Døjer du med tandlægeskræk?

Tallet kan synes højt, men det er faktisk omtrent 4 ud af 10 danskere, som lider af tandlægeskræk i højere eller mindre grad.

Tandlægeskræk er et problem, som mange danskere lider af. Faktisk er det hele 40% af befolkningen, der i et eller andet omfang har tandlægeskræk, og i de værste tilfælde afholder det dem helt fra et besøg hos tandlægen. Og netop de værste tilfælde af tandlægeskræk er en bekymrende tendens, mener landets tandlæger, da det kan have alvorlige konsekvenser.

Er man en af dem, som lider af tandlægeskræk i så slem en grad, at man ikke får besøgt tandlægen, så bør man sørge for at bearbejde skrækken, således man er sikret sunde tænder og mundhygiejne.

Hvad skal du holde øje med?

De fleste af os er ikke i tvivl om, at vi lider af tandlægeskræk. Men er du alligevel lidt usikker på, om du bør se lidt mere alvorligt på det, så er følgende klassiske symptomer på, man har tandlægeskræk i sådan en grad, at det er hæmmende.

- Du ved, at der er noget galt med dine tænder, men du undgår alligevel at bestille en tid

- Hvis det er lang tid siden, at du sidst har besøgt din tandlæge

- Du bekymrer dig meget om dit manglende tandlægebesøg

- Du formår at bestille tid, men du afbestiller alligevel tiden, når dagen er inde

- Du oplever fysisk ubehag ved tanken om et tandlægebesøg

Hvad kan du selv gøre?

Det er en god idé at indse, at man lider af tandlægeskræk, for det er første skridt til at få gjort noget ved problemet. Du kan starte med at snakke med din tandlæge om din skræk, så vedkommende kan tage de rigtige forbehold. Det gør det nemmere for både dig og tandlægen at komme igennem en behandling, og det er også med til at lette på dine bekymringer, når du ved, at tandlægen er forstående.

Har du udsat dit tandlægebesøg alt for længe, og er du bekymret over tilstanden af dine tænder, så er det også en god ide at få klarlagt, hvor stort et omfang, du har behov for et tandlægebesøg. Det gør det nemmere at overskue processen, og så kan du planlægge besøgene i det omfang, der passer dig.

Når der er noget, vi frygter, så har vi en tendens til at blive spændte i kroppen og ikke kunne finde ro. Det er derfor vigtigt, at du også har fokus på din krop, når først tandlægen går i gang med at arbejdet. Sørg for, at du trækker vejret dybt og roligt, da det er med til skabe ro i din krop. Spænder du hænderne meget, så vil du automatisk spænde i resten af kroppen. Prøv at se, om det ikke er muligt for dig at lade være med at spænde i takt med, at du følger en rytme i din vejrtrækning. Du vil her opleve, at det rent faktisk er muligt for dig at kontrollere situationen og din skræk.

Er du klar?

Har du erkendt, at du døjer med tandlægeskræk, og føler du dig rustet til at kunne lægge vejen forbi eksempelvis en specialtandlæge i Aalborg? Så er det en god ide bare at komme afsted, så du igen kan få styr på dine tænder.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Specialtandlægerne ved Budolfi Plads

Vesterbro 54, 2. th, 9000 Aaborg
73 70 76 96

Forsiden