Ingen vil køre 10-12 km ekstra for at bruge ny limfjordsforbindelse
Opdateret 20. maj 2022 kl. 12:10
Af Jørgen Andersen, Mellem Broerne 15, 9400 Nr.sundby, nannyjorgenandersen@hotmail.com
EGHOLM-FORBINDELSE: 3. Limfjordsforbindelse er et emne, der åbenbart ikke vil dø. Modsætningerne står stejlt over for hinanden, og der kan være en følelse af, at der ikke bliver lyttet til den første VVM-redegørelse og beslutningen om linjeførelsen over Egholm. Modstanderne af Egholm-forbindelsen hænger sig fast i, at det vil gå ud over - for dem - naturperlen Egholm.
Forståelsen for, at man forhindrer, at nogen rører ved det, man kender, er helt legitim. Uanset hvilken forbindelse der vælges, vil nogen komme i klemme. I mit univers er den rigtige forbindelse over Egholm. Trafikproblematikken er jo ikke kun et Aalborg/Nørresundby-problem, nej, hele området nord og vest for fjorden med de større byer, ingen nævnt og ingen glemt har behovet for at kunne levere og modtage varer som bruges i forretninger og virksomheder, men det er i Aalborg/Nørresundby området alle trængselsproblemerne eksisterer. Ved Egholm-forbindelsen serviceres især den vestlige del af Nordjylland og Hanherred og en direkte aflastning af tunnelen er svær at bedømme. Der går beregninger på, at det ”kun” er 17 pct., jeg tillader mig at tvivle på beregningen.
Ingen omtaler, hvilke trafikproblemer som er i Nørresundby/Aalborg i antal af biler og den enorme forurening, som opleves på de gennemgående trafik af billister, som kører igennem byen –fordi det er den nemmeste vej.
Ingen vestfra med deres fulde fornuft vil køre 10-12 ekstra kilometer for at bruge motorvejen til City Syd, en afstand, som også gælder, såfremt Nordkraft er målet ved brug af tunnelen.
At argumentere for et ekstra rør, så bør der retfærdigvis medfølge udregning omhandlende følgeudgifter for placeringen.
Der skal fjernes adskillige erhvervsejendomme, olietanke og private huse, samtidig med der stadig kun er to spor i hver retning sydpå.
Kan kun opfordre til, at undersøgelsen laves, og her er det ikke nok, at der laves en spørgeundersøgelse, som er privat finansieret og bragt på NORDJYSKE’s forside som et retvisende billede af virkeligheden!
Debatten er yderst forplumret, og forståelsen for Christiansborg vil træffe en beslutning, når der ikke er enighed om, hvad vi vil i Nørresundby/Aalborg er vel forståelig og bliver langtfra bedre af Alternativets formand, bosiddende i København, går på talerstolen og anbefaler en øst-forbindelse. Et emne, som ikke kan være relevant i Folketingets spørgetid.
Der er truffet en beslutning i byrådet, og flertallet af politiske partier har truffet en afgørelse, om en vest-forbindelse. Socialdemokratiet har sat beslutningen på finansloven, men vil Aalborg ikke, så må vi jo leve med det, som vi kender og den virkelighed er ikke opløftende. Kom nu i gang med at bygge og brug de nyeste teknikker, som løser de kendte problemer med støj og møg.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.