DEBAT Job og arbejde

Debat: A-kasser kan give en stabil start på ledighedsperioden

A-kasserne kan tilbyde rigtig meget i de første ledighedsmåneder, mener næstformand i Metal Aalborg Jesper Clausen. - Vi ved, hvad vores medlemmer er gode til

Dette er et debatindlæg: Indlægget er alene udtryk for skribentens holdning. Alle indlæg skal overholde straffelovens og de presseetiske regler. Du er også velkommen til at sende en mail med din mening til os.
- Vi arbejder allerede indgående med opkvalificering af vores medlemmer i opsigelsesperioden, vi har et indgående kendskab til og netværk i det lokale arbejdsmarked og en stor forståelse for, hvad vores medlemmer er rigtig gode til, skriver næstformand Jesper Clausen. Pressefoto.

- Vi arbejder allerede indgående med opkvalificering af vores medlemmer i opsigelsesperioden, vi har et indgående kendskab til og netværk i det lokale arbejdsmarked og en stor forståelse for, hvad vores medlemmer er rigtig gode til, skriver næstformand Jesper Clausen. Pressefoto.

Af Jesper Clausen, a-kasseansvarlig og næstformand i Metal Aalborg

FORSØG:I Nordjylland har vi de sidste fire år deltaget i frikommuneforsøget, som er en del af regeringens samarbejde med kommunerne om afbureaukratisering, effektivisering og bedre styring i den kommunale sektor.

Forsøget rummer mange forskellige aspekter. Bl.a. at undersøge, om man kan skabe en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling ved at lempe på Formkravet og derved lade den enkelte beskæftigelsesmedarbejder bestemme formen, indholdet og kadencen af de lovpligtige samtaler i de første tre måneder af ledighedsperioden.

Rambøll har netop evalueret Formkravs-forsøget og konkluderer, at der ikke er sket en væsentlig ændring af andelen af ledige, som er gået i job eller har fået tilbudt aktivering. Frikommuneforsøget har altså ikke rykket nævneværdigt på beskæftigelsen, men har opretholdt en form for status quo.

Der er heldigvis godt nyt – for et lignede forsøg er i gang i de resterende regioner, nemlig det såkaldte a-kasseforsøg.

Her håndterer a-kasserne de første tre måneder af deres medlemmers ledighedsperiode og har fokus på jobformidling og opkvalificering og derved forenkle beskæftigelsesindsatsen. Metals a-kasse byder ind med målrettede indsatser, skræddersyede forløb, konkrete værktøjer og fokuserer på den håndholdte og individuelle indsats i ledighedsperioden i de resterende regioner.

Det er nemlig det, vi er rigtig gode til, og vi i Metal Aalborg vil gerne tilbyde vores hjælp. Vi arbejder allerede indgående med opkvalificering af vores medlemmer i opsigelsesperioden, vi har et indgående kendskab til og netværk i det lokale arbejdsmarked og en stor forståelse for, hvad vores medlemmer er rigtig gode til, og hvor det gode match mellem medarbejder og arbejdsgiver ligger.

Vi tilbyder derfor et samarbejde, hvor den ledige er i centrum, og vi står for den tidlige indsats i forløbet. Viser det sig, at vi ikke kan få vores medlemmer i job i løbet af den periode, overdrager vi med glæde medlemmet til jobcenteret, der så kan sætte ind på de parametre, hvor de er rigtig gode.

Et samarbejde mellem a-kasserne og jobcentrene vil lette mængden af arbejdsopgaver hos jobcentrene, og eftersom der er varslet besparelser hos jobcentrene for at få råd til Arne-pensionen, ville dette være en anledning til at diskutere fordelingen af arbejdsopgaver, så vi ikke blot sikrer en kortere ledighedsperiode, men også mulighederne for, at vores nedslidte lønmodtagere kan komme på en retvis tidligere pension.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.