Hastværk er lastværk – sådan er det stadig inden for klimapolitik

Dan Jørgensen og Ane Halsboe-Jørgensen præsenterede i en kronik (5.10.) en ganske fornuftig strategi til styrkelse af forskning og produktudvikling indenfor energiteknologi.

Hvis man vil af med fossil energi, bliver det nødvendigt at udvikle alle muligheder, både sol, vind, biomasse samt bølgeenergi, som omtalt af Bjarne Laustsen dagen efter.

Imidlertid er det vigtigt, at regeringen ikke lader sig stresse, hverken af råbende aktivister, Klimarådet eller overivrige støttepartier, der ikke kan få den såkaldte ”grønne omstilling” til at gå hurtigt nok. 70 pct. reduktion i CO2-udledningen og en million el-biler allerede i 2030 lyder ikke realistisk.

Det gamle ordsprog, at ”hastværk er lastværk”, gælder stadig. F.eks. kan man spørge om, hvor strømmen til alle de el-biler skal komme fra. I øjeblikket dækker vinden op mod halvdelen af elforbruget. Energiforbruget til landets biler er ifølge Energistyrelsens statistik nogenlunde af samme størrelse som det samlede elforbrug. To gange to er fire, så vindmøllekapaciteten skal firedobles. Det kræver også tid og penge både at udbygge elnettet og opstille det meget store antal ladestandere, som bliver nødvendigt.

Det største problem bliver imidlertid vindstille perioder.

I øjeblikket kan manglende strøm importeres, mest fra Norge og Sverige, men hvis behovet firedobles, er det ikke sikkert, at den mulighed vil eksistere i fremtiden. Hvor mange kulkraftværker skal vi bevare som reserve? Det bliver dyrt med to systemer.

Brint og metanol bliver nævnt som kandidater til opbevaring af den energi, der skal bruges i vindstille perioder. Imidlertid fremstilles disse stoffer i øjeblikket næsten udelukkende fra fossile brændsler. Forsøg med fremstilling fra vind- og solenergi er i gang, og måske kan CO2 indgå som element i dette, i stedet for at deponeres, hvilket ville være et tåbeligt spild af energi og penge. Problemet er, at få produktionen til at fungere i stor skala uden at det bliver for kostbart. Der er også et stort spild af energi ved processerne, ikke mindst ved komprimering af brint, som jo er en meget let luftart. For at kunne bruges i biler, skal det transporteres i små beholdere under meget højt tryk. Brintbiler er også el-biler, hvor strømmen ikke leveres af batterier men af brændselsceller, der omdanner brinten til vand under frigivelse af elektrisk energi. Fremstilling af disse brændselsceller er krævende. Ingen ved hvor lang tid en de nødvendige produktudviklinger tager, og om de overhovedet kan lade sig gøre.

Danmark vil gerne være foregangsland inden for fossilfri energi, men vi bliver ikke særligt inspirerende for andre, hvis vi haster dårlige løsninger igennem. Vi har også længe prøvet at være foregangsland indenfor digitalisering.

Jeg behøver vist ikke nævne, hvor mange penge der er brugt på mindre gode offentlige it-systemer, og hvor meget besvær det har givet. Mange skandaler i den forbindelse har været rigeligt beskrevet i medierne de seneste år.

Nu skal dette åbenbart til at gentage sig med vores energiforsyning. At lege foregangsland kan være både dyrt og besværligt.