Jeg er 100 procent på minkenes side

AFLIVNING: Lad det være sagt med det samme, at i situationen, så ligger min empati og medfølelse 100 pct. hos minkene, der skal fjernes fra den danske jord på grund af en vedvarende risiko for udvikling af virusmutanter, som det ifølge fagkundskaben åbenbart vil blive svært at finde en vaccine imod.

Det skal selvfølgelig gøres, vi kan ikke både have mink og sikre folkesundheden.

Det projekt kan og må der ikke fifles ved.

Men det er ikke ensbetydende med, at man skal acceptere et hastværk i aflivningen, der ikke i allerhøjeste grad tager hensyn til, at minken er levende individer, der må og skal behandles efter dyreetiske spilleregler.

Når det så går galt, kan hverken de, som håndterer minkene, eller de, der har orkestreret indsatsen, sige sig fri for et direkte ansvar og medansvar for grov overtrædelse af Dyreværnsloven. Det må have konsekvenser for nogen. Det svineri, vi de sidste par dage, har været vidne til igennem pressen, kan ikke blot bagatelliseres og så glemmes.

Noget andet er, at når vi i dagspressen mere eller mindre er tvunget til at se og høre på tilsyneladende nogle berørte minkavlere og deres interesseorganisationer, så må jeg indrømme, at jeg modtager denne ”hældene vand ud af ørerne” med tørre tårer.

Jeg har simpelthen ikke noget til overs for et erhverv, der for årtier siden burde have været bragt til ophør, på grund af en fuldstændig unødvendig og for dyrene lidelsesfuld produktion, der på ingen måde tager hensyn til dyrenes normale liv og instinkter, men alene har været sat i værk for ussel mammon.

De lidelsesfulde udtryk, som vi ser minkavlerne udstille, er svært at tage helt bogstavligt, vel vidende, at nok 80-90 pct. af hvert års produktion alligevel bliver aflivet for noget så usselt som pelsen. Men lidelsesudtrykket bliver da også hver gang, suppleret med det for borgelige kredse velkendte mantra: kompensation.

Det handler for mig at se i høj grad om, at erhvervet i situationen skal score mest muligt fra samfundskassen. Det har interesseorganisationerne under Landbrug og Fødevarer altid været eminente til.

Et erhverv, der flere gange har været fremstillet i pressen for social dumping og tilsidesættelse af dyrværnsloven, skal nu, med hjælp fra de borgerlige partier i Folketinget, ydes fuld kompensation. Hvornår er andre erhverv blevet fuldt ud kompenseret ved udefrakommende omstændigheder, der har ført til nedlukning, konkurs eller manglende omsætning?

Hvornår kommer vi til at se, at syge, handicappede, arbejdsløse, pensionister, lavtlønnede og mange andre, der ufrivilligt er havnet på samfundets laveste trin blive fuldt ud kompenseret for prisstigninger, stigende leveomkostninger og manglende muligheder til opretholdelse af et rimeligt liv?

Ja, jeg spørger bare.