Debat samfund

Nej tak til diskriminering af LGBT+ -personer i folkekirken

Grundlovsdag fejrer vi vores rettigheder som danske borgere, men det halter stadig på visse områder. I folkekirken må præster afvise at vie personer af samme køn. Det skal stoppe, mener underskriverne af indlægget

Dette er et debatindlæg: Indlægget er alene udtryk for skribentens holdning. Alle indlæg skal overholde straffelovens og de presseetiske regler. Du er også velkommen til at sende en mail med din mening til os.
Byrådsmedlem (S) i Aalborg Tobias Bøgeskov siger sammen med sognepræst Claus Nybo og andre nej til diskriminering i folkekirken. Foto: Martel Andersen

Byrådsmedlem (S) i Aalborg Tobias Bøgeskov siger sammen med sognepræst Claus Nybo og andre nej til diskriminering i folkekirken. Foto: Martel Andersen

Af Tobias Bøgeskov, byrådsmedlem (S) i Aalborg Kommune, Claus Nybo, sognepræst i Vestervig-Agger Pastorat, Carsten Thiim Olesen, forperson LGBT+ Nordjylland, Priya Helene Tietze, formand i Socialdemokratiet Aalborg Centrum, Johnny Maarup Andersen, initiativtager til Socialdemokratiets Regnbuenetværk, Peter Holm Nielsen, politisk sekretær, DSU Nordjylland

Grundlovsdag omhandler i særlig grad vores frihedsrettigheder. Derfor kan det undre os, at man som danske statsborgere ikke har samme rettigheder i den danske folkekirke, hvis man er LGBT+-person.

Homoseksualitet var kriminelt i Danmark indtil 1933, og frem til 1973 var det kriminelt for LGBT+-personer at danse sammen offentligt på barer og diskoteker. Ligeledes var det først i 2017, at transkønnethed blev fjernet fra listen over psykiske sygdomme. Historien lyver ikke, og vi skal kun tilbage til 2012, før det blev lovligt for LGBT+-personer at blive viet i det danske samfund.

Ifølge paragraf 7a i medlemskabsloven kan folkekirkens præster, af samvittighedsgrunde, frasige sig at vie to LGBT+-personer. Vores folkekirke skulle gerne være en kirke, hvor alle uanset ens seksuelle orientering og kønsidentitet kan føle sig inkluderet. Den skal ikke være medskyldig i intolerance, stigmatisering og fordomsfuldhed. Den skal være næstekærlig og fordomsfri.

Cirka 20 procent af folkekirkens præster finder ikke vielser af to af samme køn foreneligt med det kristne budskab. Hvordan rimer det med det dobbelte kærlighedsbud i kristendommen? "Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind, og din næste som dig selv."

Ifølge vielsesloven kan folkekirken velsigne ethvert parforhold, som er båret af kærlighed, trofasthed og omsorg. Herved viser folkekirken sin rummelighed og styrker sin position i det danske samfund.

Sognepræst Claus Nybo skrev i et indlæg i Kristeligt Dagblad i 2018, ”at præster, der tilhører dette mindretal, repræsenterer en teologi, som ikke er forenelig med det fremherskende teologiske syn på ægteskabet i den evangelisk-lutherske folkekirke. Det var måske på tide, at folkekirken begrænsede sin teologiske rummelighed desangående”.

Derfor skal det være lovbestemt, at vielsesmyndigheden kun kan varetages af personer, der fuldt ud vil følge vielsesloven i dens helhed, og det skal naturligvis ikke bare gælde for folkekirkens præster, men også personer fra andre trossamfund, herunder imamer.

Således bør de, der ikke ønsker at vie to LGBT+-personer, fratages vielsesmyndigheden i det hele taget. Ifølge Grundlovens §66 ordnes Folkekirkens forfatning ved lov. Den danske stat går ikke ind for stigmatisering og marginalisering af forskellige kønsidentiteter, seksuelle orienteringer, handicap, etnicitet og politiske overbevisninger.

Det kan derfor aldrig blive det enkelte folkekirkemedlem, der skal føle sig begrænset i forhold til sin kirke, men derimod de præster, som vil begrænse kirkens rummelighed. Derfor bør den eksisterende undtagelses- eller frihedsbestemmelse ophæves. Den danske folkekirke er folkets kirke – en kirke for alle.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden