Kameraer skal overvåge fisk – ikke fiskere

Svar til borgmestrene i det nordjyske netværk af fiskeriafhængige kommuner (4.6.): Det er fiskene - ikke fiskerne - som skal monitoreres.

De første fiskere har fået besked om, at de er blevet udvalgt til at deltage i forsøget med at kamera-monitorere de fisk, der kommer ind på bådene i Kattegat.

Jeg ved, der er stor modstand blandt fiskerne mod dette forsøg - og jeg kan læse, at en række borgmestre i de nordjyske kommuner også er bekymrede over, at fiskerne skal ses over skulderen.

Lad mig først og fremmest slå fast. Kameraerne på bådene skal ikke overvåge fiskernes gøren og laden. De skal monitorere hvilke fisk, der kommer ind. Det er ret simpelt.

Netværket af borgmestre, der har fiskeriet helt tæt på, spørger, hvor blev tilliden af?

Her er det vigtigt at understrege, at en del af grunden til, at vi er nødt til at styrke kontrollen på det her område, er, at vi simpelthen kan se, at de tal, der indberettes fra fiskerne, ikke stemmer overens med de tal, vi får, når vores kontrollører og forskerne er med om bord. Forskellen i tallene ligger simpelthen langt ud over, hvad der kan forklares med tilfældigheder, og det skal vi rette op på nu.

Når vi er havnet på kameramonitorering som den bedste mulige løsning, skal man huske på én ting. Forud for kvoteforhandlingerne lød den biologiske rådgivning, at der slet ikke burde fanges torsk i Kattegat. Ikke engang som bifangst.

Da det blev klart, råbte både fiskerne og deres foreninger straks op. Det ville man ikke acceptere. Og vi ved alle, at på den måde vi fisker i dag, så ville det være umuligt at opretholde jomfruhummerfiskeriet, hvis man ikke må få en eneste torsk med ind over rælingen - alene i Kattegat blev der fisket jomfruhummer for en samlet værdi af 131 mio. kroner i 2019. Det er en stor og vigtig del af dansk fiskeri.

Derfor lagde jeg mig selvfølgelig i selen for at finde en løsning, der ikke ville gå afgørende ud over hverken torskebestanden eller jomfruhummer-fiskeriet. For erhvervets skyld.

Kommissionen foreslog, at fiskerne i Kattegat skulle kameramonitoreres eller have en observatør med ombord, samtidig med at der ved fiskeri efter jomfruhummer skulle bruges særligt selektive redskaber, der sikrer, at man ikke fanger mere end 1,5 pct. torsk i bifangst. Det betyder reelt set et krav om anvendelse af det meget selektive fangstredskab Den Svenske Rist. Gik man med til det, så kunne man godt få den altafgørende bifangstkvote på torsk.

Mit kompromisforslag var, at vi lavede et kameraforsøg i stor skala, samtidig med at de danske fiskere kunne bruge et knapt så selektivt redskab. Jeg har selvfølgelig også vendt situationen med Danmarks Fiskeriforening. Hvad vil I? Den Svenske Rist eller kamera? Svaret var klart. De danske fiskere ville for alt i verden undgå Den Svenske Rist.

Og med det svar og et klart mandat fra Folketingets partier lykkedes det os at forhandle et resultat hjem, der giver de danske fiskere mulighed for at fiske med redskaber, som er mere anvendelige for dem end Den Svenske Rist - mod at vi indførte kameraforsøget.

Jeg kan godt forstå, at der kan være modstand mod at få monteret et kamera på sit skib. Det kan føles indgribende.

Men jeg lover alle fiskere, at det her ikke handler om, at vi nu vil sidde hver eneste dag og holde øje med, hvad I går og laver på jeres skibe.

Vi vil udelukkende via en stikprøvekontrol dokumentere, at reglerne overholdes.

Vi skal passe på torskebestanden, som desværre har det meget dårligt i Kattegat. Alternativet er, at vi stopper fiskeriet i Kattegat, som vi kender det. Det synes jeg, ville være en meget ærgerlig vej at gå. Derfor håber jeg også på, at vi kan samarbejde om kameraprojektet i Kattegat, så vi kan fortsætte jomfruhummerfiskeriet uden at gøre skade på torsken.