Debat samfund

Er der kun plads til mangfoldighed for dem, der råber højest og fylder mest?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er alene udtryk for skribentens holdning. Alle indlæg skal overholde straffelovens og de presseetiske regler. Du er også velkommen til at sende en mail med din mening til os.

Af Iver Viftrup,pensioneret præst, Stenbjergvej 156, 9220 Aalborg Øst, humlebakke@gmail.com

OMSKÆRING:Kan det virkelig passe?

Er det sådan, vi behandler minoriteter i dette land? Her tænker jeg på debatten og forslaget om at forbyde omskæring af otte dage gamle drengebørn for jøders vedkommende. Et forbud, der også vil ramme herboende muslimer.

Vi lever i et demokratisk land, hvor vi igennem tusind år har øvet os i at tage ved lære af kristendommens grundteser: at alle mennesker er skabt i Guds billede og lige meget værd. At tolerance og næstekærlighed derfor gælder alle, uanset race, køn og religion. En opfattelse der betyder, at overgreb og undertrykkelse af enhver art, ikke bør finde sted.

At historien desværre er fuld af undtagelser fra denne tankegang, er både trist og skamfuldt. Og at ”kristenheden” op igennem tiden også har været svært medskyldig er sørgeligr for at sige det mildt. I denne kontekst, med debatten om omskærelse af drengebørn, tænker jeg specifikt på det jødiske folk.

Som folkeslag/etnisk gruppe har jøder globalt i tidens løb været udsat for uhyrlige trængsler. Fra dagligdagens chikaner til forsøg på total udryddelse. Også i nutiden, og i dagens Danmark, stikker antisemitismen sin grimme fjæs frem.

Al den stund, at vi år 2020 gerne vil bryste os af at være ”verdensmestre” i at forsvare individets frihed og rettigheder på alle område. Ikke mindst når det gælder ytrings- og religionsfrihed. Også retten til at blive accepteret, være ”alternativ seksuel orienteret”og at kunne skifte køn, er opnået. Altovervejende er det resultater af en lang og positiv udvikling i et demokratisk land, der bygger på kristendommens grundværdier.

Denne udvikling kan måske opsummeres i et af tidens meget brugte ord: Mangfoldighed. Et slagord, der vil noget. Et mantra, om man vil. Alt er godt, hvis man bekender sig til ”mangfoldighed”! Men gælder det i virkeligheden kun dem, der råber højest og er mest synlige i medierne? Eller kan man godt negligere og ekskludere minoriteter fra mangfoldighedens fællesskab og velsignelser – uden forudgående dialog og forsøg på forståelse af en aktuel problematik. I dette tilfælde omskærelse af drengebørn? Skulle det virkeligt ikke være muligt at acceptere, at minoriteter, jøder og muslimer, kan praktisere en skik, som for os er fremmed, men for dem betyder umådelig meget!

For jøders vedkommende går skikken 4000 år tilbage til Abrahams pagt med Israels Gud. Drengebørn skal på ottendedagen omskæres. Dette som et tegn på, at de tilhører det jødiske folk, og som en bekendelse til Jahve. Navnet på Israels Gud, som også er kristnes Gud. At der for os som kristne fulgte en ”Ny Aftale”, igennem Jesus Kristus, født jøde, omskåret på ottendedagen, som søn af Maria og Josef, er en anden sag. Men ikke desto mindre en meget vedkommende sag. I kristendommen er dåben ”tegnet” på, at du hører til i det kristne fællesskab. En jødes identitet er knyttet til ritualet med omskærelse. Skal det nu forbydes at være jøde fra barnsben i dette land!?

Derfor: Kan det virkelig passe?

For kun godt og vel 75 år siden tog vi her i landet hånd om de danske jøder. Hjalp dem over Sundet til Sverige, hvorved langt de fleste overlevede. En dåd/indsats, der gav Danmark stor international ros og anerkendelse. Kan det virkelig passe, at vi som det eneste land i verden – som forkæmpere for mangfoldighed - skal vedtage en lov, der vil udelukke minoriteter fra at være en del af mangfoldighedens fællesskab. En sådan lov vil være et overgreb, der som konsekvens kan betyde, at gode danske borgere ser sig nødsaget til at forlade landet !

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.