Det er værd at huske i Aalborg lige nu.

Mens AGF søndag kunne lade guldfesten eksplodere over Aarhus, står AaB et helt andet sted: med nedrykninger, millionunderskud og voksende tvivl om klubbens retning.

For få år siden var virkeligheden omvendt. I 2014 vandt AaB The Double. Samme år rykkede AGF ned i 1. division for tredje gang på otte år. Dengang lignede AGF en klub fanget mellem store ambitioner og manglende stabilitet.

Derfor er historien fra Aarhus interessant for Nordjylland. Ikke fordi AaB skal kopiere AGF. Men fordi AGF viser, at selv dybe kriser ikke behøver være permanente.

Forandringen kom ikke med et mirakel eller en rigmand. Den kom med en plan og tålmodighed.

Skal være hele Nordjyllands projekt

AGF har i Lars Fournais haft samme formand siden 2012 og direktøren har siden 2014 heddet Jacob Nielsen. Klubben har undervejs haft sportslige udsving, men også en vis grad af kontinuitet. AGF har haft seks trænere siden 2014, mens Steffen Højer til sammenligning er AaB’s 15. træner i samme periode.

Samtidig lykkedes det AGF at gøre sig selv til hele Aarhus’ projekt. Sponsorer og tilskuere blev ved med at tro på fortællingen, og aftalen med Salling Group blev et symbol på, at erhvervslivet så AGF som mere end en udgift - men som en del af byens identitet.

Det er præcis dér, AaB befinder sig længst væk lige nu.

Klubben er fortsat på udenlandske hænder, strategien har skiftet flere gange, og fra 2021 til 2024 tabte AaB mere end 100 millioner kroner på driften. Det er ikke bare røde tal, men et tegn på, at klubben endnu mangler et bæredygtigt fundament.

Mere end en fodboldforretning

Det er heller ikke svært at forstå, hvis nordjyske virksomheder tøver. Fodbold er følelser, men investeringer kræver troværdighed. Og troværdighed kræver en plan, der holder længere end næste transfervindue.

Men Nordjylland skal også passe på ikke at ende i resignation.

AaB er mere end en fodboldforretning. Klubben er et af landsdelens stærkeste fælles symboler. Det mærkes, når Aalborg Portland Park summer, når børn trækker i rødhvide trøjer, og når udekampe samler folk på tværs af byer og generationer.

Nordjylland bliver ganske enkelt lidt større, når AaB står stærkt. Vi så det i 1995, 1999, 2008 og især i 2014. Men også i 2011, hvor kampagnen ”Ta’ med på opturen” samlede fans og erhvervsliv om klubben efter en katastrofal efterårssæson, inden Tim Janssens’ sene 2-2-scoring for EfB mod Randers FC reddede AaB.

Trods to nedrykninger har opbakningen i Aalborg været bemærkelsesværdig, ikke mindst på Vesttribunen. Men den 12. mand kan ikke gøre det alene.

Retning frem for mirakelkur

Moderne fodbold kræver penge. Og hvis de ikke skal komme fra udlændinge med uklare motiver, kræver det regional opbakning.

Ikke ukritisk eller naivt. Men med forståelsen af, at vejen tilbage næppe bliver kort. AGF brugte et årti på at bygge fundamentet til de guldmedaljer, klubben fejrer nu – undervejs med fejlskud, frustrationer og sæsoner, der testede tålmodigheden.

Det kommer AaB også til at opleve.

Men historien fra Aarhus viser noget vigtigt: En klub kan rejse sig igen efter nedrykninger og kaos. Hvis der skabes stabilitet. Hvis erhvervslivet vil være med. Hvis fansene holder fast. Og hvis klubben tør tænke længere end næste søndag.

AaB skal ikke lede efter en mirakelkur. Klubben skal lede efter sin egen retning.

Og inspirationen findes 120 kilometer mod syd.

Stefan Buur Hansen er ansvarshavende chefredaktør for Nordjyske.