Debat samfund

Er vore dages psykisk syge samfundstabere?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er alene udtryk for skribentens holdning. Alle indlæg skal overholde straffelovens og de presseetiske regler. Du er også velkommen til at sende en mail med din mening til os.

Af Bjørn Danielsen, chefpsykolog, Psykolog-Centret i Hjørring, Frederikshavn og Læsø kommuner, Istedvej 5, 9900 Frederikshavn bjorn@psykolog-centret.dk

BØRN OG UNGE: ”Samfundet(s) Taber(e)???”. I 1970 udgav jeg en lille bog med ovenstående titel. Bogen blev lavet på baggrund af en række samtaler med unge hashrygere og andre med forskelligt misbrug. Samtalerne medførte, at jeg lavede en spørgeskemaundersøgelse af unges kendskab og brug af stoffer 5.-10 klasse for Frederikshavn Kommune.

Efter tv-udsendelsen ”Min datter er sindssygt farlig” må jeg konstatere, at der er ikke meget, som er ændret for en forbedret behandling af psykisk syge.

I perioden 1971-76 var jeg børnepsykolog i kommunerne Hirtshals, Sindal, Skagen og Frederikshavn kommuner.

Dengang fik vi at vide, at vores arbejdsområde var fra 0-18 år. Mit arbejde bestod i undersøgelser, udredninger og forslag til behandling af børn som havde det svært fagligt og psykisk. Jeg havde en baggrund som lærer og derefter som uddannet cand. pæd. psyk.

I dag er der PPR i alle kommuner, som skal hjælpe børn. I Psykolog-Centret bliver vi oftere og oftere kontaktes af forældre til børn, som de mener trænger til hjælp. Når vi henviser til kommunens PPR, som er gratis, er svaret ofte vi kan ikke vente på, at kommunen får tid til at hjælpe vores barn.

Derfor får vi henvendelser i det private regime, selv om prisen er op til 900 kr. i timen.

Jeg mener, at vi kunne hjælpe mange børn og forældre langt tidligere, og måske forhindre børn i at udvikle personlighedsforstyrrelser og senere alvorlige psykiske lidelser, så det er nødvendigt at indlægge dem på en psykiatrisk afdeling.

Efter 25 års arbejde med børn fik jeg et år på en lukket psykiatrisk afdeling, hvor jeg oplevede personalets frustrationer over ikke at kunne gøre det godt nok for patienterne på grund af nedskæringer og manglende professionelt personale.

Efter et lærerigt år i psykiatrien startede jeg min privat praksis, som i dag rummer otte psykologer i Psykolog-Centret i Frederikshavn. Til historien hører, at jeg i 40 år har været med i politik, dels i byråd, senere i amtsråd og regionsråd. Jeg oplevede i sidste periode at være formand for psykiatriudvalget. Meget lærerigt.

Efter udsendelsen sidder jeg tilbage med følelsen af at personale, politikere og familier gerne vil hjælpe de psykisk syge, men jeg kan konstatere, at der ikke er sket ret meget, som har kunnet forbedre forholdene og behandlingen af psykisk syge igennem de seneste 50 år.

Forslag: Start med børnene, hvis de får en god behandling, kan der uden tvivl forebygge senere indlæggelser.

Udvid psykologbehandlingen af psykisk syge, således kan der måske også forebygges.

Fjern alle stoffer fra de psykiske afdelinger. Dårlig psyke og misbrug er en dårlig blanding.

Øg økonomien til de psykisk og psykiatriske behandlingsmuligheder, som findes i vores land.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.