Dine billeder fortjener at blive set – lav en fotobog til dem
En fotobog er en oplagt mulighed for at genleve gode minder, og give de bedste billeder den opmærksomhed, som de fortjener. Mange drukner i dag over mængden af billeder på deres telefon eller digitalkamera. En fotobog er derfor en oplagt mulighed for at sortere i de bedste billeder og dvæle ved minderne bag.
De fleste af os har altid vores smartphone i nærheden og med den i lommen eller tasken, er der ustandselig mulighed for at tage billeder og dokumentere vores liv. Nogle af billederne bliver måske delt på de sociale medier, men de fleste af billederne kommer aldrig ud af det digitale univers. Det er ærgerligt, for kvaliteten af billederne er efterhånden så gode, at de fleste billeder godt ville kunne tåle at blive fremkaldt. I den forbindelse bruger mange fotobøger, som samler billederne og minderne. Det kan være billederne fra rejserne, konfirmationen, barnets første år eller måske årets bedste billeder?
Selvom det faktisk er ret nemt at lave sin egen fotobog, og ikke kræver nogen form for teknisk snilde, så er der her fire gode tips til at komme godt fra start.
Vælg billeder der passer til det tema, du har valgt og sørg for at vælge billeder i høj kvalitet og god opløsning. Husk at less is more, når det kommer til fotobøger. Du behøver ikke 10 billeder af den samme solnedgang. Vælg det bedste og glæd dig over, at du stadig har de andre billeder.
Tænk over rækkefølgen af dine billeder, både i forhold til kronologi og udtryk. Det giver en mere interessant bog, hvis du blander forskellige billedtyper som detaljebilleder og oversigtsbilleder. Du kan også bruge nogle af programmets mange funktioner og indsætte tekst og andet lir. Vælg gerne et par enkelte designs som passer med dit tema og lad dem gå igen gennem bogen. Sørg også for at bruge samme farvepalet.
Det kan godt tage lang tid at lave en fotobog, hvis du bruger tid på design, tekst og formidling. Så skal fotobogen være en gave, er det en god ide at starte i god tid. Det er rigtig hyggeligt at lave en fotobog, så der skal gerne være tid til at nyde processen. Du kan gemme i programmet undervejs. Husk at tjekke bogen grundigt igennem inden den sendes til trykken. Det er bare ærgerligt med blanke sider, duplikerede billeder eller stavefejl.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.