Kontraventiler til vandforsyning
Kontraventiler, også kaldet envejsventil, tilbageslagsventil, retensionsventil, klapventil, returventil og refluksventil, er installeret i rørledninger eller i forbindelse med pumpeanlæg for at forhindre tilbageløb.
Derved mindskes risikoen for forurening eller blanding af medier, hvorved bl.a. drikkevandskvaliteten sikres.
Hvad er en kontraventil
En kontraventil er en envejsventil, hvor flow kan løbe frit den ene vej. I det øjeblik flowet gennem ventilen er nul eller der opstår et returløb eller trykstød i modsat retning vil kontraventilen lukke af. Hvis flowet vender, og der ikke er installeret en kontraventil, kan der udover forurening også forekomme vandslag. Vandslag kan komme med en ekstrem kraft og kan let ødelægge en rørledning eller komponenter i en rørledning.
Typer af kontraventiler
Der findes forskellige typer af kontraventiler, alt efter hvilken applikation de skal anvendes til. De mest almindelige til vand- og spildevand er kontraklapventiler og kuglekontraventiler.
Kontraklapventiler
Kontraklapventiler er kontraventiler med en monteret disk, der svinger på et hængsel eller en aksel. Så snart der er flow igennem rørledningen, svinger disken væk fra sædet i ventilen for at sikre et fremadrettet flow. Så snart flowet stopper, eller der forekommer trykstød i modsat retning, vil disken svinge tilbage i sædet, for at lukke for tilbageløb igennem rørledningen. For at sikre en optimal drift er der ofte monteret en arm og vægt eller en arm og fjeder. Er der øget risisko for trykstød ved helt standard flowhastighed, anbefales det at installere en kontraklapventil med arm og vægt.
Kontraklapventiler installeres ofte, hvor der er personale tilstede, da kontraklapventiler ikke er helt vedligeholdelsesfri. Disken skal rengøres en gang imellem, da sten og skidt fra pumpestop har tendens til at lægge sig ovenpå eller i forbindelse med klappen for dermed at forhindre fuldt gennemløb. Ligger der skidt og sten på eller i forbindelse med klappen, vil kontraklapventilen ikke kunne åbne optimalt.
Egenskaber ved AVK kontraklapventiler:
•Designet på ventiltop og disk muliggør let adgang til vedligeholdelse
•Kan installeres både horisontalt og vertikalt
•Disk med stålindsats er fuldvulkaniseret med EPDM-gummi (op til DN 300), der sikrer optimal tætningsevne
•Læbepakning på disken sikrer tæthed
•Letvægtsdisk kræver minimal kraft for at åbne og lukke ventilen
•Disken kan bevæges en smule både horistontalt og vertikalt for at lukke helt tæt
•Hænglserne er strammet med bolte rundt om akslen for at eliminere slør og dermed sikre holdbarhed
•Fuldt gennemløb sikrer lavt tryktab
•Duktiljern med fusionbonded expoycoating i overensstemmelse med DIN 3476 del 1 og EN 14901
Kuglekontraventiler
Kuglekontraventiler fungerer, som navnet indikerer, ved hjælp af en kugle. Kuglen bevæger sig op og ned inden i ventilen, alt efter om der er flow igennem ventilen eller ej. Sædet er bearbejdet til at passe til kuglen og kammeret er koniskformet for at lede kuglen ned i sædet og dermed tætne og forhindre tilbageløb.
Kuglekontraventiler kræver begrænset vedlighold og benyttes derfor ofte til pumpestationer uden bemanding. Kuglekontraventiler tilses ved:
-Vandslag: Benyt i stedet en kugle med +20% vægt
-Resonans eller vibrationer fra ventilen: Brug en kugle med - 20 % vægt
Sidder kuglen fast i ventilen bør der benyttes en hårdere kugle.
Fordele ved AVK kuglekontraventiler:
•Selvrensende konstruktion
•Fuldt og glat gennemløb sikrer lavt tryktab
•Tæthed ved minimal modtryk
•Mulighed for kugler af polyurethan til slibende medier
•Mulighed for kugler med forskellig vægt
•Epoxy coated duktiljern eller rustfrit stål AISI 316
•Leveres op til DN600
Læs mere om kontraventiler til vandforsyning .
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.