Der findes mindst to meninger om udlændingekursen i S

S-UDLÆNDINGEPOLITIK: I et læserindlæg (4.5.) forsvarer overlæge Martin Tøttrup Kelkelund den socialdemokratiske regerings udlændingepolitik. Det er al ære og respekt værd, at han som medlem af partiet bryder en lanse for den hardliner-kurs, som det er slået ind på. Dog kunne man godt have undværet den automatiske udskamning af andre partier/politikere, der tillader sig at mene noget andet.

Det er naturligvis det aktuelle fokus på hjemsendelse af asylansøgere fra det krigshærgede Syrien, der er anledning til forsvaret for den udlændingepolitik, der af mange anses for at være i direkte modstrid med den humanistiske og internationale orientering, som i årevis har været grundstenen i det gamle arbejderpartis politik – men som nu ikke er det mere. Martin Tøttrup Kelkelund finder det helt i orden at sende syriske flygtninge tilbage til det land, som han mener, er stabilt og sikkert nok. I den anledning vil jeg gerne have svar på to spørgsmål, som behændigt undgås i forsvarsskriftet for regeringens politik:

Hvorfor undlader samtlige andre europæiske lande konsekvent at sende flygtninge tilbage til Syrien? Og hvorfor er den danske ambassade i Damaskus stadig lukket?

I øvrigt er det ikke kun uden for de socialdemokratiske partigeledder, der er kritik af den aktuelle linje på udlændingepolitikkens område. I dagbladet Politiken (6.5.) skriver Troels Toftkær, der angiver at have været medlem af Socialdemokratiet i over 30 år, følgende: ”Flygtningepolitikken er kynisk, brutal, antihumanistisk og uværdig for et socialdemokrati. Den skal ikke forsvares, den skal bekæmpes”.

Man kan altså konstatere, at der er mindst to meninger om den sag.