DEBAT Politik

Har vi glemt vore værdier i sagen om børn i syriske lejre?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er alene udtryk for skribentens holdning. Alle indlæg skal overholde straffelovens og de presseetiske regler. Du er også velkommen til at sende en mail med din mening til os.

Af Keld Jørgensen, Runddyssen 63, 9230 Svenstrup keld500@msn.com og Hanne Kock, Østermarksvej 14B, 9575 Terndrup hkock@mail.dk

SYRISKE FLYGTNINGE: Flere end 31.700 syrere er kommet til Danmark som flygtninge og familiesammenførte til flygtninge siden 2014.

Det er mennesker, som er flygtet fra krig og forfølgelse, og som vi derfor har givet beskyttelse.

De er kommet i det tøj, de gik og stod i.

Mentalt og sjæleligt ødelagte mennesker voksne som børn og Danmark var et af de endemål, som deres udlængsel rettede sig imod, væk fra krigen.

Men nu vurderer myndighederne, at nogle af syrerne ikke længere har behov for beskyttelse.

Derfor får de ikke forlænget deres opholdstilladelser

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har netop meldt ud, at Udlændingestyrelsen skal fremskynde en revurdering af beskyttelsesgrundlaget for op mod 900 syriske flygtninge i Danmark.

Danmark begynder at udvise flygtninge til dele af Syrien - i stærk modstrid fra resten af verdens lande, FN’s eksperter og 11 ud af de 12 eksperter går imod den vurdering som den danske holdning bygger på.

Især børnene har vores største bekymring over en fremtid i Danmark, hvor de kan se frem til et liv på standby.

Det er simpelthen uacceptabelt, at børn indlogeres og bor i udrejsecenter på ubestemt tid.

Vi risikerer jo, at det er hele deres barndom bliver tilbragt i uvished og uden den tryghed og stabilitet, som alle børn har brug for.

Det er uforståeligt, at vi vil lade børn vokse op på den måde her i Danmark.

Det er uacceptabelt at straffe børn ved at placere dem i et udrejsecenter på ubestemt tid for at motivere deres forældre, som er ligeså ødelagte og traumatiserede af krigen.

Til vores regering, som vi har gjort arbejdet for i årevis, i partiforeningerne, som opstillede til kommunalvalget og i hovedbestyrelsen, og som i dag i en alder af sammenlagt 140 år og mere end 100 års medlemskab af Socialdemokratiet vil vi bede jer sammen med os om at huske på:

Vores værdier bunder i de stærke socialdemokratiske værdier, og samtidig er det vigtigt at huske, at de værdier ikke er begrænset til Danmark.

Tværtimod er vi en del af en international bevægelse.

I mere end 140 år har vores grundlæggende værdier været frihed, lighed og solidaritet.

Og de værdier går aldrig af mode, de vil altid være os!

Socialdemokratiet opstod i kampen om at give retfærdige levevilkår og demokratiske rettigheder.

Flygtninge og asylansøgere skal behandles med samme rettigheder og med værdighed.

Solidaritet handler om, at vi er der for hinanden.

Det er ikke tilfældigt, at Socialdemokratiet har rosen som symbol.

For rosen er et symbol på kærlighed, og det er vel i sidste ende den, der ligger bag menneskers dragen omsorg for hinanden.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.