Barnets første mobiltelefon
Det kan være svært at afgøre, hvornår det er tid til, at dit barn skal få sin første mobiltelefon. Derudover skal i gøre jer overvejelser om, hvilken telefon barnet skal have og ikke mindst, hvilket abonnement man skal vælge.
Er dit barn 9 år gammel? Så er det tid til at få sin første mobiltelefon
I 2015 viste en undersøgelse foretaget af YouGov, at børn i gennemsnit er 9 år gamle, når de får deres første mobiltelefon. Undersøgelsen viste også at 70% af de adspurgte forældre, oplevede et socialt pres fra omgivelserne om, at give deres barn en mobiltelefon, selvom de selv mente, at barnet ikke var gammel nok. Dog fandt mange forældre også en stor sikkerhed og tryghed i, at de kunne komme i kontakt med barnet over mobilen, og at barnet kan kontakte dem, hvis noget skulle være galt.
Valg af telefon og abonnement
Børn har ofte en holdning til, hvilket mobilmærke de synes er sejest for tiden, fx Apple eller Samsung. I den alder afhænger det selvfølgelig også meget af, hvilke telefoner de andre har – sørg derfor i god tid at snakke med de andre forældre til et forældremøde om, hvorvidt der skal være fælles rammer for dette.
Der findes mange billige, gode smartphones på markedet. Snak eventuelt med en forhandler og hør, hvilke modeller de anbefaler til børn. Barnets første mobil er en rigtig god anledning til at lære dem at være kritiske forbrugere og lære dem, at det er en brugsgenstand og en værdigenstand, som ikke er et stykke legetøj, og som dermed skal passes godt på.
Sæt regler for brug af telefon og snak om internettet
Det er vigtigt at sætte regler op for dit barns brug af telefonen. Dette kan eksempelvis være tidsbegrænsning for brug af telefonen, eller at den ikke må benyttes under middagen eller inden sengetid.
Barnet skal forstå mobiltelefonens værdi
Det kan være en god idé at tale med dit barn om, hvad en telefon koster – både ved indkøb og på månedlig basis, men også hvad det koster at reparere den, hvis den går i stykker. Det kan hjælpe barnet til at forstå mobiltelefonens værdi.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.