Hvorfor skal kunst følge en skabelon?

Af Kristine Rask, 17 år, elev på Hjørring gymnasium STX på 2. år, Kobbersholtvej 31, 9800 Hjørring, aaen-rask@hotmail.com

DANSK STIL: Om glemte kunstnere - og dem, som ikke ved, at de er det.

Når der i gymnasiet bliver givet en dansk stil for, er der vedhæftet to tekster og en skabelon. Teksterne skal analyseres, og skabelonen skal følges. Så enkelt er det, hvis man skal være i nærheden af noget omkring ”bestået”, hvilket vil sige en karakter over 02.

Selvfølgelig kan en så enkel opgave udfordre rastløse og søgende sjæle. Hvordan kan man forvente 25 forskellige stile, når de alle har fulgt nøjagtig samme skabelon?

Svaret er mig ofte en gåde. Snart 12,5 års skolegang har vist mig, at unge bliver dygtiggjorte, dannede, og der undervises der undervises i spørgsmål om etik og morale.

Problemet opstår, når man trækker en skabelon med specifikke krav og forventninger ned over eleverne.

Der er ikke en lille dør til at lade noget råt og upoleret ungt tankemylder flyde hen over stilen. Her mener jeg, at vi begår en utilgivelig fejltagelse!

Unge må ikke straffes for at udvise tegn på selvstændighed. Vi skal belønnes for at lægge sjæl i en opgave, som kun en lærer skal læse. Mig bekendt hører jeg sjældent lærere, som nyder at rette stile, så hvorfor ikke ”peppe” stilene op.

I bund og grund er det ikke raketvidenskab. Man plukker ikke æblerne, før træet er sprunget ud, og det samme gælder her.

Æbler og ungdom, det er noget af en sammenligning, men princippet er det samme; det som vokser skal stå i fred, indtil det er modnet.

Mit budskab er ikke, at vi ikke skal dannes, og det er heller ikke, at vi ikke skal uddannes. Mit budskab er simpelt og blot, at vi unge ikke må begrænses.

Kunst er meget. Kunst er en banan på en væg, kunst er nøgen kvinde, kunst er en evne og et talent. Kunst kan tegne, tale, skrive, konstruere, bygge, gro og føles.

Dét er essensen af kunst, og selvfølgelig skal en stil også være et værk, hvorfor skulle der ellers lægges fire-fem timer i den?

Men jeg har håb, for jeg ved at censuren blev ophævet til fordel for kunsten.