Aalborg under forandring

Socialdemokrater: Aalborg er i høj grad omdannet ud fra borgernes ønsker

Politikerne i Aalborg Byråd har både lyttet og handlet i forhold til borgernes ønsker, hvad angår nybyggeri, siger Lisbeth Lauritsen og Hans Henrik Henriksen i dette debatindlæg

Fotos: Martin Damgård, Torben Hansen. Illustration: Christian Made Hagelskjær

Fotos: Martin Damgård, Torben Hansen. Illustration: Christian Made Hagelskjær

Af Lisbeth Lauritsen og Hans Henrik Henriksen, medlemmer af Aalborg Byråd, Socialdemokratiet

Vi har bevæget os ind i et nyt årti - 20'erne - og medierne gør i disse dage helt oplagt status over det årti, der er gået.

Nordjyske tog allerede sidst på sommeren 2019 fat på en glimrende artikelserie om “Aalborg under forandring”. Serien har både indeholdt en form for status på den fysiske forandring af byen, men også givet anledning til debat om, hvilken retning omdannelsen af Aalborg skal tage.

Groft sagt så synes vi dog, at serien har haft en fagfaglig og lidt elitær tilgang til byen under forandring. Fokus har været meget ensidigt på en byplanlægning, hvor vi bygger for højt og for tæt, mangel på borgerinvolvering - storby kontra den store by.

Det har primært været fagpersoner, som har bidraget med deres vinkel. Vi savner både en borger/politikervinkel og en diskussion af indhold - hvad gør Aalborg til en god og spændende by at bo i?

Borgerne i Aalborg har faktisk givet nogle klare svar på disse spørgsmål i forbindelse med arbejdet omkring den nye fortælling om Aalborg med overskriften “Vi udvikler os sammen”.

Opsamlingen på det store borgermøde i Aalborg Kultur- og Kongrescenter og de workshops, som blev afholdt i denne spændende proces, viste bl.a. et klart borgerønske om et styrket og mangfoldigt kulturliv, samt adgangen til naturen og de grønne byrum.

By- og landskabsrådmand Hans Henrik Henriksen (S). Arkivfoto: Mette Nielsen

By- og landskabsrådmand Hans Henrik Henriksen (S). Arkivfoto: Mette Nielsen

De samme ønsker går igen i opsamlingen af de fordebatter omkring byudviklingen, som By- og landskabsforvaltningen har igangsat for Nørresundby, Vejgaard og Vestbyen. Flere hundrede borgere har engageret sig i debatten, og der er en rød tråd - det grønne og rekreative, kulturen og fællesskabet. Jo! Der er også en bekymring for trafik/parkering og nybyggeri, som fylder en del i høringssvarene til fordebatterne.

Politikerne i Aalborg Byråd har både lyttet og handlet i forhold til ønskerne. Hvis man som borger har fulgt med i den politiske dagsorden for Aalborg igennem det seneste år, så er der gennemført en lang række projekter i tråd med borgernes ønsker, og flere står overfor en realisering.

Vi vil gerne fremhæve Vestre Fjordpark, Karolinelund - Folkets Park, Tornhøj - omdannelsen omkring Astrupstien - som vandt Danmarks fornemmeste planlægningspris i 2019 - Byplanprisen, Budolfi Plads, havnefronten fra broen mod øst inklusiv Musikkens Hus - Byplanprisen 2015, Kulturbroen som for alvor har bundet Aalborg og Nørresundby sammen.

Vi er i gang med en fredning af byens parker - Østre Anlæg og Skanseparken er fredet - og lige om lidt bliver Sohngaardsholm/Golfparken fredet.

Byrådsmedlem Lisbeth Lauritsen (S). Foto: Martin Damgård

Byrådsmedlem Lisbeth Lauritsen (S). Foto: Martin Damgård

Vi igangsætter åbningen af Østerå i et rekreativt forløb igennem godsbanearealet og Karolinelund lige om lidt. Det sammen gælder Stigsparken - 16 hektar bypark i det nye Stigsborgkvarter.

Læg hertil, at vi er berømmet ud over landets grænser for at planlægge og bygge blandede bydele og gode byrum, som sikrer byliv og mangfoldighed. Det kan vi aflæse ved de mange borgere, som bruger de rekreative byrum, men også i det faktum, at vi er blevet kåret som Europas tryggeste by - omtalt i New York Times' '50 Places to go'liste i 2019 og meget mere.

Vi vedstår, at vi har bygget højt og tæt på de store industriarealer, som er blevet byomdannet - Østre Havn, Godsbanen, Eternitten, Spritten, Nørresundby slagteri, m.fl. Det er helt bevist for bl.a. at friholde andre områder for byggeri for netop at opfylde borgernes ønsker, som nævnt ovenfor.

De nævnte industriområder indeholdt inden omdannelsen nogle meget store bygningsvolumener. Det var lukkede områder, der nu er afløst af omdannelse af eksisterende bygninger og nybyggeri. Offentligheden har nu fået adgang til områderne i form af boliger og offentlige funktioner. Faktisk danner områderne ramme om gode byrum og et velfungerende byliv - det meget kritiserede godsbaneområde vil, når det er færdiggjort, indeholde et rekreativt område på ca. 4 hektar.

Samtidig har rigtig mange borgere aktivt valgt at bosætte sig lige netop i disse områder, hvilket har medvirket til, at vi som by har kunnet rumme den enorme befolkningsvækst, som Aalborg kommune har oplevet - små 20.000 nye borgere - siden 2006.

Vi synes faktisk, at vi sammen med borgerne “bygger” en by, som rummer både de upolerede træk fra byens fortid, men samtidig skaber en alsidig og spændende by.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.