Tag en mig-dag i København

Indimellem kan det være nødvendigt at rykke en dag ud af kalenderen

og nyde en dag i sit eget selskab. Det bedste ved at planlægge en mig-dag er, at der ikke er nogen til at sige en imod. Der findes ingen forhandlinger, når man selv sætter farten.

Har du længe gået med tankerne om, at det snart er på tide, at du holder en mig-dag? Så læs med i denne guide, hvor vi dykker ned i aktiviteter, der kan tjene til at inspirere dig, så du får den bedste mig-dag.

Nyd et lækkert måltid på dine betingelser

Hvem siger, at man ikke kan gå på restaurant alene? Alligevel har rigtig mange svært ved at spise alene ude, fordi det føles lidt sårbart. Men det er værd at øve sig i, så man ikke går glip af nogle oplevelser eller muligheden for at spise på byens bedste spisested, bare fordi man ikke har nogen at følges med. Hvis du synes, det er meget svært, så kan du tage en bog med. Det kan lette noget af presset ved situationen, hvis man har noget at læse i samtidig. Så man ved, hvad man skal gøre af sig selv.

Det kan især være rart at nyde et måltid alene på en restaurant, hvis man har småbørn derhjemme. Forestil dig at spise et måltid på dine egne betingelser? Hvor du ikke konstant bliver afbrudt af gafler, der ryger på gulvet, eller glas, der bliver væltet. I stedet kan du bare nyde et måltid, der er tilberedt af professionelle, og som ikke består af leverpostej på bondebrød. Lyder det ikke ret meget som forkælelse?

Forkæl dig selv med en wellnessbehandling

En mig-dag bør i høj grad bestå af selvomsorg. Og en af de bedste måder at opnå selvomsorg er med wellnessbehandlinger. Her kan du modtage noget af den ekstra tid og fokus på dig, der måske ikke præger hverdagen ellers.

Hvilken type wellness du foretrækker, er helt op til dig. Måske trænger du til en massage for at få løsnet op for nogle spændinger? Måske står du op mange timer om dagen og trænger til at give dine fødder lidt ekstra opmærksomhed? En ansigtsbehandling kan også være et hit. Især i vintermånederne, hvor huden har lidt ekstrahårde betingelser og kan have brug for en opfriskning.

Køb en gave til dig selv

At blive forkælet med en mig-dag er ikke ensbetydende med, at man nødvendigvis behøver spendere en formue. Det handler ikke om at shoppe, men om velvære. Noget, der giver dig en saltvandsindsprøjtning. Alligevel kan det være dejligt at købe en lille ting til sig selv. Det behøver som sagt ikke koste en formue eller involvere timevis af shopping.

Eksempelvis kunne det måske være dejligt at forlænge følelsen fra den netop overståede wellnessbehandling? Derfor kunne du købe noget lækkert fodbadesalt eller en god håndcreme. Hvis din mig-dag har involveret en tur til frisøren, kunne du forkæle dig selv med en god hårkur eller lignende.

Det kan også være, at du har gået og luret på en lækker bluse i et stykke tid. Var denne dag så ikke en oplagt mulighed for at hente den hjem til dit klædeskab?

Ha’ en dejlig mig-dag.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Møllers Restaurant København

Forsiden