Er vi ved at skabe det evige liv via Microsoft?

Microsoft fik i december 2020 patent i USA på en digital løsning, som vil give mulighed for en simuleret samtale med en afdød.

Der er tale om en såkaldt chatbot, et samtalesystem, som bygges på basis af videoer og andre data fra den afdødes liv.

Patentet indeholder endda muligheden for at skabe en 3D-version af den afdøde, som man ville kunne kommunikere med.

Microsofts patent er blevet sammenlignet med scener, som er kendt fra diverse science fiction film.

For eksempel kan man tænke på serien ”Black Mirror” fra Netflix, hvor en ung pige i en af episoderne møder en digital version af sin afdøde kæreste.

MANGE HAR med rette forholdt sig meget kritisk til Microsofts nye patent.

Man har beskrevet den teknologiske ambition bag patentet som forsøget på at skabe en digital reinkarnation af afdøde personer.

Desuden har man peget på, at brugen af en sådan teknologi kan vise sig at være meget farlig for sårbare og sørgende mennesker.

GENERAL Manager for Microsofts udvikling af programmer inden for kunstig intelligens, Tim O’Brien, har som svar på kritikken forsikret os allesammen om, at han ikke kender til aktuelle planer for at udnytte patentet.

Han påpeger også, at ansøgningen blev indsendt allerede i april 2017, og at Microsoft dengang endnu ikke havde en procedure for etisk evaluering af patent-ansøgninger inden for kunstig intelligens, hvilket man i mellemtiden har fået.

TIM O’BRIEN har næppe haft held til at overbevise kritikerne på den måde, for tilbage står jo, at Microsoft har udviklet, ansøgt om og fået en konkret forretningsmulighed, som virksomheden med relativt kort varsel kan føre ud i livet.

Selv om mange patenter aldrig bliver til noget, er der - som det amerikanske teknologi-tidskrift, Protocol, skrev 7.12. 2020 i forbindelse med sagen - også nogle patenter, som viser sig nærmest at blive definerende for vor levevis.

HERHJEMME tog DR sagen om patentet op til debat i et interessant indslag i ”Deadline” (2.2.).

Direktør for Elektronista Media og medlem af Dataetisk Råd, Christiane Vejlø, var i studiet og gav udtryk for sine etiske betænkeligheder i forbindelse med patentet.

EFTER HENDES vurdering er man teknologisk set ikke så langt fra at kunne skabe en chatbot som den omtalte, selv man næppe endnu vil kunne gøre det på en måde, der overbeviser brugerne om, at de faktisk fører dialog med en afdød.

Christiane Vejlø fremhæver også, at den slags systemer jo aldrig kan præsentere andet end ”kunstige spejlinger” (efterligninger) af den afdøde, og at det vil være meget problematisk, hvis man får brugerne til at tro, at de faktisk derigennem møder deres kære afdøde.

PROFESSOR Thomas Ploug, Aalborg Universitet, som forsker i it-etik, deltog også i ”Deadline”-programmet, og han pointerede ligeledes, at brugen af sådanne systemer kan være traumatiserende.

Ganske vist bruger mange sørgende mennesker fotos og videoer, når de vil mindes en nærtstående, som de har mistet, og brugen af en chatbot som den omtalte kunne måske ses som en naturlig forlængelse heraf.

Men Microsoft-chatbotten kan blive farlig for os og skabe nogle meget usunde relationer, fordi der er tale om en så interaktiv og livagtig gengivelse af den afdøde.

Derfor skal man efter Plougs mening være meget forsigtig med teknologi af den slags.

”DEADLINE” viste også en video fra NBC, Syd-Korea, hvor en sørgende mor møder en digital kopi af sin afdøde datter i virtual reality.

Denne video understregede med al ønskelig tydelighed, at den slags teknologiske løsninger er dybt problematiske.

Et yderligere aspekt ved brug af Microsofts patent er hensynet til de afdøde. Som påpeget i Washington Posts kommentar til patentet 4.2. 2021 åbner systemer baseret på patentet for en masse misbrugsmuligheder.

For eksempel kan en chatbot af en afdød person programmeres til at give udtryk for synspunkter, som personen i levende live aldrig ville have forsvaret.

RISIKOEN for denne form for manipulation med en persons eftermæle rejser spørgsmålet om retten til ikke at optræde på den måde efter sin død.

Måske burde det kunne sikres i et testamente!

Man kunne tale om retten til at dø.

Men som Christiane Vejlø påpegede i ”Deadline” er problemet måske netop, at mange af de ledende teknologer i Silicon Valley mm. netop ikke ønsker at anerkende dødens uafvendelighed.

TVÆRTIMOD går de drevet af en form for kvasi-religiøsitet efter en teknologi, der effektivt kan overvinde døden.

De drømmer om, at mennesker kan opgraderes, så døden endegyldigt kan afskaffes.

Hjernen ses som software, der kan downloades og sikkerhedskopieres, og kroppen opfattes som hardware, der kan udskiftes, hvis der bliver behov for det!

DET VAR forfriskende, at både Vejlø og Ploug i ”Deadline” i stedet påpegede nødvendigheden af at erkende, at døden er livets vilkår.

Det er desuden misforstået at reducere den troendes håb om det evige liv til et spørgsmål om digitale løsninger.

Det evige liv kan ikke opnås ved hjælp af smart teknologi!