Er coronakrise-håndtering en succeshistorie?

CORONAVIRUS: Det er nok gået op for de fleste, at regningen for regeringens håndtering af coronaepidemien bliver meget stor for skatteyderne; både på det økonomiske og det mentale plan.

I starten af epidemien udtalte Mette Frederiksen, at ethvert coronarelateret dødsfald var en tragedie.

Underforstået at covid-19-dødsfald var mere tragiske end andre.

Det er et faktum, at døden er en ligeså naturlig del af et menneskeliv som fødslen.

Så ethvert dødsfald er ikke nødvendigvis en tragedie.

Alligevel har Mette Frederiksen siden brugt denne temmelig naive udtalelse til “at tryne” de andre politiske partier i Folketinget.

Var de ikke enige i udtalelsen, var de imod folkesundheden.

En speciel form for argumentation, kan man vel roligt konkludere.

Ordet “folkesundhed” har hun i øvrigt brugt under hele krisen som begrundelse for alle mere eller mindre fornuftige tiltag, bl.a. i forbindelse med minkskandalen.

I Danmark dødecirka 55.000 mennesker i 2020. Af disse døde knap 2000 med corona; men et flertal af de 2000 døde af andre lidelser end coronaen.

Hvor alvorlig er sygdommen egentlig?

Regeringens politik under coronakrisen er decideret gået efter at beskytte de ældste og mest sårbare borgere, med meget lille levetid foran sig, på bekostning, både økonomisk og mentalt, af den yngre del af befolkningen, med lang levetid foran sig.

Samtidig har man valgt at prioritere coronaramte patienter foran patienter med andre alvorlige lidelser, som for eksempel cancer og hjertekarsygdomme, med det resultat, at disse patientgrupper har haft en overdødelighed.

Den yngre del af befolkningen står nu med regningen for regeringens politik.

Jeg har hørt finansminister Nicolai Wammen omtale regeringens håndtering af krisen som en dansk succeshistorie.

Det er vi mange, der ikke er enig med ham i.