Besparelser på kulturinstitutioner annulleret
Opdateret 20. maj 2022 kl. 12:10
Af Rasmus Prehn, fungerende kulturminister (S), Nybrogade 1, 1203 København K
KULTUR: Der er meget at glæde sig over i denne decembertid. Og særligt ét stort ønske hos mig er allerede blevet opfyldt. Efter fire lange år med systematiske nedskæringer for dansk kultur under den forrige Venstre-regering, så har vi nu endelig lavet en finanslov, der sætter en stopper for besparelserne. Det har gjort ondt. Betydet nedskæringer. Og det har hæmmet vores kulturinstitutioner alvorligt. Det stopper vi nu.
Fra næste år annulleres planlagte besparelser på 764 mio. kr. Nu får landets kulturinstitutioner endelig ro i maven, tryghed samt tid til at arbejde med kunst, kultur og formidling. Frem for bange anelser og stress over umulige regneark med besparelser og udsigt til afskedigelser og mindre aktivitet.
Fremover kan vi glæde os over, at Aalborg Symfoniorkester, Musikkens Hus, Aalborg Teater, Kunsten i Aalborg og Aalborg Zoo og mange populære kulturinstitutioner i Nordjylland og rundt omkring i landet får ro til at udvikle sig i en positiv retning. Det er der brug for.
Vi har nemlig en stor fælles udfordring. Danmarks Statistiks opgørelse over danskernes kulturvaner viser, at hver fjerde dansker ikke har brugt et af de klassiske kulturtilbud de seneste tre måneder – de har f.eks. hverken besøgt et museum eller gået i teatret.
Med den nye finanslov – der kører Venstres grønthøster direkte på lossepladsen – skaber vi nogle fornuftige muligheder for, at vi i de kommende år kan gøre kulturen relevant for flere. Det skyldes ikke mindst at alle partierne bag regeringen har kæmpet for kulturen. Det er fantastisk. Og det er tiltrængt.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.