En weekend i Aalborg: Hvad skal du opleve i Nordens Paris?

Artiklens indhold er sponsoreret af no-jensen.dk

En weekend i Aalborg: Hvad skal du opleve i Nordens Paris?
En weekend i Aalborg: Hvad skal du opleve i Nordens Paris? -

Aalborg er oplagt til en weekendtur, hvis du gerne vil have lidt af hvert. Her finder du både skøn natur, gode shoppingmuligheder, kultur og hyggelige steder at spise og slappe af. Nedenfor finder du inspiration til, hvad du kan opleve i Aalborg på en weekend.

Utzon Center og Musikkens Hus

Ved havnefronten i Aalborg ligger to af byens mest ikoniske bygninger, nemlig Utzon Center og Musikkens Hus. De er begge arkitektoniske vartegn, som hvert år tiltrækker både lokale og besøgende.

Utzon Center er opkaldt efter den verdensberømte arkitekt, Jørn Utzon, der står bag Operahuset i Sydney. Centeret fungerer som et levende hus for arkitektur og design, hvor du har mulighed for at opleve forskellige udstillinger, der egner sig både til børn og voksne. Her er også en hyggelig restaurant og café, hvor du kan nyde en frokost med direkte udsigt til Limfjorden.

Lige ved siden af ligger Musikkens Hus, som er kendt for sin arkitektur og mange koncerter. Hvis du planlægger en weekend i Aalborg, kan du med fordel lige tjekke, om der er nogle gode koncerter forinden.

Prøvekør de nyeste biler

Står du og overvejer en ny bil, så er en weekend i Aalborg en oplagt anledning til at kombinere en bytur med bilkig. Hos N.O. Jensen kan du prøvekøre de nyeste modeller fra Hyundai, heriblandt den helt nye INSTER, som netop er blevet lanceret.

Når bilen alligevel er i gang, kan det varmt anbefales at tage en køretur ud af byen. For eksempel til Hammer Bakker, som byder på smuk natur. Her får du både testet bilen og en god portion natur med i oplevelsen.

Shopping i Aalborg

Midtbyen byder på masser af shoppingmuligheder. Gravensgade, Algade og Bispensgade har alt fra små specialbutikker til kendte butikker som Salling, Magasin, Matas og Normal.

Når benene trænger til en pause efter al den shopping, er der heldigvis masser af muligheder for at slå sig ned med en kop kaffe eller få lidt at spise. I midtbyen finder du et væld af caféer og restauranter, hvor du kan sidde og kigge på bylivet. Derudover finder du Aalborg Street Food i Friis Shoppingcenter, hvor der er noget for enhver smag.

Den ikoniske festgade

Er du til liv og stemning, så skal du forbi Jomfru Ane Gade, som er én af Danmarks mest kendte bargader. Her ligger barerne side om side, hvor du finder masser af muligheder for at få en øl og mærke byens puls om aftenen. Flere steder har udendørsservering, livemusik og underholdning. Det er derfor et oplagt sted at runde dagen af på.

Museum of Modern Art

Er du interesseret i kunst, er Kunsten i Aalborg absolut et besøg værd. Museet for moderne kunst ligger i smukke, grønne omgivelser kun få minutters gang fra centrum. Her kan du opleve både danske og internationale kunstnere, og udstillingerne skifter løbende. Derudover finder du også en hyggelig café med udsigt til skulpturparken.

Gode gåture i smuk natur

Vil du gerne opleve noget af Aalborgs liv og natur? Så kan du med fordel starte med en slentretur gennem byens gamle gader som Hjelmerstald og Adelgade, hvor du kan opleve Aalborgs gamle tid med brosten, bindingsværk og smalle stræder.

Herefter kan du gå en tur i Kildeparken, langs havnefronten eller gennem den farverige Fjordby. Har du tid, er det oplagt at tage færgen til Egholm, hvor du kan slutte dagen af med en kæmpe tartelet, som kræver en god lur efterfølgende.

Skal weekenden bruges på forretning?

Er du i Aalborg i forbindelse med dit arbejde, er byen et oplagt sted at kombinere møder med oplevelser. Her finder du flere virksomheder, som blandt andet Apropos Bureau, der er et lokalt marketinghus i hjertet af Aalborg.

Aalborg er en by med gode muligheder for at netværke og sparre med fagfolk på tværs af brancher. Med løbende erhvervsmesser og events er der ofte noget i gang. Og det gør byen til lidt af en ‘business opportunity’ i sig selv.

Mange caféer og hoteller i byen tilbyder desuden gode arbejdsforhold og afslappede rammer til møder, så du nemt kan få klaret det professionelle uden at gå glip af byens puls.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden