Vigeur LIVE 2023: Vi tager ambitionerne i hånden og byder fremtiden velkommen
Sidste år meldte vi udsolgt til Vigeur LIVE. I år har vi samlet et nyt ambitiøst line-up til årets erhvervsdag.
Man siger ’Den, der lever stille, lever godt’. Det smitter bare ikke. Og det har vi brug for i Nordjylland.
Derfor har vi skabt en dag, der får ambitionerne til at gro. En dag for dig, der tror på et rigt arbejdsliv, på karrieren og på dig selv.
Vigeur går igen i år live og omfavner erhvervslivet i Nordjylland. Vi skaber et rum for spirende talenter, etablerede erhvervsfolk og modige iværksættere. Vi skaber nye forbindelser, viser muligheder og giver plads til læring og fællesskab.
Vigeur LIVE 2023 løber af stablen onsdag d. 15. november 2023 i Aalborg Kongres- & Kultur Center.
Sidste år meldte vi udsolgt takket være fantastiske partnere og formidabel opbakning.
Sidste år markerede sig også som ambitionernes dag. Hvor inspirerende mennesker greb os og lod os mærke en energi.
En energi, der fik os til at stå sammen i refleksionen, gav os vovemod og måske endda et forspring.
Oplev Le Gammeltoft
Le Gammeltoft er CCO hos Netcompany, grundlægger af medievirksomheden Heartbeats, DJ og tidligere radiovært. Hør hende fortælle om sin beundringsværdige karriere fra iværksætter til topleder – og hvad hun har lært undervejs. Og om det at opnå ambitiøse mål og samtidig holde balancen undervejs.
Uddeler anerkendt pris
En gang om året understreger vi i Nordjylland, hvor vigtigt det er at have gode ledere, der evner at motivere, anerkende, udvikle og værdsætte mennesker.
Medarbejdere indstiller selv deres leder, og det gør de, fordi deres leder kan noget helt særligt. Fordi en dygtig leder har mod, troværdighed og integritet.
UCN act2learn, Lederne Himmerland, Nordjyske Bank, Erhverv Norddanmark og Vigeur/Det Nordjyske Mediehus går i år sammen om at uddele Den Nordjyske Ledelsespris.
Deltager du i Vigeur LIVE 2023, kan du få første parket til prisoverrækkelsen og ikke mindst de seks inspirerende oplægsholdere, der gæster årets erhvervsevent i Nordjylland.
Oplev Nikolaj Sonne
Nikolaj Sonne er journalist, So Ein Ding-vært, og skribent for Zetland og Euroman. Vi garanterer, at du kommer helt tæt på, og bliver fascineret af kunstig intelligens. En digital virkelighed, der kun lige har været science fiction. Nikolaj Sonne sætter ledelse i forhold til et af tidens største emner, AI. Et samlebegreb for en række teknologier, der giver svimlende nye muligheder.
Årets program
Husker du Anne Skare om fremtidens arbejdskultur, Lars Silberbauer om digitale forandringer hos LEGO, MTV og OL, eller Brian Holm om at finde styrke, når det gør allermest ondt?
Sidste år var uden tvivl en dag fyldt med levende inspiration.
I år sætter vi ild til videbegæret og giver dig muligheden for at være en del af en dag fyldt med nerve, nærvær, substans og indsigt i nogle af tidens største agendaer.
Vi har fundet et nyt, ambitiøst line-up til Vigeur LIVE, og sandheden er simpel – det vil du ikke gå glip af.
På Vigeur sætter vi livet over bundlinjen, og den vilje bærer årets talere også præg af.
Følg med her eller på LinkedIn, når vi løbende offentliggør mange flere toneangivende talere til årets erhvervsdag.
Er du Vigeur-partner?
Som Vigeur-partner kan du allerede nu glæde dig til midt i november. Du har nemlig billetter som en del af dit partnerskab.
Er du ikke partner, kan du blive det eller finde billetter lige her.
Vi glæder os til at se dig og dit team til Vigeur LIVE 2023!
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.