Hvordan bruger man håndsprit?
Håndsprit er blevet meget populært på grund af den verdensomspændende Coronavirus. Faktisk er det en mangelvare flere steder, fordi efterspørgslen har været så stor.
Heldigvis skulle det nu være til at få fat på igen, og i den forbindelse får du her en guide til, hvordan du bruger håndsprit på bedst mulig vis for at sikre en god håndhygiejne.
Når du skal desinficere dine hænder ved brug af håndsprit, er det vigtigt, at du sørger for at anvende en passende mængde. Herefter skal spritten fordeles mellem alle fingrene, ligesom du også skal sørge for at få produktet fordelt på håndryggene, håndfladerne og på neglene. Endelig er det også vigtigt, at du sørger for at fordele håndspritten helt op til håndleddene for at sikre en maksimal effekt.
Bliv ved med at fordele håndspritten rundt mellem hænder og fingre, indtil produktet tørrer ind, og der ikke er mere at fordele af.
Hvilken håndsprit skal jeg vælge?
Håndsprit findes i mange forskellige varianter og størrelser, og hvilken variant og størrelse du bør vælge afhænger helt konkret af, hvad dit behov er. Der findes blandt andet følgende varianter af håndsprit:
•Tuber
•Pumper
•Sprayflasker.
Sprayflaskerne er særligt velegnede til at desinficere overflader. Det kan for eksempel være gelændere, dørhåndtag, legetøj og rat i biler. Tuberne er gode til at have liggende i tasken eller i bilen på grund af deres praktiske lille størrelse, og pumpeflaskerne er gode at have stående som erstatning for sæbe ved for eksempel borde.
Størrelserne varierer ligeledes meget. Du har mulighed for at købe små tuber på helt ned til 50 ml, ligesom du også kan købe større flasker på helt op til 1 liter til almindelig forbrug. De store literflasker kan med fordel bruges til at genopfylde pumpeflaskerne, når de løber tør.
Undgå tørre hænder
Ved et regelmæssigt forbrug af håndsprit er der nogle, der oplever, at deres hænder bliver meget tørre og irriterede. Dette kan undgås ved at benytte sig af en håndgel, der indeholder glycerin, som er med til at sikre, at huden på hænderne ikke tørrer ud.
Efter brug kan du med fordel tilføre en fugtighedsgivende håndcreme, som ligeledes er med til at sikre, at dine hænder ikke bliver tørre.
Findes der nogle alternativer til håndsprit?
Ja, det gør der. Hvis du ikke har mulighed for at købe håndsprit, så virker varmt vand og sæbe lige så effektivt, såfremt du sørger for at vaske dine hænder og håndled grundigt. Det er dog ikke altid, at der er mulighed for at vaske hænder med varmt vand og sæbe, og i disse tilfælde er håndsprit det bedste og mest effektive middel.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.