Nordjyske mener: 100.000 gæster i Aalborgs gader er en gevinst - men behandles som en byrde
Karnevallet markedsfører byen og tiltrækker unge, men opbakningen fra kommunen mangler
Aalborg Karneval er mere end blot et festligt og traditionsrigt samlingspunkt.
Når omkring 100.000 mennesker fylder Aalborgs gader, og tæt på halvdelen kommer udefra, er det i praksis en af byens største rekrutteringsplatforme. Det er her, unge kan få øjnene op for Aalborg.
Aalborg Karneval er altså ikke kun værdifuldt for deltagerne. Det er et strategisk redskab for hele byen og landsdelen og fungerer som et udstillingsvindue, der tiltrækker dem, der senere skal uddanne sig, arbejde og bosætte sig i Nordjylland.
Netop derfor bliver det besynderligt, når Aalborg Kommune ikke for alvor omfavner karnevallet.
For samtidig med at kommunen arbejder målrettet på at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2032, har man fjernet det årlige tilskud til karnevallet på 480.000 kroner i en spareøvelse. Ambitionerne er store, men viljen til at investere i det, der allerede virker, synes begrænset.
Men det er vigtigt at understrege, at det ikke blot handler om at sende flere penge i karnevallets retning, men om at tage ansvar for det, der følger med.
For når man samler 100.000 mennesker i en by, følger der en lang række opgaver - for eksempel sikkerhed, oprydning og afspærring af boliger og virksomheder. For samtidig med at vi gerne vil skabe store events, skal der naturligvis tages hensyn til dem, der bor og bruger byen i det daglige. Men lige nu tipper den balance.
For nu er en del af regningen havnet hos borgere, der bor langs karnevalsruten. Tidligere har karnevallet sørget for hegn til at beskytte naboernes ejendomme. Nu er beskeden, at de selv må betale.
Det efterlader naboerne i en urimelig situation. Men det er samtidig et symptom på en større konflikt.
Når karnevallet sender regningen videre, er det ikke kun af nød, men også en metode for at presse en diskussion frem om kommunens prioriteringer og ansvar.
For det er heller ikke holdbart, at arrangørerne alene skal bære byrden for et arrangement, der i praksis fungerer som markedsføring af byen og en motor for vækst.
Borgmester Lasse Frimand Jensen (S) siger det selv klart til Nordjyske:
- Karnevallet er et stort aktiv for Aalborg, fordi det er en god fest for mange unge mennesker. Samtidig er det et godt udstillingsvindue, hvor vi kan vise os frem som uddannelsesby. Og jeg vil meget gerne se på, hvordan vi kan hjælpe hinanden med at løse den opgave bedst muligt.
Det er i den grad positivt. Men indtil videre er der kun tale om en hensigtserklæring.
Imens står naboerne tilbage med regningen.
Hvis karnevallet er et aktiv for byen, skal det også behandles som et fælles ansvar. I stedet for at holde karnevallet ud i strakt arm, bør kommunen komme på banen og tage ejerskab.
Kathrine Lykkegaard Jeppesen er redaktionschef for Identitet på Nordjyske.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.