Det er vigtigt at sætte menneskers sundhed over minkavl

KRISE: Jeg sad tirsdag og overværede Folketingets spørgetime. Med nogen undren oplevede jeg en Jakob Elleman holde en dundertale mod regeringen. Med sjældent patetisk engagement talte han om, hvor rystet han var over det lovbrud, som regeringen havde foretaget. Underligt nok husker jeg en Ellemann, som om søndagen erklærede sig enig i nødvendigheden af regeringens beslutning.

I det hele taget var det en debat, hvor højrefløjen talte om både grædende minkavlere, knuste familier og drømme. For det indre blik så man nærmest minkavlere med et tættere forhold til minkene, end jeg har til min hund.

Ja, der er foregået et lovbrud – og ja, det skal undersøges. Og ja, minkavlerne skal have en ordentlig erstatning.

Men når man i medierne møder påstande om, at Danmark nærmest går bankerot grundet mistede eksportindtægter fra mink, er det vist en letfærdig omgang med sandheden.

Statistisk forholder det sig efter mine oplysninger sådan, at minkeksporten er styrtdykket de sidste fire år, og i 2019 havde alle minkfarme i Danmark et underskud på flere hundrede tusind. Der er ganske enkelt faldende efterspørgsel efter mink. Måske hænger det også sammen med, at store modehuse som Gucci, Prada, Chanel etc. siger fra over for minkpelse.

Hvorfor skal vi I Danmark bevare en produktion af mink, som er organiseret dyrplageri?

Hvordan kan vi være det bekendt?

Dyrene opholder sig i bure på størrelse med min udfoldede avisside.

Mink er ikke skabt til et liv i bure. Det er et rovdyr. Andre land som Irland, Polen, England, Holland, Østrig og mange andre har forbudt minkavl. Lad os dog få stoppet den produktion.

Er der ikke andre løsninger, så eksproprierer de resterende farme mod en rimelig erstatning. Men hvor stor denne skal være, bliver med garanti et politisk slagsmål med højrefløjen – for hvem erstatningen givet ikke kan blive stor nok.

Det er ganske alvorligt, at man har foretaget et lovbrud. Men er det noget, regeringen af ond vilje har gjort for at skade minkavlerne? Det er der vel ingen seriøse politikere, som vil hævde. Men antyde kan man jo. Alt i alt forplumrer det her blot debatten.

For efter min bedste overbevisning var en hurtig reaktion absolut påkrævet. Covid-19 var begyndt at mutere blandt minkene. Ingen vidste og ingen ved endnu, hvor hurtigt den kan sprede sig. Forsigtigheden kan i den situation ikke overdrives. Også når man påtænker faren for, at det kan få konsekvenser for en eventuel vaccines effektivitet.

Danske og udenlandske sundhedsmyndigheder har bakket regeringens beslutninger op. Det er her, sagligheden og alvoren ligger.

Mange af os ældre i Nordjylland sidder med kroniske sygdomme som astma og KOL.

For os er det mere væsentligt, at Folketinget får bakket om med de nødvendige lovændringer i en fart og får skabt ro, også for minkavlerne end næser til ministre, der har dummet sig.

Det vil vise sig, om Folketinget har nok voksne medlemmer til at prioritere i vel nok den mest alvorlige krise, landet har befundet sig i de sidste mange årtier.

Lad mig blot sluttelig sige: Jeg ønsker stadig en regering og et flertal i Folketinget, som har mod til at sætte menneskers sundhed før minkavl.