Debat: De røde fagforeninger sikrer velfærdsstaten

"Sammenhold” og "solidaritet" er to ord, der stadig er relevante og aktuelle i 2021, og især når vi nærmer os 1. maj. I en uddannelsesby som Aalborg er det vigtigt, at de unge organiserer sig efter endt uddannelse indenfor deres fag, og bliver medlem af en fagforening, som man bidrager til i de gode tider og nyder godt af i de dårlige.

Fagbevægelsen kan på mange måder sammenlignes med en kageordning på en arbejdsplads. Alle vil gerne have del i kagen. Størstedelen betaler glædeligt til ordningen, mens de få 'free rider' ved at tilrane sig alle goderne uden at betale til fællesskabet.

Men en fagforening er i dag langt fra alene en forsikringsordning, der forhandler overenskomst og træder til med juridisk bistand, hvis fyresedlen dumper ind ad brevsprækken. Som ung og nyuddannet indenfor alle brancher kan fagbevægelsen bidrage med kurser og kompetencerådgivning samt rådgivning og sparring indenfor alle forhold i arbejdslivet, og om den karriere, den enkelte ønsker sig.

Fagbevægelsen spiller en central rolle i den vækst og jobskabelse, som er nødvendig for at sikre kernevelfærd i høj kvalitet. I Aalborg Byråd har vi etableret 'Aalborg Alliancen', som består af et samarbejde mellem Aalborg Kommune, erhvervslivet og fagbevægelsen. Aalborg Alliancen er et godt eksempel på, hvordan vi i fællesskaber sikrer vækst og beskæftigelse.

Fagbevægelsen i form af LO Aalborg har en interesse i at sikre, at deres medlemmer har gode arbejdsforhold og kommer i fast arbejde. Erhvervslivet har behov for kvalificeret arbejdskraft til at understøtte, at de lokale virksomheder kan vækste, mens Aalborg Kommune har behov for en lav ledighed, så vi kan investere i velfærden. Sådan et samarbejde er et godt eksempel på, hvordan arbejdsmarkedets parter i fællesskab finder de bedste løsninger til gavn for os alle, hvor jeg personligt er stolt af, at vi i Aalborg Byråd har fået etableret Aalborg Alliancen.

Organisationsgraden er desværre dalende. Antallet af lønmodtagere, der er medlem af en af de traditionelle fagforeninger, er faldet fra 70 procent i 2000 til 53 procent i 2018. Derfor er 1. maj en vigtig markering af vores historie, og hvad vi hidtil har opnået.

Men ingenting i livet varer for evigt, heller ikke vores velfærdsstat og dertilhørende sikkerhedsnet er sikkert, hvis ikke vi hver dag kæmper for at bevare og udbygge vores velfærdsstat. Dette kan kun ske ved, at vi organiserer os i de røde fagforeninger, skulder ved skulder. En stærk fagbevægelse og en høj organiseringsgrad er afgørende faktorer for at bekæmpe den sociale ulighed i samfundet. Glædelig 1. maj.