Debat samfund

Mediechefer: Techgiganter skal ikke kontrollere offentlig samtale

Reglerne for den offentlige samtale kan ikke overlades til techgiganterne alene. Her er 25 mediechefers bud på fire styrende principper

Dette er et debatindlæg: Indlægget er alene udtryk for skribentens holdning. Alle indlæg skal overholde straffelovens og de presseetiske regler. Du er også velkommen til at sende en mail med din mening til os.
- Reglerne for den offentlige samtale bliver urimelige, uregulerede og uigennemskuelige, hvis vi alene overlader dem til techgiganterne, skriver 25 mediechefer. Arkivfoto.

- Reglerne for den offentlige samtale bliver urimelige, uregulerede og uigennemskuelige, hvis vi alene overlader dem til techgiganterne, skriver 25 mediechefer. Arkivfoto.

Af Maria Rørbye Rønn, generaldirektør, DR, Morten Vinther Jensen, administrerende direktør, Det Nordjyske mediehus m.fl. Se afsenderne i boks længere nede

Det skal ikke være techgiganterne, der har kontrollen med vores offentlige samtale

Vi er 25 medievirksomheder, der trods forskelligheder har noget afgørende tilfælles.

Vi er sat i verden for at støtte demokrati og sammenhængskraften i hele Danmark.

Og derfor er vi gået sammen om dette fælles indspil: Når techgiganterne overtager kontrollen med vores offentlige samtale, der er en forudsætning for et velfungerende demokrati, er der brug for regulering.

Vi giver som danske medier her vores bud på fire styrende principper, der er afgørende for at sikre vores offentlige samtale i en digital tid.

Som medievirksomheder skaber og fortæller vi historier. Vi oplyser. Vi udfordrer. Samtale, debat og oplysning er kernen i vores aktiviteter.

Men vi må også konstatere, at vilkårene for den offentlige samtale, som vi er en del af, er under hastig forandring. For i takt med at digitaliseringen har slået igennem, er rammerne om den offentlige samtale ikke længere noget, som vi i fællesskab har besluttet.

For at forstå udfordringen kan man skele til trafikken.

Her har vi love og regler, som sikrer, at alle kan komme fra A til B trygt, sikkert og så hurtigt som muligt. Trafiklys, hastighedsbegrænsninger, vigepligt. Fordi det er umuligt at have en velfungerende trafik uden.

Sådan har det også været med vores offentlige samtale, hvor vi er fælles om reguleringen af de grundlæggende rammer.

Grundloven beskytter ytringsfriheden. Medieansvarsloven sikrer spilleregler for, hvordan medierne kan agere, og hvem der har ansvaret for ytringerne. Radio- og fjernsynsloven regulerer public service-mediernes virke.

Pressenævnet kan behandle klager om overtrædelse af god presseskik. Fordi et velfungerende demokrati afhænger af en velfungerende offentlig samtale.

Men i takt med at danskerne er blevet digitale mediebrugere, er væsentlige dele af den offentlige samtale flyttet ind på de digitale platforme.

Store amerikanske virksomheder har så at sige udbygget vejnettet med gigantiske kommunikationsmotorveje og trafikregler, som virksomhederne selv har defineret – hvor man kommer utroligt hurtigt og nemt frem, men også oplever sammenstød med de grundlæggende demokratiske værdier, fordi den regulering, vi er fælles om, ikke gælder her.

Udviklingen er ikke ny, men konsekvenserne har efterhånden vist sig tydeligt.

Google lukkede ned for DR’s Ramasjang-app, fordi de ikke syntes, at lakridspiber var inden for deres retningslinjer.

YouTube fjernede al dansk musik i sommer under en forhandling om platformens brug af kunstnernes rettigheder.

Og Australien oplevede i vinter, hvordan Facebook fjernede nyheder på deres platform, mens Google truede med at lukke deres søgemaskine.

Den digitale udvikling er et tveægget sværd. Den har gode sider og rummer store muligheder for danskerne.

Men ville vi acceptere, at det alene var udenlandske virksomheder, der ejede vores veje og udelukkende af hensyn til egen profit kunne åbne, lukke og ombygge dem, som de ville?

Når vi f.eks. kan se, at danskerne i stigende grad møder nyheder via de sociale medier, betyder det, at det er techgiganterne, der kontrollerer, hvordan og hvornår brugerne møder nyheder og information – og om brugerne overhovedet skal have adgang til nyheder.

Når danskerne skal finde dansk indhold gennem apps og styresystemer, kan techgiganterne – der som ejere har kontrol over hvilket indhold, de vil tillade, og hvilket indhold, der lukkes ned for – censurere dansk indhold, der i øvrigt overholder dansk lovgivning.

Og når vi ikke har gennemsigtighed med algoritmerne, som prioriterer i indhold, kan vi ikke sikre, at danske mediers indhold ikke bliver nedprioriteret til fordel for udenlandsk indhold eller techgiganternes egne tilbud.

Reglerne for den offentlige samtale bliver urimelige, uregulerede og uigennemskuelige, hvis vi alene overlader dem til techgiganterne.

Derfor er vi gået sammen om dette indspil.

Der er brug for politisk handling, hvis vi skal beskytte den velfungerende offentlige samtale, som vi har i Danmark.

Reguleringen af techgiganternes kontrol med vores offentlige samtale er lige så kompleks og vanskelig, som den er vigtig.

Det kan ikke løses over natten eller med enkelte justeringer. Det kræver et langt sejt træk både herhjemme og i EU.

I skrivende stund færdigbehandles lovforslaget, L 205, i Folketinget. L 205 moderniserer ophavsretslovningen og handler ganske enkelt om at gøre det muligt, at udgiverne selv kan bestemme, hvem der må bruge deres indhold og hvordan samt sikre betaling.

For nogen af os er de muligheder, som L 205 medfører, afgørende for at kunne nå danskerne med det, som den offentlige samtale bygger på: Journalistik, debat og oplysning. For os alle er det et første skridt mod regulering af techgiganternes kontrol, som der er brug for at bygge videre på.

Samtidig ser vi, at der lægges de første spor i EU til at styrke rammerne om den lovgivning, der kan bruges til at regulere techgiganterne.

Det har potentialet til at varsle en ny tid, hvor vi styrker kontrollen med vores offentlige samtale.

Men det kræver, at vi griber muligheden, vi står med nu, og sikrer, at reglerne for den demokratiske samtale gælder på alle platforme, ligesom reglerne i trafikken gælder på alle veje. Selvom vi ikke har alle svarene, er vi enige om, at reguleringen skal bygge på fire styrende principper.

For det første skal vi sikre, at danske mediers lovlige indhold ikke censureres.

Vi medier er underlagt medieansvarsloven og er tilmeldt Pressenævnet. Vi har selv et ansvar for vores indhold.

Det tager vi på os. Derfor skal vores indhold ikke kunne censureres efter en amerikansk virksomheds værdier eller holdninger.

For det andet skal techgiganterne tage ansvar for indholdet på deres platforme. Ligesom vi medier er ansvarlige for det indhold, vi publicerer, er der brug for krav til techgiganterne om at modarbejde spredning af ulovligt indhold. Med stor magt bør også følge stort ansvar.

For det tredje skal danske medier have fri adgang til data om brugen af vores eget indhold på sociale platforme, som i dag betinges af techgiganternes velvilje. Det er nødvendigt for at understøtte den offentlige samtale med vores indhold, at vi forstår og kan tilpasse os brugernes behov.

Og for det fjerde skal der være fuld transparens i de algoritmer, som prioriterer indhold.

Vi har intet behov for at læse forretningshemmeligheder, men det er en del af fundamentet under den offentlige samtale at kende reglerne for hvilket indhold, som prioriteres og nedprioriteres.

Det er samtidig afgørende, hvis danskerne skal kunne finde danske mediers indhold i en tid, hvor mængden af udenlandsk indhold vokser.

Vi danske medier har et særligt ansvar for den offentlige samtale.

Det ansvar tager vi på os.

Vi har derfor her fremlagt vores indspil til fire styrende principper, og vi er parate til at bidrage til de konkrete løsninger, der er brug for. Ikke alene for os mediers skyld – men fordi det ikke skal være techgiganterne, der har kontrollen med vores offentlige samtale, der er en forudsætning for vores demokrati.

Indlægget er indsendt af:

Maria Rørbye Rønn, generaldirektør, DR

Anne Engdal Stig Christensen, adm. direktør, TV 2

Christoph Nørgaard, adm. direktør, Altinget

Erik Bjerager, adm. direktør, Kristeligt Dagblad

Stine Carsten Kendal, adm. direktør, Information

Bjarne Corydon, adm. direktør, Børsen

Morten Vinter Jensen, adm. direktør, Det Nordjyske Mediehus

Jan Holmboe, adm. direktør, Lolland-Falsters Folketidende

Kim Eland, adm. direktør, Bornholms Tidende

Jens Nicolaisen, adm. direktør, Sjællandske Medier

Alex Nielsen, adm. direktør Herning Folkeblad/Mediehusene Midtjylland

Esben Seerup, adm. direktør, TV 2 Fyn

Jan Jørgensen, adm. direktør, TV 2 Bornholm

Mikael Justensen, adm. direktør, TV 2 Nord

Lone Sunesen, adm. direktør, TV Midtvest

Betina Bendix, adm. direktør, TV Syd

Morten Kjær Petersen, adm. direktør TV 2 Lorry

Vagn Petersen, adm. direktør, TV 2 Øst

Inga Vind, adm. direktør, TV 2 Østjylland

Charlotte Riparbelli, adm. direktør, Aller Media

Steffen Kragh, adm. direktør, Egmont

Stig Kirk Ørskov, adm. direktør, JP/Politikens Hus

Jesper Rosener, adm. direktør, Jysk Fynske Medier

Anders Krab-Johansen, koncernchef og udgiver, Berlingske Media

Christina Blaagaard, adm. direktør, Teknologiens Mediehus

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden