Husk at lade naturplejen tage hensyn kulturhistorien


Opdateret 20. maj 2022 kl. 11:40

Af Niels Moes,skov- og landskabsingeniør, leder af Rebildcentret med Thingbæk Kalkminer, Røde Møllevej 18, 9520 Skørping niels@moes.dk www.rebildcentret.dk

Naturpleje kan have forskellige mål. Eksempelvis plejen af Rebild Bakker. Der foregår en heftig debat om plejen af vore naturområder. Kritikere ønsker mere vild natur og mere biodiversitet. Plejen af Rebild Bakker er konkret gjort til genstand for denne kritik, idet der henvises til, at afgræsning med hovedsagelig får ikke giver så stor biodiversitet som afgræsning med heste og kreaturer.

Jeg finder det ønskeligt med meget mere vild natur og biodiversitet i Danmark, men hvert naturområde må vurderes konkret, og plejen må foregå med baggrund i den målsætning, der fastsættes for det enkelte naturområde.

Alene inden for biologiens mangfoldighed kan der være forskellige plejehensyn, som f.eks. ønsket om at fremme en vigtig orkidébiotop eller fremme af en bestand af eghjorte.

Også lyngheden er en truet naturtype, der kræver en specialpleje, hvis den ikke skal udkonkurreres af græsser, ørnebregner, buske og trævegetation.

Øget biodiversitet kan også opnås ved at skabe mest mulig vild natur, hvor der ikke er særlige plejehensyn, og ved at fastsætte en speciel pleje, hvor der er potentiale for at fremme en artsbestemt værdifuld flora/fauna. Set på landsplan får man herved en stor og mangesidig biodiversitet.

Jeg har haft et flerårigt arbejde med at udarbejde plejeplaner i daværende Aarhus Amt og driftplaner i Naturstyrelsen. Her havde arealforvaltningsplanerne til opgave at tage flersidige lokalitetsbestemte hensyn til driften af naturområderne. Ud over de biologiske interesser var driftsgrundlaget at tage stedbestemte hensyn til kulturmiljøerne, geologien, landskabet/udsigtsforhold og mulighederne for friluftsliv.

Ved valg af plejen/arealdriften bør man derfor tage særlige hensyn til det specielle – det formål, man især ønsker at fremme, også uanset om det i det konkrete naturområde går ud over mulighederne for optimering af biodiversiteten og indholdet af vild natur. Vild natur er oftest ensbetydende med en succession mod krat og skov, uanset om arealerne afgræsses eller ej. Dette vil ofte være uforeneligt med bl.a. kulturhistoriske og landskabelige interesser.

En individuel og målrettet pleje af vore naturområder er således grundlaget for mangfoldighed og fremme af forskellige interesser. Det kan optimere det enkelte naturområde og gøre det unikt, og herved skabes tillige forskelligartede værdifulde besøgsmål.

Eksempelvis må plejen af Rebild Bakker hovedsagelig tage hensyn til landskabets kulturhistorie. Rebild Bakker bør fremstå som et udpint lyngdækket landskab, der afspejler det landskab, der resulterede i den store udvandring gennem 1800-tallet til USA. Bakkerne er således skænket til den danske stat med ønsker til driften, der kræver en særlig arealdrift, og som må være Naturstyrelsens plejegrundlag. Netop denne pleje gør Rebild Bakker til et nationalt besøgsmål.

Afgræsningen med får og kreaturer er også i overensstemmelse med den historiske drift af Rebild Bakker i udvandrertiden, og fårene er tillige velegnede til favorisering af lyngheden. Tillige er de velegnede til at færdes på de stejle skrænter, og gæsterne er trygge ved fårene.

Naturstyrelsen Himmerland varetager driften af mere end 5000 ha statsejet skov og natur. Rebild Bakker udgør heraf kun ca. 150 ha. Hvis alle vore naturområder blev lagt ud til vild natur, da ville vore heder, overdrev, enge, ådale og andre lysåbne arealer blive meget domineret af højstauder og planteopvækst. Det ville gå ud over vore lysåbne arealer, og vore naturområder ville blive ensformige.

Ved at øge indsatsen på at udlægge skov til urørt skov – eventuelt kombineret med afgræsning, kan der skabes mere vild natur med stor biodiversitet uden det konflikter med hensynet til de lysåbne naturområder. Danmark har endvidere mange landbrugsjorder, der er marginale – bl.a. lavbundsarealer, hvor driften i dag alene er rentabel på grund af EU’s støtteordninger. Forhåbentlig vil der på sigt blive skabt politisk baggrund for at kunne konvertere sådanne marginale jorder til natur, og herved give muligheder for mere biodiversitet og mere vild natur.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden