Klæd dig til den nordjyske natur
Artiklens indhold er sponsoreret af specialbutikken.dk
Ingen kan påstå, at Nordjylland mangler natur. I Thy er der en stor nationalpark, intet menneske kan udforske til fods på bare én dag. Heder i Himmerland har vi også. Kystlinje er der masser af, og skove mangler vi heller ikke. Landbrug fylder forholdsvist meget, hvilket vel er beklageligt for de naturnydere, der ikke er jægere, men fuglekiggere og folk, der sanker, har stadigvæk rigeligt at se.
Har du valgt at bo i det nordjyske frem for at drage mod Sjælland for at have Danmarks eneste reelle metropol i baghaven, så er det nok fordi, natur og handelsbyliv trækker mere i dig end kultur og storbyliv. Men måske er det lidt svært at begynde med for alvor at nyde naturen omkring dig?
Lad ikke armene blive til ispinde
Hvis det er tilfældet, kan det være, problemet er, at du ikke er klædt på til det omskiftelige og for det meste kølige vejr, vi lever med i Danmark. Løsningen kunne være, at du skaffer fritidstøj af høj komfort og kvalitet, fx inde på Specialbutikken.dk. Fritidstøj kan være mange forskellige ting.
Langærmede undertrøjer er ét stykke beklædning, der kan gøre en stor forskel, når du er ude i skoven på en blæsende efterårsdag. For armene har det jo med at føles lidt kolde, når du bare er iført T-shirt og skaljakke. Måske kan et lag stof, der når ned til håndleddene, være det, der skal til for at gøre det kolde vejr udholdeligt. Langærmede undertrøjer kan findes med og uden lynlås, og førstnævnte er selvfølgelig at foretrække, hvis temperaturerne svinger drastisk i løbet af dagen.
Jagttøj er for alle
Selvom du ikke er jæger, kan det svare sig at tjekke udvalg med jagttøj, hvis du ønsker at bygge et outdoormenneskes garderobe op fra bunden. Om tøjet kamuflerer eller ej, kan du som naturnyder være lidt ligeglad med. For det er snarere tøjets vindtæthed, vandtæthed og modstandsdygtighed mod naturen, der tiltrækker. Jagttøj holder dig varm, tør og ridser ikke så let ude i de vilde krat.
Godt greb om naturen
For mange mennesker er det ikke nok bare at nyde naturen visuelt. De har også brug for at lave noget i den. Det kunne være at sanke, gå på ravjagt eller søge efter danefæ med metaldetektor. Er du en af dem, der kan lide at gribe fat i alt ude i det fri, så var et par varme fleecehandsker værd at overveje. Nogle modeller har silikoneprikker under fingerspidserne, der giver dig et bedre greb.
Hold hovedet varmt
For at holde varmen kan en hue og en halsedise også komme på tale. Bliver der pludselig for varmt ude, kan du jo bare tage dem af igen. En halsedise har en klar fordel frem for et halstørklæde ved, at der ikke er nogen ender at holde styr på, der kan komme til at sidde fast i grene.
At klæde sig korrekt til naturen er en svær kunst, men det centrale er at have flere lag – ideelt set tre lag: Et inderste fugttransporterende, et midterste isolerende og et yderste vand-/vindtæt lag.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.