Hvorfor skal unge mod deres vilje tvinges til at gå på bestemte gymnasier?

Som elev på Hasseris Gymnasium lærer man at forholde sig reflekterende og ansvarligt til sin omverden gennem medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Samtidigt lærer man også i samfundsfag, at magt ifølge den amerikanske politolog Robert A. Dahl defineres, som når: ”A har magt over B i den udstrækning, at han kan få B til at gøre noget, B ikke ellers ville have gjort”.

Betingelsen for, at vi reelt lever i et frit samfund, må vel være, at staten ikke bruger sit magtmonopol unødigt og til gene for borgeren.

Det er ikke tilfældet, når vi taler fordeling af elever på stx-gymnasierne.

Her hersker der ikke frihed, medbestemmelse og medansvar, men derimod reduceres den unge til en adresse uden handlefrihed.

Når ens barn skal i folkeskole, kan man frit vælge en anden skole end den nærmeste, hvis der er plads – frit valg. Alle ungdomsuddannelser på nær stx kan vælges frit, uanset hvor i landet man bor – frit valg. Alle videregående uddannelser i landet kan vælges uafhængigt af hjemmeadresse – frit valg.

Kun for stx-elever er der ingen frihed. Her er ønsker, drømme og ambitioner underordnede, da elever med stx-drømme udelukkende placeres på baggrund af hjemmeadresse.

Bor du i Fjerritslev og vil på hhx, kan du selv bestemme, om du ønsker din uddannelse i Fjerritslev, Thisted, Aars, Hjørring eller Aalborg. Stx-elever har ikke denne valgfrihed. Bor du tættest på Fjerritslev Gymnasium, og vil du på stx, så forsvinder enhver form for frihed øjeblikkeligt. Helt konkret har politikerne i Regionsrådet indført et stavnsbånd, der tvinger ungdommen til at gå på det lokale gymnasium uden hensyn til ønsker, drømme og ambitioner.

Det gode spørgsmål er imidlertid: Hvorfor ønsker politikerne at tvinge unge mod deres vilje til at gå på bestemte stx-gymnasier? Svaret er umiddelbart sympatisk: Fordi de gerne vil hjælpe tre udvalgte gymnasier: Fjerritslev Gymnasium, Brønderslev Gymnasium og Morsø Gymnasium. Det er al ære værd at ville hjælpe, hvor der er behov, og ingen ønsker andet end godt for de tre velfungerende gymnasier. Så nogle vil mene, at den tydelige lokalpolitiske prioritering over generel uddannelsespolitik og valgfrihed for de unge kan forsvares.

Hertil er der dog to afgørende udfordringer:

1. Fordelingssystemet virker ikke.

Hvis regionen sidste år havde fået sin vilje med kapacitetsfastsættelse, skulle Hasseris Gymnasium have afvist 38 elever. Af disse 38 ville det kun være muligt at flytte to elever til Brønderslev, 0 til Fjerritslev og 0 til Morsø. Resten af tvangsflytningerne var sket til skoler, der ikke havde behov for omtalte elever og heraf en del til andre Aalborg gymnasier samt hhx og htx. Vi tvinges altså til at afvise elever, som vi har plads til, og som har gode og velovervejede grunde til at ville gå på Hasseris Gymnasium. Det er meget svært at forklare en ung ansøger, at de på trods af deres ønske ikke må få lov at gå på Hasseris Gymnasium, men i stedet evt. skal gå på Katedralskolen, der har 200 elever flere end os. Fordeling mellem de fire Aalborg gymnasier giver ikke mening og bør ikke finde sted. En holdning der deles af alle Aalborg rektorerne.

Så regionens politikere er altså villige til at nægte 38 elever og deres forældre adgang til den uddannelsesinstitution, de finder bedst, mod til gengæld at kunne tvinge to elever til at gå på Brønderslev gymnasium! Er det prisen værd? Er en fornuftig magtudøvelse fra regionens side?

2. Stx-gymnasier er ikke ens:

Hele tanken om fordeling af stx-elever hviler på et falsum. Den hviler på en antagelse om, at alle stx-gymnasier er ens og dermed kan skabe den samme uddannelses- og dannelsesmæssige ramme for den unges udvikling. Det kan let modbevises af enhver, der har sat fod på mere end ét stx-gymnasium.

Siden stx-gymnasiernes overgang til selveje 1. januar 2007 er forskellene mellem gymnasierne blevet tydeligere. Vi har forskellige værdigrundlag, størrelser, tilgange til dannelse, globalisering, digitalisering og innovation. Vi udbyder forskellige valgfag, har forskellige studie og ordensregler, og vi har forskellige krav og forventninger til os selv og vores elever. Nogle gymnasier har stort fokus på idræt og har Team Danmark linjer, nogle har IB-uddannelser og har særligt fokus på det globale, nogle gymnasier har fokus på det musikalske miljø, og andre dyrker i høj grad det demokratiske. Uanset hvor man går vil man få en god stx-studentereksamen, men der er store forskelle mellem de gymnasier, man kan gøre det på. Der er ligeledes forskel på de elever, der søger forskellige gymnasier. Nogle ønsker en mindre skole med et trygt nærmiljø med mange kendte venner fra folkeskolen, hvor andre ønsker at være på en større skole med mere liv og med større chance for at få nye bekendtskaber. Hvis man tror, at alle stx-gymnasier er ens, så prøv at spørge gymnasieeleverne selv eller de undervisere, der har været på flere gymnasier.

Pointen her er ikke, at det ene gymnasium er bedre end det andet, men at der er store forskelle, og at eleverne derfor bør have mulighed for at finde det gymnasium, som matcher dem og deres fremtidsdrømme.

På Hasseris Gymnasium fik vi sidste år to ansøgere, der kom fra Vendsyssel. Begge ønskede frivillig brobygning på skolen forinden og satte sig godt ind i både fag og skolemiljø på skolen. På trods af en længere transporttid, havde de truffet deres ønske af to årsager. For det første ønskede de ikke gå på det lokale gymnasium, hvor flertallet af elever fra deres folkeskole ville komme til at gå. De ville gerne prøve noget nyt, og oplevede vores gymnasium som det rigtige valg for dem. For det andet planlægger begge en videregående uddannelse på Københavns Universitet efter endt studentereksamen, og derfor vil de gerne ruste sig til storbylivet ved at få tre år på et større gymnasium i Aalborg. Fik regionen sidste år deres vilje, ville dette ikke have været muligt.

Pointen er derfor, at det ikke bare drejer sig om at gå på det gymnasium, der er tættest på én, men om at gå på det gymnasium, der passer til én.

Hvorfor har nogle gymnasier udfordringer med elevsøgning? Årsagen til udfordringerne for de små gymnasier i Nordjylland er ikke elevflugt til andre gymnasier i storbyen, som regionspolitikerne synes at mene. Det skyldes den demografiske udvikling og søgning mod erhvervsuddannelserne samt hhx og htx. Befolkningssammensætningen betyder, at ungdomsårgangene bliver stadig mindre i yderområderne. Samtidig fravælger en stadig større andel af de unge fra yderområderne gymnasiet til fordel for erhvervsuddannelserne. Både Brønderslev Kommune, Jammerbugt Kommune og Morsø Kommune har været dygtige til at få eleverne til at vælge erhvervsuddannelserne, og det giver forudsigelige udfordringer for nogle af de lokale gymnasier.

Hvad bør politikerne gøre?

- For de fleste elever er transport af stor betydning. Regionen burde derfor hellere end tvangsforanstaltninger bruge kræfter på at sikre gode busforbindelser til alle gymnasier udenfor storbyerne. Ifølge mine kollegaer er det langtfra altid tilfældet, så her er et område, der bør fokuseres på.

- Vi har et fordelingssystem, der ikke hjælper de små gymnasier, men alene skuffer et større antal unge på de store gymnasier. Et krav til politikerne bør derfor være: Enten må I finde et fordelingssystem, der virker, hvilket synes vanskeligt, og ellers må I lade de unge og deres forældre træffe de for dem bedste valg uanset lokale konsekvenser. Det giver samlet set de mest motiverede unge og dermed de bedst fungerende gymnasier.