Næsten alle mærker det. Det er nyt at vide så præcist

Københavns Universitet sendte i 2024 et spørgeskema ud til 575.863 danske kvinder mellem 45 og 59 år. 153.800 svarede, hvilket er 27 procent af hele aldersgruppen. Undersøgelsen hedder Kvinder i Sund Overgang, forkortet KISO, og skal gentages hvert tredje år i femten år.

Resultatet var, at 97 procent oplever gener. 83 procent har et eller flere symptomer i moderat til meget alvorlig grad, og 28 procent har seks eller flere symptomer på én gang. De hyppigste er søvnproblemer, hedeture, fysisk og psykisk udmattelse samt ømhed i led og muskler.

Overført på Nordjylland svarer det til, at omkring 45.000 kvinder i regionen har symptomer, der er mere end en mindre gene.

Det begynder tidligere, end de fleste regner med

En af undersøgelsens mest overraskende oplysninger handler om alder. 41 procent af kvinderne rapporterede, at de allerede var i perimenopausen som 45-årige. Perimenopausen er den fase, hvor hormonproduktionen bliver ustabil, men hvor menstruationen stadig kommer, og hvor 54 procent har et moderat til meget alvorligt symptombillede.

Til sammenligning er medianalderen for den sidste menstruation 51,4 år. Mange kvinder har altså symptomer i årevis, før de når det, de selv opfatter som overgangsalderen, og det er en væsentlig del af forklaringen på, at generne så ofte bliver tilskrevet noget andet.

Arbejdspladsen er der, hvor det koster

Undersøgelsen Menopause i arbejdslivet spurgte 3.831 kvinder mellem 45 og 55 år, hovedparten sundhedsfagligt personale. Den blev gennemført af journalist Dorte Mosbæk sammen med konsulenthuset DISCUS og Din Sundhedsfaglige A-kasse med støtte fra Velliv Foreningen.

60 procent svarede, at symptomerne påvirker dem på arbejdet. 15 procent oplever det konstant. 20 procent har undladt at tage nye opgaver på sig. 18,5 procent har haft sygefravær på grund af generne, typisk en til tre dage, og de færreste har oplyst årsagen. 17,6 procent har overvejet at skifte job.

Det er tal, der bør interessere enhver arbejdsgiver i landsdelen med kvinder i den aldersgruppe, og det gælder i særlig grad ældreplejen, sygehusene og de øvrige fag, hvor kvinder over 45 udgør en stor del af personalet.

En region er gået i gang

Region Hovedstaden indfører i 2026 en række tiltag for medarbejdere med gener i overgangsalderen. Det handler ikke om noget kompliceret: fleksible vagtplaner, ekstra pauser efter behov, midlertidig justering af opgaver, adgang til et køligt eller stille rum og en ekstra uniform at skifte til. Emnet skal desuden kunne tages op ved de medarbejdersamtaler, der allerede holdes, uden at der skal ligge en diagnose.

Det er billige greb. Sat op mod tallene for sygefravær og jobskifte er de formentlig også en god forretning.

Behandlingen findes, og den faglige linje er lagt om

Mange kvinder tror stadig, at hormonbehandling er noget, man helst skal lade være med. Den opfattelse stammer fra et stort amerikansk studie fra 2002, som fik betydelig omtale og satte sig fast. Siden er billedet blevet nuanceret, og Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi lagde i februar 2026 en revideret og mindre restriktiv linje, der dækker hele overgangen.

Behandlingen i sig selv er mindre indgribende, end mange forestiller sig. Østrogen er førstevalget mod hedeture, nattesved, dårlig søvn og humørsvingninger, og det gives oftest som gel eller plaster frem for tabletter. Hormonet optages da gennem huden i stedet for at skulle gennem leveren, hvilket er skånsomt for leveren og giver lavere risiko for blodpropper. Har kvinden sin livmoder, skal østrogen altid kombineres med gestagen eller progesteron, fordi østrogen alene får livmoderslimhinden til at vokse. Tørhed i underlivet behandles for sig med lokal østrogen.

Behandlingen kræver en lægelig vurdering. Den kan foretages hos egen læge, hos en gynækolog eller på en online-lægeklinik som Junia, der har overgangsalder som et af sine behandlingsområder. Det væsentlige er, at nogen gennemgår sygehistorien, inden der skrives recept, og følger op bagefter.

Risikoen i sin rette størrelse

Risikoen ved hormonbehandling er reel, og den skal stå præcist. Den gennemsnitlige livstidsrisiko for brystkræft er omkring 10 procent. Med fem års hormonbehandling stiger den til 11 til 12 procent. Med ti år stiger den til 13 til 14 procent.

Det er en stigning, der skal indgå i beslutningen, og den skal vejes op mod, hvor meget generne fylder. Men det er noget andet end det billede, mange kvinder går rundt med, og det er værd at have de faktiske tal med til lægen.

Hvad man kan gøre

Der findes ingen tærskel, generne skal over, før de tæller. De klimakterielle symptomer varer i gennemsnit to til fem år, men spændet mellem kvinder er stort.

Et rimeligt pejlemærke er, om det påvirker søvnen, arbejdet eller humøret derhjemme. Gør det det, er der grund til at få det undersøgt frem for at vente det af. Og er man under 45 og har fået uregelmæssig eller udeblivende menstruation, bør andre årsager undersøges først. Både stofskiftet og graviditet kan give lignende billeder.