Derfor bør du have et drivhus
I Danmark er haven ikke altid til at regne med, hvis du ønsker at dyrke urter og grøntsager. Det skyldes hovedsageligt vejret.
Hvis du nyder at spise, hvad du sår, så kan du med fordel investere i et drivhus. Med et drivhus fra eksempelvis XL BYG, kan du tage dit havearbejde til et helt nyt niveau. Vi ser nærmere på, hvad mulighederne er med et drivhus, og hvordan det kan komme dig til fordel.
Drivhus: udvid sæsonen for din hobby
De kolde danske vintre kan spolere selv de mest sejlivede planter på grund af kulde og sne. Det begrænser dine muligheder for at dyrke planter i din have væsentligt.
Med et drivhus får dine planter muligheden for at overvintre. Eftersom et drivhus kræver minimal opvarmning, kan du med et sparsomt energiforbrug skabe gode forhold for dine planter at gro i.
For mange mennesker er udendørs arbejde i forbindelse med eksempelvis et drivhus enormt afstressende og nærmest en mediterende proces. Det kan give et ekstra løft til humøret – især i de mørke måneder, hvor du ikke kan dyrke grønt i din have.
Det er endda vist, at dyrkning og vedligeholdelse af planter er godt for helbredet.
Nyd sommergrøntsager om vinteren
Da du med et drivhus kan producere gunstige forhold for dine grøntsager, vil de også kunne gro uden for sæson. Det betyder, at grøntsager som tomater, agurker, peberfrugter, chilier og krydderurter kan dyrkes og nydes hele året rundt. Og så ved vi alle sammen, at grøntsager bare smager bedre, når man selv har dyrket dem, og de er helt friske. Det er den perfekte tilføjelse til aftensmaden i løbet af alle sæsoner.
Det gælder ikke kun grøntsager, som dyrkes i Danmark om sommeren. Med et drivhus har du så mange muligheder for at dyrke mere eksotiske planter, som du normalt ikke vil kunne dyrke i Danmark. Det betyder også, at dit planterepertoire er væsentligt større, og du derfor kan eksperimentere med forskellige sorter af planter.
Økologisk havearbejde
Økologi er et fænomen, der i de seneste år er blevet meget populært i Danmark. Og det er der flere grunde til. Nogle gør det for at minimere belastningen på miljøet, andre for dyrenes velfærd og den helt tredje grund kan være for at minimere kemikalierne, som de indtager. Hvis du går op i økologi, så bør du vide, at du sagtens kan kombinere det med en drivhushobby.
Vælger du at anvende et drivhus, så har du også rig mulighed for at foretage din dyrkning af grøntsager økologisk. Det gælder naturligvis ved indkøb af økologiske grøntsager, men du kan også anvende økologisk muld til at dyrke grøntsagerne i. På den måde kan du nyde din nye hobby til fulde i både dyrkningen, pasningen og spisningen af dine dyrkede grøntsager. Og samtidig skal du ikke bekymre dig om din belastning på miljøet.
En anden fordel ved at have et drivhus er, at du faktisk kan spare penge på planterne. I stedet for, at du selv jævnligt skal ud og betale for planter og grøntsager, kan du i dit drivhus plante lige så mange frø, som der er plads til. På den måde kan du blive selvforsynende med grøntsager, hvilket sparer en del penge. Derudover oplever mange også, at de har et overskud af grøntsager, som de forærer til venner og familie.
Både til hobbyer og fuldtidspassioner
Uanset om du har timevis eller bare få minutter til at passe dine planter, så er et drivhus det perfekte valg til dig. Du styrer selv forholdene i drivhuset og kan derfor kontrollere, hvad der skal gro i drivhuset, og hvor meget af det. Og uanset hvad, kan du nyde godt af de afgrøder, som dyrkes i drivhuset.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.