Friskt fra havet: 5 gode grunde til at føje fisk til menuen
Artiklens indhold er sponsoreret af friskfangetfisk.dk
Danmark er omringet af vand. Og én af de gode ting ved at bo i et land som vores er, at vi har nem adgang til masser af godt fra havet.
Måske spiser du allerede rigeligt varieret. Eller måske står menuen uge efter uge på nogenlunde det samme. Uanset hvad er der både sundheds- og smagsmæssigt mere end én god grund til at føje frisk fisk til menuen mindst hver tredje eller fjerde dag.
De sunde fedtsyrer
Mange fisk, herunder de fede som makrel, sild og laks, indeholder store mængder af omega-3-fedtsyrer. Disse fedtsyrer mindsker risikoen for blodpropper ved at gøre blodpladerne mindre klæbrige, så blodet lettere kan flyde igennem kroppen. Det er også veldokumenteret, at omega-3-fedtsyrer kan hjælpe med at sænke blodtrykket; reducere kronisk inflammation; og regulere dit kolesteroltal.
Proteiner
Fødevarestyrelsens anbefalinger lyder, at mellem 10 og 20 procent af din kost bør udgøres af protein. De stærkeste vegetariske proteinkilder udgøres blandt andet af linser, kikærter, bønner og havregryn, mens kyllingebryst, magert oksekød og fisk er oplagte kostvalg for dig, der ikke er vegetar eller veganer.
Proteinerne i god fisk giver din krop masser af nødvendig næring – og dét uden at påvirke din fordøjelse negativt.
Vitaminer og mineraler
Fisk er en naturlig kilde til særligt jod, selen og D-vitamin – altså nærringsstoffer, som mange danskere ikke får nok og dét specielt om vinteren. De styrker både dine knogler, dit stofskifte og dit immunforsvar, og da sidstnævnte hjælper med at transmittere blandt andet dopamin, vil sandsynligheden for depressive symptomer også falde, når du ruster kroppen med dette vitamin.
Spiser du nok fisk, kan du måske endda slippe for at skulle tage nogle af dine kosttilskud i pilleform.
Madmulighederne
God friskfanget fisk giver dig et væld af muligheder i køkkenet. Fisk findes i adskillige varianter, og mange af dem kan du både tilberede på panden, i ovnen og på grillen i løbet af sommerens varme måneder.
Hvis du ikke er vant til at tilberede fisk, kan du med fordel starte med at prøve dig frem med laks eller torsk, der er milde i smagen og ikke smuldrer så let. Ovnretter er også oplagte for nybegyndere, fordi du som regel blot skal lægge fisken i et fad med urter og olie og vente på, at den bliver færdig. Krydrer du den simpelt, vil frisk fisk som regel smage allerbedst. Fisk med et par centimeters tykkelse skal som tommelfingerregel have omtrent 10 minutter i ovnen ved 180-200 °C, og hvis du er det mindste i tvivl, kan du altid spørge din fiskehandler til råds.
Det lokale erhverv
Ved at vælge friskfanget fisk fra de danske farvande er du med til at støtte lokale erhverv. Fiskeriet har altid udgjort en væsentlig del af Danmarks identitet. Mange både lokale fiskehandlere og hjemmesider gør det nemt at handle uden mellemled, så du hurtigt kan få frisk fisk, masser af næringsstoffer og masser af smag på bordet – uanset om du inviterer til festmiddag eller blot søger at ruske op i dine madmæssige hverdagsrutiner.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.