Sådan finder du en cykelhjelm, du faktisk gider bruge

Artiklens indhold er sponsoreret af ecykelhjelm.dk

Sådan finder du en cykelhjelm, du faktisk gider bruge
Sådan finder du en cykelhjelm, du faktisk gider bruge -

Der er sket noget med cykelhjelmen de seneste år. Den er gået fra at være en klodset plastikskal, som de fleste kun tog på under tvang, til at være noget folk frivilligt smider på hovedet inden de hopper op på cyklen. Over halvdelen af alle cyklister i de danske byer kører nu med hjelm – og blandt skolebørn under ti år er vi helt oppe på 96 procent. Det er en udvikling, der er værd at glæde sig over.

Men der er stadig mange, der lader hjelmen ligge derhjemme. Og det handler sjældent om, at de ikke synes, det er en god idé. Det handler som regel om, at de aldrig har fundet en hjelm, der føles rigtig. En der sidder godt, ser ordentlig ud og ikke får dem til at ligne en, der er på vej til en geologisk felttur i 2003.

Så lad os tage den derfra. For der er faktisk aldrig været bedre betingelser for at finde en cykelhjelm, man har lyst til at bruge.

Start med dit hoved – ikke med farven

Den allervigtigste ting ved en cykelhjelm er pasformen. En hjelm, der sidder skævt eller gynger rundt, beskytter dårligere og er irriterende at have på. Og en irriterende hjelm er en hjelm, der bliver liggende i entréen.

Tricket er egentlig ret simpelt. Tag et målebånd og mål rundt om dit hoved – lidt over ørerne og et par centimeter over øjenbrynene. Det tal, du får, er din hjelmstørrelse. De fleste producenter kører med størrelsesintervaller, så der er lidt at spille på. Ligger du midt imellem to størrelser, er det en god idé at vælge den større, så der også er plads til en hue eller et pandebånd, når det bliver koldt.

Når hjelmen sidder, som den skal, kan du mærke det med det samme. Forkanten flugter med øjenbrynene, stropperne danner et lille Y under ørerne, og hjelmen rykker sig ikke, selv om du ryster på hovedet. Din pande skal rynke en lille smule, hvis du prøver at skubbe hjelmen frem og tilbage – det er tegnet på, at den sidder tæt nok.

MIPS er blevet standard – og det er en god ting

Har du ikke købt cykelhjelm de seneste fem-seks år, vil du opdage, at der er sket en del. Den største forandring hedder MIPS – et system udviklet af svenske forskere, der tilføjer et tyndt, glidende lag inden i hjelmen. Det lader dit hoved bevæge sig en anelse uafhængigt af skallen, hvis du rammer asfalten i en skæv vinkel. I praksis betyder det bedre beskyttelse mod de rotationsskader, der ellers kan give alvorlige hjernerystelser.

MIPS kan lyde avanceret, men det koster ikke nødvendigvis kassen. Mange hjelme med MIPS ligger i samme prisleje som modeller uden, og du kan finde dem hos stort set alle de store producenter – Abus, Giro, Lazer, Specialized. Kig efter det gule logo på siden af hjelmen.

Elcykel? Hjelmen er endnu vigtigere

Flere og flere nordjyder har fået en elcykel under sig, og det giver god mening. Afstandene herude er lidt længere, og med motorassistance op til 25 km/t kan man nå arbejdspladsen uden at ankomme gennemblødt af sved.

Men den ekstra fart gør også, at konsekvenserne ved et uheld kan blive lidt voldsommere. Tal fra Syddansk Universitet viser, at antallet af ulykker med elcykler er steget mærkbart de seneste år – simpelthen fordi der er flere af dem på vejene. Der er ikke lovkrav om hjelm på en almindelig elcykel, men det er bestemt en anbefaling værd. Kører du derimod en speed pedelec, der kan rulle op til 45 km/t, skal du have hjelm på – det er loven.

Til børnene gælder særlige regler

Børn er allerede gode til at bruge hjelm, men det er værd at nævne, at en børnehjelm ikke bare er en lille voksenhjelm. Børns hoveder har en anden form, og hjelmen skal kunne justeres i takt med, at ungen vokser. Mange forældre køber en størrelse for stor, så barnet kan "vokse ind i den" – men en for stor hjelm glider rundt og beskytter ikke ordentligt. Bedre at købe den rigtige størrelse nu og skifte, når det bliver tid.

Magnetspænder er i øvrigt geniale til børn. De kan betjenes med én hånd, de klemmer ikke i hagen, og de gør det markant nemmere at få en treårig til at acceptere hele projektet.

Den hjelm du bruger er den bedste hjelm

Man kan nørde sig ned i certificeringer, ventilationsåbninger og aerodynamiske profiler – og det er fint, hvis man er til den slags. Men i virkeligheden koger det ned til én ting: Den bedste cykelhjelm er den, du rent faktisk tager på. Hver gang. Også på den korte tur ned til bageren.

Så find en der sidder godt, en du synes ser fornuftig ud, og en der ikke generer dig. Resten klarer den selv.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden