her i området, siger Jens-Frederik.
Senest har Jens-Frederik også hjulpet lokale ladestandere fra AmpGo ind i Ålbæk. Ampgo producerer ladestandere til el- og hybridbiler, og er etableret af Nicolaj Nitzsch fra Strandby. De nye lynladere skal sikre, at de besøgende i området til og fra Skagen kan få ladet bilen, og kan, imens de venter på opladningen, tage et kig rundt i byen.
Oplev selv den høje kvalitet på lokalproducerede varer
Besøg Spar Ålbæk på Skagensvej 29, 9982 Ålbæk, og oplev selv de lokalproducerede varer.
Butikken forhandler også ind imellem lokalproduceret marmelade, og Jens-Frederik vil altid gerne pege dig i retningen af alle varernes placering i butikken.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.