Bondehusvinduer giver dit hus et dejligt og skønt udtryk

Artiklens indhold er sponsoreret af outline.dk

Bondehusvinduer giver dit hus et dejligt og skønt udtryk
Bondehusvinduer giver dit hus et dejligt og skønt udtryk -

Bondehusvinduer er smukke og holdbare. De gør både nye såvel som ældre huse mere hyggelige, og de er ikke mindst et populært valg for dem, der kan lide et klassisk udseende. Men det er også et slags vindue, der igen er blevet meget populært for sine funktionelle og "traditionelle" værdier.

Bondehusvinduer har været brugt i Danmark i mange, mange år og kendes på deres små ruder og solide trærammer. Før i tiden var de meget almindelige i bindingsværkshuse, men i dag passer de faktisk også til mange forskellige slags huse.

Deres traditionelle stil og naturlige materialer gør dem til en god løsning, hvis man vil beholde husets gamle charme eller tilføje en form for hyggelig stemning. Bondehusvinduer er også kendt for deres fleksibilitet i design, hvor de kan laves med forskellige sprosseinddelinger, hvilket gør det muligt at tilpasse dem til både små og store vinduesåbninger i nye og ældre huse.

Kort sagt, så er det forståeligt, at de er blevet meget populære igen.

Traditionelt design med moderne fordele

Bondehusvinduer ser gammeldags ud, men i dag kan de også fås med smarte funktioner, der gør dit hjem mere energivenligt. Mange producenter laver disse vinduer med termoruder, som holder bedre på varmen, og det betyder, at du kan få den hyggeligste stil i dit hjem uden at miste den gode isolering og energivenlige løsning. Moderne termoruder har også den fordel, at de reducerer træk og kondens i huset og omkring vinduet.

Vinduerne kan også laves i forskelligt træ som fyr, eg eller mahogni, og nogle har endda en yderside af moderne, slidstærk aluminium, der beskytter mod vind og vejr, så du kan få glæde af dine vinduer i mange år fremover. Træet kan desuden behandles med forskellige typer maling og lak, hvis det skulle være, så det matcher din boligs farve og beskytter mod fugt og skader.

En anden fordel ved moderne bondehusvinduer er muligheden for at få dem med støjdæmpende ruder. En stor fordel for børnefamilier. Dette er særligt nyttigt, hvis dit hus ligger tæt på en trafikeret vej eller et andet støjende område, såsom tæt på industriområde. Med den rette glasløsning kan du bevare den hyggelige stemning indendørs uden at blive forstyrret af alverdens lyde udefra.

Få det helt rigtige udseende

Når du vælger bondehusvinduer, kan du også tænke over detaljer som sprosser, farve og håndtag. Måske du har nogle ønsker eller drømme?

Sprossernes design

Sprosserne er de små lister, der deler ruderne, og de giver vinduet det særlige bondehus-look, som mange er forelsket i. Der findes dog flere typer sprosser, herunder gennemgående sprosser, energisprosser og pålimede sprosser, som hver har deres fordele.

Farven på vinduerne

Farven betyder også meget for din boligs stil. Mange vælger flotte, hvide vinduer, men de kan også males i grøn, blå eller grå for et mere personligt præg, og hvis du vil have et rigtigt gammeldags udtryk, kan du vælge såkaldte klassiske håndtag og beslag. Disse detaljer gør en stor forskel for helhedsindtrykket og kan understrege husets karakter.

Glassets udseende

Ud over farvevalg og sprosser kan du også overveje glassets udseende. Mat eller dekoreret glas kan give et ekstra pift til vinduerne og give privatliv i rum som badeværelser eller børneværelse uden at gå på kompromis med lysindfaldet i det rum, hvor de er.

Pas godt på dine vinduer

Hvis dine bondehusvinduer skal holde sig pæne i mange år, skal de vedligeholdes - også selvom de er helt nye og moderne.

Trævinduer skal vedligeholdes

Trævinduer skal males og behandles årligt for det bedste resultat på sigt, så de ikke bliver ødelagt af vejret. Hvis du vælger en model med aluminium på ydersiden, behøver du ikke gøre så meget – aluminium beskytter nemlig træet.

Vask også vinduerne i ny og næ

Du bør også vaske vinduerne jævnligt med en blød klud og lidt sæbevand, så de ikke bliver beskidte - også selvom de har aluminium. Husk også at tjekke tætningslister og hængsler for at sikre, at de stadig fungerer godt. Hvis der opstår små skader i træet, kan det være en god idé at slibe og male dem hurtigt, så de ikke udvikler sig til større problemer.

Smøring af hængsler og tjek for fugt

Et andet vigtigt vedligeholdelsespunkt er smøring af hængsler og låsemekanismer. Derudover bør du tjekke for fugt omkring vinduerne - især i vintermånederne - da kondens, frost og lignende kan påvirke træet på en forkert og dårlig måde på sigt.

Bondehusvinduer i nye, moderne huse

Selvom bondehusvinduer mest bruges i ældre huse eller på landejendomme, kan de også se flotte ud i nye bygninger. Mange arkitekter bruger dem til at blande det klassiske med det moderne, og det giver et dejligt og hyggeligt udseende, der gør huset mere indbydende, om end du bor i en bolig til 2,8 mio. kr. i Sæby eller 7,8 mio kr. på Frederiksberg i København. De kan være en flot kontrast til moderne materialer som beton, mærke mursten og stål og give et mere varmt og imødekommende udtryk.

Bondehusvinduer findes også i nye varianter, der passer til energivenlige og bæredygtige bygninger, og med den helt rette glasløsning og rammebehandling løbende kan de leve op til nutidens krav om lavt energiforbrug og høj komfort indendørs. Derudover kan de kombineres med moderne funktioner som integrerede persienner eller solafskærmning, hvilket gør dem endnu mere oplagt at vælge i dagligdagen.

Bondehusvinduer er altså derfor meget mere end bare en flot detalje, da de bringer historie og hygge til ethvert hjem. Hvis du vælger gode materialer i vinduerne og en stil, der passer til dit hjem, kan du skabe en bolig, der føles både traditionel, dejlig og hyggelig.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden