Klumme

Danske tv-serier: Vil du se mit pæne hjem i København eller min ruin i provinsen

Jyder og fynboer lever med afrevne tapeter og de møbler, som Blå Kors Genbrugsbutik har opgivet at sælge, mens københavnere hellere vil sidde på en tændt kogeplade end på en stol, der ikke er designet af Hans Jørgen Wegner, lyder det i denne klumme

Københavnske hjem i danske tv-serier er ofte fyldt af designermøbler og boligindretning i verdensklasse, lyder fra klummeskribenten. Arkivfoto

Københavnske hjem i danske tv-serier er ofte fyldt af designermøbler og boligindretning i verdensklasse, lyder fra klummeskribenten. Arkivfoto

INTERIØR:- Vil du se mit pæne hjem, sang Anne Dorthe Michelsen for år tilbage. Og fortsatte:

- Vi du se en lykkelig familie?

Jotak - det vil jeg da gerne. Til daglig ser jeg masser af hjem. Pæne hjem og grimme hjem. Jeg ser nemlig masser af danske film og danske tv-serier.

Det har overbevist mig om, at der er forskel på folks hjem.

Lad os starte med at tage til Fyn. Til ”Fred til lands” - den pragtfulde tv-serie på DR. Du kan læse anmeldelsen af ugens afsnit på kultursiderne i dag.

Det er lidt interessant at komme hjem til folk i den serie. Du godeste, hvor folk dog bor ringe.

En ting er, at den fordrukne og hævngerrige Peter lever i en svinesti. Men selv dengang han var lykkelig, havde han grimme tapeter, grimt køkken, grimme møbler.

TV-serien bringer os også på besøg hos mange andre i den fynske landsby. Deres hjem er mildt sagt lige så grimme. Gardinerne er altid trukket for. Måske for at skjule de gudsjammerligt grimme tapeter, som selv tilbage i 1960’erne var grimme.

Man må imponeres over seriens produktions-designeres evne til at samle det ene rædsomme mønster efter det andet på gulvtæpper, tapeter og gardiner. Collage/Screenshot Foto: Tune Kristensen

Man må imponeres over seriens produktions-designeres evne til at samle det ene rædsomme mønster efter det andet på gulvtæpper, tapeter og gardiner. Collage/Screenshot Foto: Tune Kristensen

Lad os omgående springe til hovedstaden. Tag en tv-serie som ”Broen”. Her møder vi ganske almindelige politifolk.

Når vi kommer inden for hos dem, ser vi en perlerække af verdenskendte danske designerklassikere. Enhver strømer med respekt for sig selv, som er bosat i København, sidder naturligvis i Arne Jacobsens Ægget og læser politi-rapporter i skæret af en kostbar standerlampe, som har kostet 42.000 kroner.

Jeg ved godt, at disse to steder er ekstreme modsætninger.

Men det er faktisk sådan, det ofte er, når danskernes liv skildres dramatisk.

Når vi er inden for hos folk (roller) i hovedstaden, ja så er der tale om boligindretning i verdensklasse. Og når vi besøger folk i provinsen, altså det som ikke længere må hedde Den rådne Banan, ja så ligner deres hjem ofte steder, der er blevet indrettet af en person, der er skvattet omkuld på gaden i lige præcis en rådden banan.

Heraf kan man lære, at her i provinsen bor vi i tarvelige murermestervillaer fra 1940’erne med jydebuer mellem gang og stue. Vi har små vinduer og køkkener i teaktræ. Vi tager alle brusebad i vores gamle badekar. Vi har tapet på væggene, som aldrig er hvide endsige blot lyse. I hjørnet af vores køkken står mikrobølgeovnen ved siden af kaffemaskinen.

I hovedstadshjemmene er der filt på de hvidmalede vægge. Alle hvidevarer i køkkenet er indbygget i skabselementerne, der alle har skjulte håndtag. Der er store vinduer i stuerne med masser af dejligt lysindfald. Badeværelset ligner en millioner - og det er det også.

Indrømmet: Havde jeg stået bag kameraet eller været scenograf, så havde jeg sikkert gjort det samme. For det er jo så nemt at sende stor signalværdi ved blot at stille den helt rigtige stol frem i dagligstuen. Men er det fair?

Njah - det er det jo ikke.

Jeg er i grunden ikke i tvivl om, at mange folk i hovedstaden bruger flere penge på boligindretning, end vi gør her i hjertet af Nordjylland. Vi er nok bedre til genbrug heroppe, mens københavnerne er bedre til en salat med quinoa.

Anken går alene på, at man som scenograf går helt i automat-reaktion, når folks hjem skal skildres. Jyder og fynboer lever med afrevne tapeter og de møbler, som Blå Kors Genbrugsbutik har opgivet at sælge, mens københavnere hellere vil sidde på en tændt kogeplade end på en stol, der ikke er designet af Hans Jørgen Wegner.

Nu er det jo heller ikke sådan, at hver gang det ringer på døren hjemme hos mig, ja så forventer jeg, at der står et reportagehold fra Bo Bedre ude på trappestenen. Heldigvis. For jeg har ikke fået gjort rent. På den måde lever jeg helt op til jyde-idealet, som det kendes fra tv-serier og danske film.

Det får jeg næppe heller gjort, før jeg skal være med i ”Kender du typen”. Men holdet bag den tv-serier kender typen: Mig. Det er derfor, de aldrig kommer....

Jeg gider heller ikke al den ekstra rengøring.

- Du har sgu aldrig gjort rent, vil min kone sikkert indskyde lige her. Men den diskussion tager vi lige bag lukkede døre... Max Melgaard er kulturredaktør på NORDJYSKE Medier og mangeårig anmelder og iagttager af dansk film og tv-dramatik

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst