Det bliver en lang og dyr retssag om mink-nedslagtning

MINK: Ved regeringen, hvad den har gang i?

Den sidste måneds forløb har rystet det danske samfund. Regeringen fik i foråret nærmest frie hænder til, ud fra, hvad situationen fremover måtte synes at kræve, at foretage, hvad man skønnede nødvendigt. En meget stor beføjelse. Og en meget stor tillidserklæring. Som bekendt har Danmark folkestyre og parlamentarisme med den tredelte magt - lovgivende, udøvende og dømmende. Og den lovgivende ligger hos Folketinget.

Jeg har megen respekt for, at man satte voldsomme tiltag med diverse nedlukninger i gang. De havde et klart formål, som vi kan aflæse gode resultater af. Den øvrige verden vrimler med eksempler på det modsatte.

Men da corona-smitten bevægede sig ind på minkfarmene, løb situationen med de ansvarlige myndigheder.

Gennem oktober har vi med forfærdelse set, at helt relevante, faglige indsigelser mod den ukritiske og meget dårlig organiseret aflivning af mink er blevet affejet. Alt, hvad der ligner mink, skal væk. Syge, usmittede, rask-testede.

Økonomien hos avlere, underleverandører og de berørte lokalsamfund er smadret. Uden at de ansvarlige myndigheder har villet lytte til, hvad veterinærer og folk med forstand på mink har forsøgt at sige. Sagt pænt er de blevet totalt ignoreret og groft nedgjort.

Myndighederne dukker sig under et skjold af coronafrygt, og tør, måske bl.a. af frygt for pressens reaktioner, ikke erkende deres fejldispositioner.

Dette er en skandale over for et stort fagområde og en masse borgere/skatteydere. Og det bliver meget, meget dyrt for det danske samfund. Vi mister eksportindtægt. En masse mennesker mister deres eksistensgrundlag. De menneskelige følger tør vi ikke tænke på. Der bliver noget for vores sociale systemer at arbejde med.

Det skal det danske samfund betale, naturligvis. Og det er alle vi borgere/skatteydere, som sidder på sidelinjen og magtesløse ser til. Næste skridt må selvsagt blive et kæmpe erstatningskrav fra minkbranchen til staten for den forvoldte skade. Den er højst beviselig og helt ude af proportion med, hvad der fagligt havde været hensigtsmæssigt.

Det bliver en lang retssag. Og dyr. Danmark betaler.

Imidlertid er dette ”kun” kroner og ører. Der følger en regning, som i heldigste fald måske over en tidsperiode kan udlignes: Befolkningens tillid til ansvarlige myndigheder. Ikke bare den nu siddende regering. – Overhovedet befolkningens tillid til, at hvad der foregår i vores samfund, er retsmedholde-ligt. Et samfund eksisterer ikke, fordi man har love, politi, domstole og fængsler. Samfundets funktion er betinget af befolkningens retsbevidsthed. – Af befolkningens tillid til, at hvad der foretages af myndighederne, er lovligt og relevant.

Når denne tillid går tabt, er alle magtfunktioner fortabte. Man kan ikke fængsle alle borgere. Samfundet kan fængsle dem, der træder udenfor den solidariske forståelse for, hvad der er samfundet.

Tilliden til vores myndigheder er med, hvad der nu foregår, sat på prøve på liv og død. Som min hukom-melse rækker, kan kun vedtagelse af lovene med tilbagevirkende kraft ved retsopgøret efter Anden Verdens-krig sammenlignes med den handlefrihed, som myndighederne i øjeblikket påberåber sig og praktiserer overfor sagesløse mennesker. Og det er der andre end minkavlerne, der ser og opfatter. Skaderne på befolkningens tillid er uhyggelig.

Hallo, regering! Bliv ikke forbavsede, når I fremover oplever, at befolkningen ikke nødvendigvis vil føle sig som værdsatte samarbejdspartnere.