Folketingsmedlem om forsvundet halv mio. til kunstner: Er det en tidlig aprilsnar?

Folketingsmedlem Preben Bang Henriksen har rejst spørgsmålet om den skæve fordeling af statslige kulturmidler på Christiansborg. Nu er 500.000 kroner, som museet Kunsten har udlånt, forsvundet. - Jeg håber, det er en tidlig aprilsnar, skriver han

- Andre må jo tro, at vi i Aalborg vader i penge på den kulturelle front, og nogen kunne måske stille det skrækkelige spørgsmål, hvor meget hjemmehjælp, bade og rengøring vi kunne tilbyde de ældre for den sum som tilgår diverse kulturinstitutioner, skriver Preben Bang Henriksen (V). Arkivfoto: Henrik Bo

- Andre må jo tro, at vi i Aalborg vader i penge på den kulturelle front, og nogen kunne måske stille det skrækkelige spørgsmål, hvor meget hjemmehjælp, bade og rengøring vi kunne tilbyde de ældre for den sum som tilgår diverse kulturinstitutioner, skriver Preben Bang Henriksen (V). Arkivfoto: Henrik Bo

Af Preben Bang Henriksen,folketingsmedlem (V), Aalborg, bang.henriksen@ft.dk

Jeg må efter omtalen i Nordjyske (24.9.) og direktørens udtalelser lægge til grund, at der ikke er tale om en tidlig aprilsnar, men et faktum, når museet Kunsten i Aalborg øjensynligt har tilsendt en kunstner 500.000 kr. til brug/indramning i et kunstværk.

Kunstværket er nu dukket op, men uden at pengene var indeholdt eller på anden måde returneret til Kunsten, der som bekendt modtager en ikke uvæsentlig del af sine driftsudgifter fra Staten og fra kommunen.

Hvis omstændighederne er som beskrevet i avisen, så er sagen dybt alvorlig og må give anledning til en øjeblikkelig undersøgelse.

I alle andre dele af samfundet har det særdeles alvorlige retlige konsekvenser, når man udsætter andre folks penge - betroede midler - for en tabsrisiko.

Tilmeld dig Nordjyskes debatnyhedsbrev her

For det er jo det, man gør, hvis historien i avisen er korrekt.

Og så er det i øvrigt retligt ganske underordnet, om pengene kommer retur eller ej - om end skandalen da er fuldkommen, hvis Kunsten ikke ser en krone igen.

For 14 dage siden rejste jeg på Christiansborg spørgsmålet om den geografisk skæve fordeling af Statens kulturmidler.

Jeg fremdrog ved den lejlighed blandt andet, at Kunsten i Aalborg var totalt underbetalt i forhold til de københavnske museer.

Også derfor håber jeg, at omtalen er en tidlig aprilsnar.

For dels må andre jo tro, at vi i Aalborg vader i penge på den kulturelle front, dels kunne nogen måske stille det skrækkelige spørgsmål, hvor meget hjemmehjælp, bade og rengøring vi kunne tilbyde de ældre for den sum som tilgår diverse kulturinstitutioner.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.